Xee

Ny sæson af komedieserien Sunday har Melvin Kakooza og Birthe Neumann i hovedrollerne

Del
Optagelser til sæson to af komedieserien Sunday er netop gået i gang. I den populære series anden sæson spiller komiker Melvin Kakooza fortsat kenyanske Sunday, mens Birthe Neumann er ny direktør i FC Fredericia. Desuden vil Peter Gantzler, Theresa Kofoed Jørgensen og AGF-træner David Nielsen alle gæsteoptræde.

I komedieserien Sunday spiller det unge comedy-talent Melvin Kakooza kenyanske Sunday, der er hentet til Danmark af en desperat fodboldtræner fra Fredericia. Serien tager sit udgangspunkt i Melvins afrikanske baggrund og er en af de mest streamede tv-serier på tv- og streamingkanalen Xee. Nu er optagelserne til anden sæson gået i gang, og de tager sit udgangspunkt i Århus, hvor Sunday efter at være blevet hentet til AGF nyder sin nye tilværelse som Superligaspiller med høj løn, lækker kæreste og Segway.

”Jeg kan selvfølgelig ikke afsløre for meget om handlingen i anden sæson af Sunday, men det handler stadig om de sindssygt sjove situationer, der kan opstå, når dansk og afrikansk kultur møder hinanden. Vi er netop begyndt på optagelser, og det er total fedt at være samlet igen, og så glæder jeg mig virkelig meget til at spille sammen med Birthe Neumann, som både er en af Danmarks bedste skuespillere og har voldsomt meget humor,” siger Melvin Kakooza, der kom til Fredericia fra Uganda som 2-årig. Her voksede han også op og spillede fodbold som barn, og ideen til ’Sunday’ har han haft med sig, allerede inden han vandt DM i stand-up.

Anden sæson af ’Sunday’ er ligesom første sæson instrueret af Jesper Rofelt, der bl.a. er kendt fra ’Klovn’ og ’Drengene fra Angora’, og hvor Lars Hjortshøj i første sæson havde en central rolle som direktør for FC Fredericia, har Birte Neumann i anden sæson taget over på den rolle i serien. Den folkekære skuespiller glæder sig over at være en del af Sunday-holdet og forklarer med et glimt i øjet, hvorfor hun har sagt ja til at være med i anden sæson:

”Motivet var først og fremmest ærgrelse over ikke at være med i første sæson. Derudover har jeg, fra jeg var helt ung, haft en kærlighed til boldklubber, især duften i drengenes omklædningsrum har altid virket dragende.”

Dansk indhold af høj kvalitet
Hos YouSee, som står bag Xee, er man begejstrede for, at der nu er gang i optagelserne til anden sæson af den populære serie.

”Vi er meget passionerede omkring indhold, og det er afgørende for os, at vi kan være med til at producere dansk indhold af høj kvalitet. Derfor har vi de seneste år investeret i en række danske produktioner via vores YouSee Originals, og med Sunday, der via en god portion kærlig humor sætter fokus på mødet mellem dansk og afrikansk kultur, kan vi mærke, at vi har ramt plet,” siger Christian Morgan, mediedirektør i YouSee.

I anden sæson af Sunday spiller Birthe Neumann Birgit Schaefer, der er ny direktør i FC Fredericia. Birgit var for nogle år siden i Gambia og er vild med Afrika. Derudover er hun mor til Kloak Mark, spillet af Esben Dalgård, der også var med i første sæson, og som nu er underdirektør i fodboldklubben. Derudover spiller skuespiller Peter Gantzler og AGF-træner David Nielsen sig selv, mens blogger Theresa Kofoed Jørgensen spiller Sundays kæreste. Anders Brink er igen med som træner i FC Fredericia, mens Jesper Groth er ny mand på holdet som andenmålmanden Niklas.

Sæson 2 af Sunday forventes at få premiere på tv- og streamingkanalen Xee omkring årsskiftet, og sæson 1 kan streames selvsamme sted allerede nu.

”Første sæson af Sunday er en af de mest streamede serier på Xee, og jeg ved, at rigtig mange danskerne venter spændt på anden sæson. Vi har med Melvin Kakooza og Birthe Neumann i front samlet et virkelig stærkt hold til at føre serien videre, og jeg glæder mig enormt meget til, at vi kan vise anden sæson af Sunday,” siger Pil Gundelach Brandstrup, kanalchef på Xee.

Xee er tilgængelig for alle YouSee’s tv-kunder – altså mere end en million danske husstande.

Melvin Kakooza og instruktør Jesper Rofelt har sammen udviklet figuren Sunday, mens univers og manus er blevet til i samarbejde mellem de to og Søren Feldbo.

 

Kontakter

Billeder

Information om Xee

Xee
Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C

Følg pressemeddelelser fra Xee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Xee

Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt

Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals

YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse

Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.

Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.

’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye