Tidlig beskæftigelsesindsats: Lolland Kommune i front
Lolland Kommune er blandt de bedste i Danmark, når det handler om at give ledige borgere tilbud og samtaler i løbet af de første 6 måneders ledighed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop offentliggjort en ny måling, der handler om kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats. Her fremgår det, at Lolland Kommune ligger i top, når det handler om at tilbyde ledige borgere mindst et aktivt beskæftigelsestilbud og det lovpligtige antal samtaler inden for de første seks måneders ledighed.
Rapporten viser blandt andet, at
- Lolland Kommune som den eneste kommune i landet har givet mindst 80% af alle dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere (uden for integrationsprogrammet) mindst et aktivt beskæftigelsestilbud inden for de første seks måneder af ledighedsperioden i alle måneder fra februar 2023 til januar 2024.
- Lolland Kommune ligger i den bedste tredjedel af landets kommuner, når det handler om at give ledige borgere det lovpligtige antal samtaler inden for de første seks måneder af ledighedsperioden i alle måneder fra februar 2023 til januar 2024.
Formanden for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune Vibeke Grave er stolt af de flotte resultater:
”Vi har i Lolland Kommune et stort fokus på at bringe ledige hurtigt i beskæftigelse. Dels for at flest mulige kan blive selvforsørgende, og dels for at vores lokale virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. Vi har derfor i vores jobcenter intensiveret indsatsen for at sikre, at ledige borgere får de lovpligtige samtaler og mindst et aktivt tilbud om virksomhedsrettet indsats. Det er en indsats, der virker, og som vi nu kan høste frugterne af”.
Lolland Kommune oplever generelt en stor efterspørgsel efter arbejdskraft:
”Femernbyggeriet åbner nye muligheder, og den grønne omstilling har fået luft under vingerne. Begge dele er med til at skabe nye udviklingsmuligheder på Lolland, og allerede nu kan vi se, at mange store virksomheder har fået øje på vores geografi. Vi får derfor brug for alle dygtige medarbejdere på vores arbejdsmarked, og vores behov for ekstra hænder ser kun ud til at blive større i de kommende år. Det skal vi være klar til at matche, ikke mindst med vores tidlige beskæftigelsesindsats”, afslutter Vibeke Grave.
Undersøgelsen kan ses her: Ny rapport gør det nemmere for kommuner at følge med i den tidlige beskæftigelsesindsats (star.dk)
Nøgleord
Kontakter
Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Tlf:25 12 00 04Charlotte Lund AndreasenArbejdsmarkedschef, Lolland Kommune
Tlf:24 92 84 71Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum