Ny rapport: Affaldet i havet omkring Grønland er fra Grønland selv
Plastikaffald i verdenshavene er et voksende miljøproblem. Det gælder i det meste af verden og desværre også i Grønland. En undersøgelse af affald indsamlet langs den grønlandske vestkyst viser, at størstedelen af affaldet stammer fra Grønland selv. Og det skal der gøres noget ved – for naturen og dyrenes skyld, mener blandt andre WWF Verdensnaturfonden. Resultaterne fra undersøgelsen bliver præsenteret ved ’International Symposium on Plastics in the Arctic’ i begyndelsen af marts 2021.
Der er blevet samlet til bunke fra en række fjorde og strande i Vestgrønland, hvor repræsentanter fra blandt andet Grønlands Selvstyre, forskere fra Wageningen University & Research, Leeways Marine og Aarhus Universitet samt lokale frivillige og WWF-medarbejdere indsamlede affald. Affaldet blev sorteret og undersøgt for kendetegn og oprindelse, og det viste sig, at meget af det kommer fra lokal hånd. Det gælder blandt andet sodavandsflasker, emballage fra kiks og chokolade, oliedunke og redskaber fra lokalt fiskeri. Resultaterne fra undersøgelsen bliver præsenteret ved ’International Symposium on Plastics in the Arctic’, der afholdes den 2. - 9. marts 2021.
”Jeg tror på ideen om at finde løsninger sammen. I vores forskningsarbejde involverer vi lokale interessenter og eksperter i den detaljerede analyse af strandaffald. På den måde hjælper vi interessenter i Arktis ved at skabe en bedre forståelse af, hvad der forårsager problemet, hvad miljøpåvirkningerne er, og hvad man kan gøre for at forhindre det i fremtiden,” siger Wouter Jan Strietman, forsker ved Wageningen University, der leder forskningsprojektet Arctic Marine Litter Project.
Der skal en prop i hullet
Udover at være et ubehageligt syn for borgere og turister er særligt plastaffald en trussel mod havnaturen og dyrelivet. Fisk og andre dyr kan i mange år blive fanget i tabte fiskeredskaber, og større dyr som hvaler kan blive viklet ind i tovværk og fiskenet. Plastaffald er desuden blevet fundet i maverne på alle dyr fra vandlopper og fisk til hvaler og havfugle, da de forveksler affaldet med føde. Er det slemt nok, går det ud over dyrenes helbred, og i værste fald dør de af det. Man har blandt andet fundet 30 plastposer i maven på en næbhval i Norge. Hvalen var så svækket, at den måtte aflives. Også i maverne på strandede kaskelothvaler har man fundet plastaffald i form af plastikspande, toiletlåg og fiskenet. Og som om det ikke er slemt nok, bliver plastgenstande også gradvist nedbrud til mikroplast og endnu mindre partikler, når det udsættes for slid og uv-lys.
Spørger man WWF Verdensnaturfonden, er det nødvendigt at sætte en stopper for den udbredte plastforurening i den grønlandske natur nu.
”Vi skal sætte en prop i hullet og undgå, at plastik ender i naturen. Det er en evighedsopgave at rydde op, når skaden er sket, og enormt besværligt mange steder langs kysten. Vi er nødt til at sætte ind lokalt med tilpassede løsninger, der gør det let at komme af med sit affald. Men det kræver samtidig, at vi arbejder målrettet med at ændre holdninger og adfærd,” siger Mette Frost, seniorrådgiver Grønland og Arktis hos WWF Verdensnaturfonden, der ser det som en fordel, at det meste af affaldet i Vestgrønland ser ud til at stamme fra Grønland selv. På den måde kan man nemlig implementere effektive løsninger uden at gå og vente på andre.
Løbende monitorering er fortsat nødvendigt
Undersøgelser af affaldet i Grønlands natur stopper ikke her. Løbende overvågning og analyser af, hvad der befinder sig i havet og naturen, giver nemlig vigtige spor, der kan skabe forståelse for, hvorfor og hvordan det er endt derude i første omgang samt følge med i, om igangsatte initiativer til at begrænse miljøforureningen med plastik bærer frugt. Og det er vejen til forebyggelse, mener Jakob Strand, der er seniorforsker ved Arctic Research Centre, DCE Århus Universitet, og leder af SUMAG-projektet:
”Forskning og miljøovervågning af plastik i det arktiske miljø, og også i Grønland, vil fortsat være vigtig, og der er også behov for en bedre koordinering med de initiativer, der bliver igangsat i de andre arktiske lande, blandt andet i regi af AMAP[1] i Arktisk Råd. Dette er nødvendigt for at skabe en bedre indsigt i betydningen af både de grænseoverskridende og lokale kilder til plastforureningen, og samtidig hvad skæbnen og miljøpåvirkningerne er af forskellige plastikmaterialer i det arktiske havmiljø.”, siger Jakob Strand.
Nøgleord
Kontakter
Sebastian Wulf, presserådgiver
WWF Verdensnaturfonden
(+45 5132 9503) / sebastian.wulf@wwf.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Overfiskeri og bifangst truer europæiske hajer og rokker12.4.2021 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
62 ud af 110 hajarter og rokker er truet af overfiskeri og bifangst. Det viser en ny rapport fra WWF, der har undersøgt konsekvenserne af erhvervsfiskeri i portugisiske farvande. Med anslåede 1,5 millioner årlige fangster er Portugal det land i EU, der har det tredje højeste antal haj- og rokkefangster efter Spanien og Frankrig. Bifangst er også et stort problem for hajer og rokker i Danmark, hvor mindst 11 ud af 28 arter anses for at være truet af global udryddelse*.
Se billederne: Danmark gik i sort i en time lørdag aften29.3.2021 10:34:31 CEST | Pressemeddelelse
En lang række kommuner, virksomheder og danskere slukkede lørdag aften d. 27. marts lyset i en time. Det skete i anledning af WWF’s globale initiativ ’Earth Hour’, der hvert år sætter fokus på planetens presserende natur- og klimakrise. Se nogle af billederne her.
Blandede signaler forud for regeringens havplan26.3.2021 12:57:34 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop, forud for at havplanen sendes i høring i næste uge, offentliggjort et udspil, hvor knap 30% af havet skal udpeges til beskyttede områder. WWF Verdensnaturfonden ser derfor positive takter i udspillet, men er skuffet over, at kun 4% afsættes til strengt beskyttede områder, hvor naturen kan få helt ro. Det er langt fra EU’s og WWF’s krav på 10%.
På lørdag slukker hele verden lyset i en time24.3.2021 06:32:00 CET | Pressemeddelelse
Den årlige begivenhed ’Earth Hour’ sætter den 27. marts kl. 20.30 fokus på planetens presserende natur- og klimakrise, når mennesker, virksomheder og byer i hele verden slukker lyset i en time for naturen. I Danmark går blandt andet Øresundsbroen, Storebæltsbroen, Kronborg Slot og Københavns Rådhus i sort.
Folkebevægelse skal hjælpe Danmarks biodiversitet23.3.2021 06:32:00 CET | Pressemeddelelse
Det står skidt til for Danmarks vilde natur og biodiversitet. Den danske natur har brug for plads, og de danske arter har brug for levesteder. Arterne forsvinder hurtigere end nogensinde før, og ifølge den seneste kortlægning er 1.844 danske plante-og dyrearter lige nu i fare for at uddø. Derfor kalder ’Danmarks Vilde Haver’ igen på danskernes hjælp. ”Det kræver en folkebevægelse,” mener WWF, Haveselskabet og IKEA, der står bag projektet.
WWF: Sådan beskytter vi havet12.3.2021 06:32:00 CET | Pressemeddelelse
Fem enkle principper. Det er WWF Verdensnaturfondens opskrift til at sikre en bedre beskyttelse af havet, som efter alt for mange års overudnyttelse er i stærk kritisk tilstand. WWF, der for nyligt er kommet med forslag til placeringen af de 13 nye naturnationalparker til lands, kommer igen regeringen i forkøbet og præsenterer fem grundprincipper for beskyttelse af naturområder til havs. Udpegelsen af effektivt beskyttede områder i danske farvande er også et krav fra EU og bliver et centralt emne i den kommende havplan, der præsenteres senere på måneden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum