NYT OM NAVNE – Kristine Bergstein er ny bæredygtighedskonsulent hos idverde Danmark
Kristine Bergstein kommer fra en stilling som driftsleder i OKNygaards afdeling i Glostrup, hvor hun bl.a. har ansvaret for den flerårige driftskontrakt med Region Hovedstaden.
Kristine fortsætter hos OKNygaard Glostrup lidt endnu for at lette overgangen til en ny driftsleder. Frem til 1. maj 2023 fordeler hun sin arbejdstid hos OKNygaard og idverde, hvorefter hun indgår fuldt i idverde som ny bæredygtighedskonsulent og projektleder.
Den primære opgave bliver at implementere idverdes bæredygtighedsstrategi i datterselskaberne OKNygaard, Malmos, Grøn Vækst og Lauge Bonde og drive aktiviteter, der er forbundet med strategien, fremad.
Med en uddannelsesmæssig baggrund som både have- og parkingeniør og med en overbyggende kandidatuddannelse i klimaforandringer fra Københavns Universitet har Kristine både den praktiske erfaring og føling med anlægsgartnerdelen af idverde samt et stærkt match med den udvikling, der driver idverde som Danmarks ledende anlægsgartner og landskaber.
’’Jeg har siden min start hos OKNygaard håbet, at vi skulle udvikle os i den retning, som vi er i gang med nu. Som Danmarks største anlægsgartnergruppe har vi stor indflydelse på, hvordan fremtidens branche ser ud, og vi har ligeledes et ansvar for at gå forrest i den bæredygtige udvikling. Jeg glæder mig til at komme ud i alle dele af idverde og vise, hvordan vi inden for vores felt kan gøre en forskel’’, udtaler Kristine Bergstein.
Nøgleord
Kontakter
Kristine Bergstein - Bæredygtigskonsulent hos idverde
E-mail: kwb@oknygaard.dk
Tlf. 2787 7454
Michael von Bülow - PMO og bæredygtighedsansvarlig hos idverde
E-mail: mvb@idverde.dk
Tlf. 5353 8118
Billeder
Information om idverde Danmark
idverde betyder ’’grønt id’’. Vi er Danmarks største anlægsgartnergruppe bestående af selskaberne Malmos Landskaber, OKNygaard, Grøn Vækst, Lauge Bonde og ZinCo Danmark. Med en årlig omsætning på over 1,3 mia. kroner er idverde førende aktør inden for anlæg og drift af landskaber og bynatur i hele Danmark.
Vores vision er at skabe et grønnere, mere biodiverst og modstandsdygtigt Danmark. Det gør vi bl.a. ved at udvikle og fremme naturbaserede løsninger, når vi skaber og plejer natur i byer og det åbne land. Med ansvarlig ressourceanvendelse og fagligt funderede tiltag inden for bl.a. klimatilpasning, CO2-reduktion og øget biodiversitet, ruster vi byer og lokalsamfund til fremtiden samtidig med, at naturen og mennesker bringes i større balance.
Vi bidrager med viden, erfaringer og kompetencer i tæt samarbejde og langsigtede partnerskaber med vores kunder og andre interessenter. Med tidlig involvering og en kombination af viden, data og praktisk know-how fra vores 1.000 ansatte, der hver dag har naturen mellem hænderne, løftes kvaliteten og sikrer bygbare, driftssikre og æstetiske projekter.
I idverde arbejder vi for mennesker, miljø og merværdi - det sikrer vores bæredygtighedsstrategi og B Corp-certificering. Vi kan dokumentere vores sociale, miljømæssige og økonomiske ansvarlighed, og at vi arbejder for at skabe løsninger med værdi for mennesker og natur.
Som en del af idverde – Europas førende anlægsgartnergruppe – kan vi trække på kompetencer, viden og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Schweiz og Tyskland.
Følg pressemeddelelser fra idverde Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra idverde Danmark
Ny uddannelse giver indsatte grønne fingre – og mod på fremtiden28.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Manglende uddannelsesbevis, begrænset erhvervsnetværk og mødet med fordomme gør det svært for indsatte og tidligere straffede at gøre drømmene om et nyt liv til virkelighed. Anlægsgarterkoncernen idverde og High:five Fonden vil med et nyt uddannelsesforløb ruste indsatte i udslusning til et nyt liv i samfundet.
Fællesskab og fagligt engagement var temaet for idverde Danmarks elev- og lærlingetur til DM i Skills6.2.2023 10:01:24 CET | Pressemeddelelse
Årets Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelser, DM i Skills 2023, dannede rammerne for en faglig ryste-sammen-tur for elever og lærlinge fra alle idverde-koncernens fire datterselskaber: OKNygaard, Malmos, Grøn Vækst og Lauge Bonde. Samtidig ydede de moralsk støtte til eleven Jacob Bankel fra Malmos, der stillede op i konkurrencen for anlægsgartnere.
Klimatilpasning i pagt med naturen er på Danmarkskortet6.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere nyhedsmedier beretter lige nu om rekordstore nedbørsmængder. Onsdag den 3. januar var det vådeste januardøgn nogensinde. Mange steder kan regnvand hverken nedsive eller afledes hurtigt nok med ødelæggende oversvømmelser til følge. Regnvand bør håndteres lokalt og ledes tilbage i naturen og ikke i kloaksystemet, mener idverde i Danmark.
OKNygaard er nu EU's første B Corp-certificerede anlægsgartnervirksomhed10.11.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
OKNygaard har opnået den højeste certificering inden for bæredygtighed, B Corp. Både som den første anlægsgartnervirksomhed i EU, men også som det første selskab i den europæiske idverde-gruppe, som dækker 6 lande og tæller 10.000 medarbejdere. Nu skal idverdes øvrige selskaber følge trop.
Ny stærk firkløver i anlægsgartnerbanchen – Lauge Bonde ApS bliver en del af idverde Danmark7.11.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kort efter nyheden om endelig godkendelse af opkøbet af Grøn Vækst, udvides idverde Danmark igen. Denne gang med den vestjyske entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed Lauge Bonde ApS, som sammen med OKNygaard, Malmos og Grøn Vækst skaber en stærk firkløver i branchen. Opkøbet øger anlægsgartnergruppens entreprenørkompetence og ikke mindst faglige viden om jordhåndtering, nedknusning og udnyttelse af lokale råstoffer.