Lolland Kommune

Ny sø og nyt vådområde ved Hellenæs Skov

Del
Hvis man går mere end 80 år tilbage, så fandtes der en langstrakt sø med omgivende enge i en 1,8 km inddiget fjordarm ved Hellenæs nord for Nakskov. Søen har på forskellige historiske kort heddet Hellenæs Sø og Ladegårds Sø. Siden er området blevet drænet med pumper, og jorden opdyrket under havniveau. Nu slukkes og nedlægges en privat pumpe, så en en del af lavbundsarealet kan genopstå som en sø.
Det kommende vådområde ved Hellenæs Skov nord for Nakskov.
Det kommende vådområde ved Hellenæs Skov nord for Nakskov.

Den genskabte sø med vådområde bliver ca. 20 hektar (200.000 m2) og genskabes efter indgåelse af aftale mellem ejer, stat og kommune.

Henrik Høegh, formand for Klima- Miljø og Teknikudvalget, glæder sig over, at de sidste detaljer er faldet på plads, og arbejdet kan begynde.

"Lolland Kommune løfter med dette projekt en betydelig del af den aftalte vådområdeindsats i et godt samarbejde mellem ejer, stat og kommune. Samtidig er det en særlig glæde, at søen med sin beliggenhed kan bidrage til en bedre miljøtilstand i Nakskov Fjord og på samme tid blive en ny naturperle i Nakskovområdet. Al erfaring fra lignende projekter siger, at området her vil blive en spændende naturlokalitet med et rigt dyreliv”, siger Henrik Høegh.

”Den genskabte natur er godt for miljøet, da søen bliver et af de mange vådområdeprojekter under folketingets vedtagne vådområdeindsats. Her udnytter man vådområders evne til at fjerne kvælstof på vandets vej til de danske farvande. Men det bliver også godt for øjet, for med en beliggenhed på det lave areal op mod Hellenæs Skov kan den nye sø opleves på nært hold fra den nationale cykelrute 8 mellem Nakskov og Lindelse.”

Den nye sø vil reducere kvælstofudledningen til Nakskov Fjord med ca. 8,1 tons om året og dermed give et bidrag til forbedring af fjordens vandkvalitet. Vandet fra oplandet vil blive ledt via Branderslev Å gennem søen. Det bliver sikret, at projektet ikke påvirker afvandingen af arealer udenfor projektområdet.

Projektet koster 8,2 millioner kr., der er bevilget af staten med finansiering fra EU's landdistriktsmidler. Pengene går til jordopkøb, jordfordelingsomkostninger, konsulentbistand og anlægsarbejde. Lolland kommune står for udførelsen af projektet, der er udformet i samarbejde med ejeren, som har indgået en frivillig aftale om erstatning gennem en jordfordeling.

I den kommende tid udarbejder Lolland Kommune detailprojekt med konsulentbistand, indhenter myndighedstilladelser og styrer anlægsarbejdet, der planlægges udført i 2018.

Nøgleord

Kontakter

Mogens Lindhardtsen
Natur- og Miljøsagsbehandler
54 67 64 21

Henrik HøeghFormand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Tlf:30 12 39 72

Billeder

Det kommende vådområde ved Hellenæs Skov nord for Nakskov.
Det kommende vådområde ved Hellenæs Skov nord for Nakskov.
Download

Vedhæftede filer

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye