Hul i diget er ikke hul i hovedet

Kystdirektoratet er i gang med at undersøge, hvordan det ser ud med tilstanden på de danske diger. Det er væsentligt at kende digernes styrke, fordi klimaforandringerne i stigende grad vil øge risikoen for oversvømmelse af de lave områder langs fjorden og presset på digerne vil vokse.

Vurderingen af digerenes styrke er mere aktuel end nogensinde ovenpå den kraftige østenstorm, som netop har hærget fjordbyerne i den sydlige del af landet.

Et essentielt tilstandstjek for at sikre mod fremtidens vejr

Sundhedstjekket og de mange prøver skal sikre, at digerne fortsat kan holde vandet ude i fremtiden, samt gøre det muligt at forudsige brud eller overskylning af digerne.
Der er ca. 1.100 km diger i Danmark, og Kystdirektoratet vurderer, at der er ca. 900 km diger, hvor man ikke kender, eller kun delvist kender, konstruktionen og styrken. Uvidenheden om konstruktionen af de mange diger skyldes bl.a., at mange af digerne er 50-80 år gamle, og i sin tid er opført af lokale grundejere, som ikke har fulgt nogen særlig opskrift på, hvordan man laver holdbare diger.

- Tilstandstjekket er afgørende for at vi kan vide, om digerne nu også holder til fremtidens voldsommere vejr. Hvis prøverne viser, at digerne ikke kan leve op til fremtidens klimakrav, så kan vi med disse tilstandsvurderinger komme med anbefalinger til, hvor digerne skal styrkes. Med den nye viden om digernes konstruktion bliver det også muligt at varsle mere præcist om eventuelle overskylninger, hvis der kommer brud på digerne, siger Nick Schack Halvorsen, der leder projektet for Kystdirektoratet.

Boringshullerne forsegles efter prøvetagning

Til boringerne bruger ingeniørvirksomheden Geo, der udfører boringerne for Kystdirektoratet, hovedsageligt en maskine kaldt en Minirig. En snegl bores ned, og der tages flere forskellige jordprøver. Prøverne fortages med ca. 50 centimeters mellemrum. Herefter sendes prøverne til analyse. Endvidere fortages forskellige styrkeprøver samt kontroltjek af græssets rodnet, inden boringshullerne forsegles.

Fakta om tilstandstjekket:

• Digers opbygning: Det anbefales generelt, at et stærkt dige opbygges med en kerne typisk af sand, efterfulgt af et lerlag. Lerlaget er dækket af et muldlag, hvori der opbygges et tæt græslag. Græslaget skal regelmæssigt slås eller afgræsses, så rodnettet vokser sig tæt og forebygger digebrud.
  Mere om diger: https://kyst.dk/kyster-og-klima/kystbeskyttelse/kystbeskyttelsesmetoder/dige/
• Udformning, højde og placering har også stor indflydelse på digets styrke
• Fra boring til modeller: Prøverne gennemgår en række analyser for at fastslå digernes tilstand. Der udføres blandt andet en sigteanalyse for at bestemme, hvilke sedimenter, der findes i diget og finde modstandsstyrken. Ydermere bestemmes vandindholdet i sedimenttyperne gennem hydrometeranalyser. Mængden af organisk materiale i de øverste jordlag fastslås ved afbrænding.
• For at fastslå digernes styrke laves styrkeforsøg. Der udføres vingeforsøg for at fastslå materialernes forskydningsstyrke.
• Projektet er finansieret i Finansloven for 2023, hvor Kystdirektoratet fik tilført 42 mio. kroner til et helbredstjek af diger i perioden 2023-26.