Et tilstandstjek af diger for fremtiden

Fra Egebjerggård til Enebærodde

Forklaringen på de store maskiner er, at der udtages boreprøver af digerne. Boringerne i de nordfynske diger fra Egebjerggård til Enebærodde er en del af et større projekt, hvor Kystdirektoratet udfører et tilstandstjek på danske diger. Boreprøverne foretages og bearbejdes af virksomheden Geo, som forventer at foretage omkring 40 boringer på strækningen i den kommende tid.

- Det er en klar styrke at vide, hvad digerne gemmer under den synlige overflade, så jeg er meget positiv over projektet. Nu gør vi selv meget for at kystsikre strækningen, og derfor tror vi heller ikke, at boringsresultaterne vil overraske os. Det er dog klart, at hvis boringerne viser noget andet end vores egne gennemgange, så kan vi da helt sikkert tænke det ind i fremtidige projekter, fortæller Mikkel Boelck, der er formand for det nordfynske kystsikrings- dige- og pumpelag og har ansvaret for digestrækningen fra Egebjerggård til Enebærodde.

Figurtekst: Digestrækningen fra Egebjerggård til Enebærodde gennemgår i disse uger et tilstandstjek.

Et essentielt tilstandstjek for at sikre mod fremtidens vejr

Tilstandstjekket skal sikre, at digerne fortsat kan holde vandet ude i fremtiden, samt gøre det muligt at forudsige brud eller overskylninger af digerne. Der er ca. 1.100 km diger i Danmark, og Kystdirektoratet vurderer, at der er ca. 900 km diger, hvor man ikke kender, eller kun delvist kender, konstruktionen og styrken. Det manglende kendskab til konstruktionen af de mange diger skyldes bl.a., at størstedelen af digerne er 50-80 år gamle, og i sin tid er opført af landmænd, som ikke har fulgt nogen opskrift på, hvordan man laver holdbare diger.

-Tilstandstjekket er afgørende for at vi kan vide, om digerne nu også holder til fremtidens voldsommere vejr. Hvis prøverne viser, at digerne ikke kan leve op til fremtidens klimakrav, så kan vi med disse tilstandsvurderinger komme med anbefalinger til, hvor digerne skal styrkes. Med den nye viden om digernes konstruktion bliver det også muligt for DMI at varsle mere præcist mod eventuelle overskylninger, hvis der kommer brud på digerne, siger Nick Schack Halvorsen, der leder projektet for Kystdirektoratet.

Boringshullerne forsegles efter prøvetagning

Det er ingeniørvirksomheden Geo, der udfører boringerne for Kystdirektoratet, hovedsageligt en maskine kaldt en Minirig. En snegl bores ned, og der foretages flere jordprøver. Prøverne fortages med ca. 50 centimeters mellemrum. Herefter sendes prøverne af til analyse. Endvidere fortages forskellige styrkeprøver samt kontroltjek af græssets rodnet, inden boringshullerne forsegles.

Fakta om tilstandstjekket:

• Digers opbygning: For at diget har den optimale modstandskraft skal det være opbygget med en kerne af sand, efterfulgt af et lerlag, der så er dækket af et muldlag, hvori der vokser græs med et godt dække. Græslaget skal slås eller afgræsses, så det er tæt og forebygger digebrud. Hvis du vil vide mere: https://kyst.dk/kyster-og-klima/kystbeskyttelse/kystbeskyttelsesmetoder/dige/
• Fra boring til modeller: Prøverne gennemgår en række analyser for at fastslå digernes tilstand. Der udføres en sigteanalyse for at bestemme sedimenterne og finde modstandsstyrken. Ydermere bestemmes vandindholdet gennem hydrometeranalyser. Af de øverste jordlag fastslås mængden af organisk materiale ved afbrænding.
• Styrkeprøver: For at fastslå digernes styrke laves styrkeforsøg. Der udføres flere vingeforsøg for at fastslå materialernes forskydningsstyrke.
• Projektet er finansieret i Finansloven for 2023, hvor Kystdirektoratet fik tilført 42 mio. kroner til et helbredstjek af diger i perioden 2023-26.