Aarhus Universitet Natural Sciences

Ny kemi kan trække friske råmaterialer ud af vindmøllevinger i én proces

Del
Forskere fra Aarhus Universitet og Teknologisk Institut har udviklet en kemisk proces, der på én gang kan udskille glasfibre og en af epoxyens originale byggesten fra vindmøllevinger i en kvalitet, så materialerne potentielt kan indgå direkte i produktion af nye vinger.
Efter seks dage i katalyse på laboratoriet blev et stykke vindmøllevinge opløst i intakte glasfibre og bisphenol A, som vil kunne bruges i produktion af nye vinger – foruden en fraktion af forskellige oligomerer, som ikke kan genanvendes. Metalstykket var indstøbt i vingen som en del af vindmøllens lynbeskyttelse. Foto: Alexander Ahrens, AU
Efter seks dage i katalyse på laboratoriet blev et stykke vindmøllevinge opløst i intakte glasfibre og bisphenol A, som vil kunne bruges i produktion af nye vinger – foruden en fraktion af forskellige oligomerer, som ikke kan genanvendes. Metalstykket var indstøbt i vingen som en del af vindmøllens lynbeskyttelse. Foto: Alexander Ahrens, AU

Den nye kemiske proces fungerer ikke kun på vindmøllevinger. Den fungerer på mange forskellige såkaldt fiberforstærkede epoxykompositter – altså også kompositmaterialer, der er forstærkede med kulfibre.

Dermed kan processen bidrage til at etablere en cirkulær økonomi både inden for vindmølle, -fly-, bil- og rumfartsindustrien, hvor disse forstærkede kompositter på grund af deres lette vægt og lange holdbarhed bruges til bærende konstruktioner.

Den lange holdbarhed har hidtil været en miljømæssig udfordring. Møllevinger ender mestendels som affaldsdeponi, når de er taget ud af drift, fordi de ikke er til at nedbryde.

Hvis ikke der findes en løsning, vil vi globalt have ophobet 43 millioner tons vindmøllevinge-affald i 2050.

Den nyopdagede proces er et proof-of-concept på en løsning, der vil kunne anvendes på de udtjente og deponerede møllevinger samt de fleste af dem, der produceres i vore dage – foruden andre epoxybaserede materialer.

Resultatet er netop publiceret i det førende videnskabelige tidsskrift Nature, og Aarhus Universitet har sammen med Teknologisk Institut patentanmeldt processen.

Helt konkret har forskerne vist, at de med metallet ruthenium som katalysator i et bad af opløsningsmidlet toluen i én proces kan adskille epoxymatrixen og frigøre en af epoxypolymerens originale byggesten, bisphenol A (BPA), og fuldt intakte glasfibre.

Metoden er dog ikke umiddelbart skalerbar endnu, da det katalytiske system ikke er effektivt nok til industriel implementering – og ruthenium er et sjældent og dyrt metal. Derfor fortsætter forskerne fra Aarhus Universitet deres arbejde med at forbedre metoden.

"Vi ser det ikke desto mindre som et væsentligt gennembrud for udviklingen af holdbare teknologier, der kan skabe en cirkulær økonomi for epoxybaserede materialer. Dette er den første detaljerede offentliggørelse af en kemisk proces, der direkte kan opløse en epoxykomposit og både isolere en af de vigtigste byggesten i epoxypolymeren og glasfibrene, uden at fibrene tager skade af processen,” siger Troels Skrydstrup, som er en af hovedforfatterne på studiet.

Troels Skrydstrup er professor på Institut for Kemi og Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) på Aarhus Universitet.

Forskningen er støttet af CETEC-projektet (Circular Economy for Thermosets Epoxy Composites), som er et partnerskab mellem Vestas, Olin Corporation, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet, finansieret af Innovationsfonden. Det er også støttet af Carlsbergfondet, Danmarks Grundforskningsfond, Novo Nordisk Fonden, EU's Horizon 2020 forsknings- og innovationsprogrammer og Aarhus Universitet.

 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Professor Troels Skrydstrup
Institut for Kemi og Interdisciplinary Nanoscience Center
Aarhus Universitet
Email: ts@chem.au.dk
Mobil: 2899 2132


Postdoc Alexander Ahrens
Interdisciplinary Nanoscience Center
Aarhus Universitet,
Email: aahrens@inano.au.dk
Mobil: +49 176 60140864

Billeder

Efter seks dage i katalyse på laboratoriet blev et stykke vindmøllevinge opløst i intakte glasfibre og bisphenol A, som vil kunne bruges i produktion af nye vinger – foruden en fraktion af forskellige oligomerer, som ikke kan genanvendes. Metalstykket var indstøbt i vingen som en del af vindmøllens lynbeskyttelse. Foto: Alexander Ahrens, AU
Efter seks dage i katalyse på laboratoriet blev et stykke vindmøllevinge opløst i intakte glasfibre og bisphenol A, som vil kunne bruges i produktion af nye vinger – foruden en fraktion af forskellige oligomerer, som ikke kan genanvendes. Metalstykket var indstøbt i vingen som en del af vindmøllens lynbeskyttelse. Foto: Alexander Ahrens, AU
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

 

 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.

Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye