idverde Danmark

Ny stærk firkløver i anlægsgartnerbanchen – Lauge Bonde ApS bliver en del af idverde Danmark

Del

Kort efter nyheden om endelig godkendelse af opkøbet af Grøn Vækst, udvides idverde Danmark igen. Denne gang med den vestjyske entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed Lauge Bonde ApS, som sammen med OKNygaard, Malmos og Grøn Vækst skaber en stærk firkløver i branchen. Opkøbet øger anlægsgartnergruppens entreprenørkompetence og ikke mindst faglige viden om jordhåndtering, nedknusning og udnyttelse af lokale råstoffer.

Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.
Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.

Europas førende anlægsgartnergruppe idverde består i Danmark af søsterselskaberne OKNygaard, Malmos og Grøn Vækst. Med landsdækkende afdelinger leverer idverde den fulde anlægsgartnerpakke overalt i Danmark - både i og på jorden, i højden og på taget. Målet er at skabe en anlægsgartnerkoncern, som kan matche markedet, efterspørgslen og samtidig stå som en stærk grøn partner i anlægsbranchen og ikke mindst som en faglig kompetent driftspartner.

Glæden er derfor ekstra stor hos idverde, som kan byde velkommen til et nyt medlem af gruppen i form af den vestjyske entreprenør Lauge Bonde ApS og virksomhedens 35 ansatte. For både Lauge Bonde ApS og idverde Danmark er ordholdenhed, faglig stolthed og ordentligt arbejde grundværdier, som danner grundlag for visionen om at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.

”Lauge Bonde ApS er en stærk partner inden for anlæg med en tæt kontakt til det midt- og vestjyske marked. Virksomhedens profil passer godt ind i vores strategi om at blive Danmarks førende partner i naturbaserede løsninger til udemiljøer og landskaber. Med utallige krav til nutidens klimaløsninger og grønne byrum ser vi et kæmpe potentiale i en mere totaløkonomisk tænkning, hvor vi fra starten af et anlægsprojekt kan indtænke driften”, siger Morten Dohrmann Hansen, landechef i idverde Danmark. Han uddyber:

’’Fremtiden byder på både større og mere komplekse opgaver, hvor der stilles krav om viden og indsigt i alle aspekter af den moderne bæredygtighedstænkning. Vi skal bl.a. kunne levere CO2 budgetter, grønne regnskaber og leve op til EU-taxonomien. Tendensen ses også hos de store landsdækkende virksomheder, som efterspørger én leverandør, der kan løse den samlede opgave, uanset hvor i landet opgaven skal udføres og uanset om fokus er øget biodiversitet, klimatilpasning, klassisk grøn drift, vintertjeneste eller udviklingen af tiltag for at nedbringe ressourceforbruget. Med Lauge Bonde ApS står idverde stærkt’’.


Naturligt næste skridt for to garvede vestjyder

Også Uffe Bjerg og Lauge Bonde, medejere i Lauge Bonde ApS, glæder sig over salget og ser det som det næste naturlige skridt i bestræbelserne på at skabe en virksomhed, der fortsat kan matche markedet og udnytte den stigende efterspørgsel på byggeri og anlæg.  

”Vi vil gerne stå stærkt som en grøn entreprenør og ikke mindst bruge vores faglige viden om jordhåndtering, nedknusning og udnyttelse af lokale råstoffer. Som en del af idverde kan vi trække på kompetencer fra seks forskellige lande, vi kan tilbyde kunderne bedre løsninger og løse større projekter end tidligere, ligesom vi kan give vores medarbejdere en større tryghed og jobsikkerhed”, slutter Lauge Bonde.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.
Fra venstre: Grundlægger og ejer, Lauge Bond med medejer Uffe Bjerg.
Download
Morten Dohrmann Hansen, landechef i idverde Danmark
Morten Dohrmann Hansen, landechef i idverde Danmark
Download

Information om idverde Danmark

idverde Danmark
idverde Danmark
Gl. Marbjergvej 11
4000 Roskilde

https://idverde.dk/

Hos idverde Danmark får du den fulde anlægs- og driftspakke - i jorden, på terræn, og på dæk og tag.

idverde Danmark er moderselskab til Malmos Landskaber, OKNygaard og Grøn Vækst. Hvis du kender os i forvejen, vil du møde de samme mennesker og opleve den samme dedikerede tilgang til opgaverne som altid. Vi er en del af idverde – som er Europas førende anlægsgartnergruppe.

Vores vision er at skabe et grønnere og mere biodiverst Danmark, og sammen har vi ressourcerne til at tilbyde offentlige og private kunder over alt i Danmark – anlæg og drift af bæredygtige løsninger i og på jorden, i højden og på taget.

Som en del af idverde kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland og Tyskland, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og udvikle sig på tværs af landegrænser.

Følg pressemeddelelser fra idverde Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra idverde Danmark