Xee

Ny sæson af Homeland får premiere på Xee i februar

Del
Fans af den amerikanske spændingsserie Homeland kan se sæson 8, som er den sidste sæson af serien, på Xee fra den 17. februar

Homeland, sæson 8, har dansk premiere på Xee mandag d. 17. februar kl. 21.00 - kun otte dage efter premieren i USA. Sæsonen er den sidste og afslutter den populære tv-serie. Hele sæsonen kan løbende streames på Xee. 

"Xee har en unik kombination af lokale danske kvalitetsprogrammer og store Hollywood-satsninger, og vi kan se, at vores seere sætter pris på begge dele. Derfor er det en stor glæde, at det nu er lykkedes at lande den sidste sæson af Homeland, og at vi tilmed kan sende den kun en uge efter premieren i USA," siger Christian Skov, kanalchef for Xee og tilføjer:

"Xee er kun lige fyldt ét år, og i sidste uge vandt vi to priser ved TV-Prisen for henholdsvis "Sunday" med Melvin Kakooza i hovedrollen i kategorien "Bedste satire/comedy" og for serien "29" i kategorien "Bedste short form scripted". Det giver os mod på endnu flere danske serier, men det er også ambition for os at kunne tilbyde seerne en række af de nyeste og bedste udenlandske serier."

I sæson 8 af Homeland er Carrie Matheson (spilles af Emmy-vinder Claire Danes) og Saul Berenson (spilles af Mandy Patinkin) tilbage. Carrie bliver afhørt efter sin tid i russisk fangenskab. Saul er national sikkerhedsrådgiver for præsident Warner (Beau Bridges). Sauls job er at afslutte krigen i Afghanistan, og det er grunden til, at han forhandler med Taliban. Det kræver hjælp af Carrie, der naturligvis har mistanke om, at flere mennesker har skiftet side efter tiden i Rusland.

Homeland er en amerikansk drama/thriller tv-serie udarbejdet af Howard Gordon og Alex Gansa og baseret på den israelske tv-serie "Hatufim". Serien har Claire Danes i rollen som CIA-officeren Carrie Mathison, der mener, at en amerikansk marinesoldat, som blev holdt fanget af Al-Qaeda som krigsfange, er blevet omvendt af fjenden og nu truer det amerikanske samfund.

Seriens første sæson premierede i 2011 på den amerikanske kabel-tv-kanal Showtime, og er produceret af Fox 21. Serien har vundet en hav af priser blandt andet seks Emmy-priser og fem Golden Globes, herunder bedste dramaserie, mandlige og kvindelige hovedrolle.

Se traileren for sæson 8.

Billeder

Information om Xee

Xee
Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C

Følg pressemeddelelser fra Xee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Xee

Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt

Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals

YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse

Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.

Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.

’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye