Ny rapport gør os klogere på forskellen mellem mænd og kvinders løn
22.10.2020 11:02:48 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra VIVE viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked spiller en større rolle end hidtil antaget. Dette hænger sammen med, at rapporten også finder, at jo flere kvinder, der er ansat i en given arbejdsfunktion, jo lavere er lønnen. Det gør sig gældende i både den private og offentlige sektor.
I den offentlige sektor kan det ifølge rapporten bl.a. skyldes, at man i nogle kvindefag i perioder har valgt at forhandle sig til flere goder i stedet for højere løn i overenskomstforhandlinger. I den private sektor er der bedre muligheder for decentrale lønforhandlinger, men ifølge rapporten kan kvinderne være mindre tilbøjelige til at forhandle løn. En anden forklaring kan være, at kvinder i den private sektor måske i stedet vælger et fag med stabil, men lavere indkomst.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger fra 2016 og benytter sig af en række nye forklarende faktorer til at undersøge lønforskellen, der i gennemsnit er på 14,4 procent for hele arbejdsmarkedet. Hidtil har forskerne fra VIVE kunnet forklare halvdelen af den forskel med faktorer såsom uddannelse og valg af arbejdsplads, men altså ikke de resterende syv procentpoint, der har været såkaldt uforklaret. Med den nye metode med flere og nye elementer til at forklare forskellener denne uforklarede del nu reduceret til ca. to procentpoint.
Som helhed er lønforskellen mellem kønnene faldet med 2,5 procentpoint siden 2010, hvilket bl.a. hænger sammen med, at kvinder har uddannet sig mere i perioden i forhold til mænd.
Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og sat i værk på baggrund af den løbende dialog med arbejdsmarkedets parter om ligeløn.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
”Jeg vil gerne kvittere for en spændende rapport, som bringer viden frem til alle relevante aktører om årsagerne til den lønforskel, der er mellem mænd og kvinder. Vi kan se, at den største udfordring for ligeløn helt overordnet er, at det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt, og det spiller en større rolle, end vi hidtil har antaget. Det er et grundlæggende element i den danske model, at løn er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, og det skal vi selvfølgelig holde fast i. Regeringen står selvfølgelig til rådighed, hvis arbejdsmarkedets parter ønsker at drøfte rapporten med os.”
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51232830.
Læs hele rapporten hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd her.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
