Ny rapport skal hjælpe med at forudsige oversvømmelser
Ribe by ligger ved Vadehavet og ved udløbet fra Ribe Å, og kan derfor risikere at blive oversvømmet i forbindelse med sammenfald af ekstremhændelser. Det vil her sige en hændelse, hvor vand i Ribe Å presser sig på fra baglandet, samtidig med at en storm presser vand fra Vadehavet ind mod byen på samme tid. Ved Ribe vil slusen lukke, hvis der bliver stormflod fra Vadehavet. Det betyder, at vand i åen ikke kan komme ud, og dermed er der forhøjet risiko for oversvømmelse.
- Én ting er at håndtere vand fra havet, men når en by, som for eksempel Ribe, samtidig trues af vand fra baglandet, kan det blive en helt anden situation. Derfor er det vigtigt, at vi nu i denne rapport får set på et samlet datagrundlag for at være forberedte på den situation. Mig bekendt er det første gang i Danmark, der bliver lavet den type analyse, hvor der ses på flere kilder til oversvømmelse samtidig, siger områdechef i Kystdirektoratet Ane Høiberg Nielsen.
Helt konkret samler og anvender rapporten store mængder data om vandføring og vandstand: Hvor mange liter vand kommer der gennem Ribe Å, målt i et tværsnit af åen på et givent sted over en given tid, og hvordan er vandstanden i Vadehavet og i Ribe Å.Rapporten ser på sandsynligheden for, at der bliver sammenfald af ekstremhændelser, også kaldet kombinerede hændelser samt størrelsen på hændelsen.
- For at undgå oversvømmelse i byer, som for eksempel Ribe, der kan blive truet af vand fra flere kilder samtidig, er det essentielt, at man kan forudsige disse hændelser, så der kan blive taget forhåndsregler i tide. Rapporten er første skridt til at kunne det, siger Ane Høiberg Nielsen.
Rapporten er udarbejdet af EU-projektet FAIR, med Esbjerg Kommune som partner. Metoden fra rapporten kommer til at danne grundlag for udarbejdelse af en model, som kan beregne risikoen for oversvømmelse ved kombinerede hændelser over hele landet. Beregningsmodellen vil være et godt redskab til at udføre beskyttelse mod oversvømmelse. Forenklet illustreret er den nye rapport trin ét, modellen trin to og den konkrete planlægning af beskyttelse mod oversvømmelse vil være trin tre i processen med at sikre tørre huse i Ribe.
Metoden for beregning af kombinerede hændelser, som beskrives i rapporten, skal også anvendes i forbindelse med oversvømmelsesloven, hvor Kystdirektoratet skal udarbejde risikokort for de 14 udpegede områder med særlig høj risiko for oversvømmelse.
Fakta:
- Se rapporten Joint Probability Method Report og læs mere om FAIR
- FAIR er i partnerskab med blandt andre Esbjerg Kommune, det rådgivende firma Sayers and Partners i England, Technische Universitet Hamburg og Deltares i Holland
- Data om vandmængder i Ribe Å indhentes fra en national database. Der er data 15 år tilbage i tiden.
- Data fra Vadehavet indhentes fra vandstandsmåler ved Ribe Kammersluse.
- Læs mere om oversvømmelsesloven og de 14 udpegede områder
- Kystdirektoratet er ud over EU-projektet FAIR også med i de to EU-projekter FRAMES og Building with Nature.
Yderligere information:
Områdechef i Kystdirektoratet Ane Høiberg Nielsen, mail: ane@kyst.dk, tlf.: 91 33 84 30
Nøgleord
Information om Kystdirektoratet
Følg pressemeddelelser fra Kystdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kystdirektoratet
Nye beregninger viser, hvor stor en stormflod der kan ramme København21.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra Kystdirektoratet og DMI viser, hvor høj vandstanden kan blive langs kysterne i Københavnsområdet under den værst tænkelige stormflod i dag og i fremtidens klima. Beregningerne indgår i forundersøgelsen af stormflodssikring af København.
Et tilstandstjek af diger for fremtiden29.11.2023 12:59:49 CET | Pressemeddelelse
Stormfloden i oktober satte mange danske diger på prøve, og flere diger fik store skader. I fremtiden vil stormfloder som denne opstå oftere, og derfor er det vigtigt at være beredt. Et led i fremtidssikringen er at fastslå digernes opbygning og modstandsstyrke, og den forbindelse vil man i den kommende tid kunne møde store maskiner på de nordfynske diger.
Hul i diget er ikke hul i hovedet27.10.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er øget aktivitet langs Randers’ diger for tiden. Pæle bliver sat i, og store maskiner borer prøver ud af digerne, men der er dog ingen grund til bekymring. De mange boringer er ikke hærværk, men er et sundhedstjek på danske diger, som Kystdirektoratet står bag.
Miljøvurdering af kystbeskyttelse af Vestkysten fra 20252.8.2023 15:46:57 CEST | Pressemeddelelse
Den nuværende tilladelse til kystbeskyttelse på den centrale del af Vestkysten udløber med udgangen af 2024. Arbejdet med at miljøvurdere den efterfølgende kystbeskyttelsesindsats for perioden 2025-39 er i gang. Kystdirektoratet inviterer lokale interessenter til at komme med forslag og idéer.
Invitation til workshop om kystbeskyttelse på strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab27.6.2023 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet inviterer interessenter til workshop om miljøvurdering af kystbeskyttelsesarbejdet på strækningen Lodbjerg-Nymindegab som vil foregå i perioden 2025 - 2039. Det foregår tirsdag den 8. august, kl. 10.00-13.30 på Klimatorium i Lemvig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum