Ny lederuddannelse skaber høj kvalitet og stabile arbejdsfællesskaber i Københavns dagtilbud

Der kan være stor variation i kvaliteten mellem daginstitutioner – faktisk større variation end i folkeskoler. Og det er en udfordring, for det har betydning for børnenes udvikling, hvilket på sigt også kan påvirke deres skolegang.
Derfor har Københavns Kommune sammen med Aalborg Universitet udviklet en helt ny, særlig lederuddannelse for ledere i byens børnehaver og vuggestuer. Målet med uddannelsen er at øge kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, så alle børn får den bedste start med lige muligheder for at trives, lære og udvikle sig.
Charlotte Ringsmose, der er professor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet og en af underviserne på uddannelsen, er ikke i tvivl om, at lederuddannelsen er essentiel for at sikre kvaliteten i de københavnske dagtilbud. Uddannelsen trækker nemlig på forskningsbaseret viden fra dagtilbuds-og skoleområdet, hvor data viser, at kvaliteten i et dagtilbud kan være afgørende for, hvordan et barns skolegang bliver.
-Små børn har ikke kun brug for at få skiftet ble og få mad og omsorg. De trives bedre, når de pædagogiske medarbejdere også understøtter dem i at lære gennem leg, opbygge relationer og udvikle deres sprog. Men kvaliteten kan være forskellige fra stue til stue i det enkelte dagtilbud, så det er vigtigt, at lederen og klyngelederen kan analysere deres dagtilbud, fortæller Charlotte Ringsmose.
I alt deltager 120 ledere lige nu i uddannelsen, der varer knap 2½ år. Undervejs er der også en række aktiviteter, hvor pædagogiske konsulenter, områdechefer og direktion deltager sammen med de pædagogiske ledere og klyngeledere.
- Hvis man vil have mærkbare forandringer, må man gå systematisk til værks og arbejde helt inde i den pædagogiske praksis, som vi gør på lederuddannelsen her. Vi ved, det kan skabe varige forandringer, når alle får den samme viden på samme tidspunkt, på en måde, man fx ikke kan opnå på et enkeltstående kursus, siger Charlotte Ringsmose.
Bedre ledelse giver mere stabile arbejdsfællesskaber
Den nye lederuddannelse har også et stort fokus på udvikling af medarbejderne. Det skal bidrage til at skabe mere stabile, faglige miljøer blandt det pædagogiske personale og dermed bedre mulighed for at rekruttere nye medarbejdere og for at beholde dem, der allerede er ansat
-Vi har jo set på baggrund af data, at jo højere kvaliteten i det enkelte dagtilbud er, jo gladere er medarbejderne for at gå på arbejde - også fordi, det giver dem en faglig stolthed. Og af den grund kan det også blive lettere at rekruttere nye pædagoger, fordi man bliver mere attraktiv som arbejdsplads, forklarer Charlotte Ringsmose.
En pointe som børne -og ungdomsborgmester, Jakob Næsager (C), også bakker op om.
-Vi ved fra undersøgelser af jobtilfredshed blandt kommunes ansatte, at god ledelse er afgørende for pædagogernes trivsel, arbejdsglæde, forebyggelse af sygefravær og ikke mindst deres lyst til at være ansat i vores dagtilbud og klubber. Derfor er dagtilbudslederuddannelsen et enormt vigtigt initiativ, siger Jakob Næsager.
God feedback fra lederne
Det første hold dagtilbudsledere startede på uddannelsen i efteråret 2021, og interviews med deltagerne tegner et billede af, at der allerede er positive effekter af uddannelsen. En pædagogisk leder, som deltager i uddannelsen, fortæller fx: ”At være af sted sammen i ledelsesteams er fedt. Vi får et fælles sprog i hele organisationen.” En anden siger: ”Jeg synes, at det er fuldstændigt rigtigt at klæde ledelse på til at bedrive ledelse. Der er for meget tilfældig ledelse, der foregår derude.”
André Brylle Svensson, der er pædagogisk leder i Børnehuset Badutski på Vesterbro, er også en af lederne, der har deltaget i uddannelsen siden dens start, og han oplever, at den ikke kun gavner ham, men også medarbejderne:
-Uddannelsen giver nogle meget konkrete og implementerbare redskaber, der let kan tilpasses til ens hverdag i dagtilbuddet. Redskaber, der er målrettet til både det uddannede personale – altså pædagogerne – men også til pædagogmedhjælperne, hvilket er meget fordelagtigt, når nu vi har rekrutteringsvanskeligheder på pædagogområdet. På den måde får medhjælperne nemlig også udvidet deres faglige viden, så jeg oplever også, at alle medarbejderne får udbytte af uddannelsen, siger André Brylle Svensson og tilføjer:
-De konkrete redskaber medfører også, at man som leder bliver dygtigere til sit arbejde, fordi man får en bedre værktøjskasse at tage fra. Både til at udvikle nye indsatser, men også til, hvordan man arbejder mere systematisk med de målsætninger, man har. Og når jeg bliver en dygtigere leder, ved jeg, det også har en effekt for medarbejderne og dermed børnene.
Børne- og Ungdomsforvaltningen evaluerer løbende uddannelsen, der slutter med udgangen af 2023. Hvis der kan findes politisk opbakning til det i budgetforhandlingerne for 2024, er det planen, at uddannelsen skal udbredes til alle de godt 400 dagtilbud i København.
Fakta
|
Nøgleord
Kontakter
Janni BrixenPressechefBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:51336860p97w@kk.dkBilleder

Information om Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Udsigten til færre 6- årige gør skolebyggeri på Nørrebro overflødigt16.3.2023 08:40:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn på Nørrebro ser nu ud til at være markant lavere, end da Borgerrepræsentationen for fem år siden besluttede, at der skulle bygges en ny skolebygning i De Gamles By. Derfor skal politikerne nu tage stilling til, om de ønsker at annullere byggeriet.
100 år med gratis tandpleje i København: Fra en hverdag med tand-smerter til generation ”nul huller.”13.1.2023 10:16:24 CET | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomstandplejen i København fylder 100 år, og ifølge hovedstadens overtandlæge er der sket en kæmpe udvikling indenfor tandplejen siden 1923.
Københavns politikere lyttede til de unge: Nu er planen for en mere klimavenlig folkeskole klar14.12.2022 18:35:10 CET | Pressemeddelelse
Mange skoleelever bekymrer sig om klimaet, men når de lytter til den politiske debat, er der ofte flere hensigtserklæringer og skåltaler end konkret grøn handling. Men i København satte skoleeleverne og de unge selv klima på dagsordenen og nu er handleplan for Grøn Folkeskole klar.
Forældre skal have vished om plads i dagtilbud fire måneder før start17.11.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Telefonlinjerne hos pladsanvisningen er ofte travlt optaget af forældre, der forsøger at få afklaring på, hvornår deres børn kan starte i den fortrukne institution. Det er dog ikke altid muligt at få svar på, fordi en del dagtilbud først åbner for pladser til nye børn kort tid før børnene skal starte i institutionen. Det vil Børne- og Ungdomsudvalget i København lave om på nu. Politikerne har onsdag aften besluttet at indføre en model, hvor forældre får besked om en tilbudt plads typisk fire måneder før deres barn skal starte.
Politikerne på rådhuset: Elever med særlige behov skal have bedre vilkår9.9.2022 11:50:36 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag den nye budgetaftale i Københavns Kommune har i alt sikret 264 millioner kroner til byens børn med særlige behov. Aftalen glæder Børne og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) fordi, det er er tiltrængt at gøre noget for det stigende antal elever med særlige behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum