De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst
6.3.2024 17:00:00 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.

Hvornår kom de første mennesker til Europa, og hvor kom de fra? Svarene på disse spørgsmål har længe stået hen i det dunkle.
Men nu har et nyt internationalt studie kastet lys over sagen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature, viser, at forhistoriske mennesker var til stede i det vestlige Ukraine allerede for 1,4 millioner år siden.
Her fandt arkæologer i 1974 i et stenbrud nær byen Korolevo nogle primitive stenredskaber, men først nu er teknologien på plads til at datere dem – eller rettere de jordlag, de blev fundet i.
Metoden går ud på at måle indholdet af isotoper af beryllium og aluminium, som dannes, når kosmisk stråling bombarderer geologiske materialer ved Jordens overflade. Og så hælde disse data i en computermodel, som er udviklet på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Meget primitive
Redskaberne minder meget om de første kendte stenredskaber fra Afrika, og i lidt mindre grad om redskaber fundet i Spanien og Frankrig, som vurderes at være 1,1 til 1,2 mio. år gamle.
De er for primitive til at være skabt af Homo sapiens eller neandertalere, så værktøjsmagerne var sandsynligvis en variant af Homo erectus. Det er en nu uddød menneskeart, som opstod i Afrika for ca. to mio. år siden og bredte sig til store dele af Asien og Europa – og menes at være en fjern forfader til såvel det moderne menneske som neanderthalerne.
Redskaberne fra Korolevo repræsenterer det nordligste spor af forhistoriske mennesker, der med sikkerhed er ældre end 1 million år.
Ikke via Gibraltar
”De hidtil ældste spor af mennesker i Europa fra Spanien og Sydfrankrig er dateret til cirka 1,1 millioner år, men denne alder er forbundet med stor usikkerhed. Sporene fra Spanien har også affødt den hypotese, at Europa blev koloniseret fra syd hen over Gibraltarstrædet, men mange regner det for usandsynligt, fordi det har været tæt på umuligt for disse forhistoriske mennesker at krydse strædet mellem Afrika og Spanien. Problemet er bare, at der har manglet spor efter forhistoriske mennesker andre steder i Europa, der er ældre end dem fra Spanien,” fortæller professor Mads Faurschou Knudsen, som har udviklet computermodellen sammen med en tidligere PhD-studerende.
...men østfra i en mellemistid
”Vi ved, at Homo erectus var til stede ved Dmanisi i det sydlige Kaukasus for 1,8 millioner år siden. Her har man også fundet primitive stenredskaber, der minder meget om dem, der er fundet ved Korolevo i Vestukraine. Vores nye datering af lagene med stenredskaber i Vestukraine bygger derfor en bro mellem fundene i Kaukasus og Spanien, som begraver hypotesen om, at disse forhistoriske mennesker skulle være kommet til Europa via Gibraltarstrædet. Det er langt mere sandsynligt, at Europa først blev koloniseret fra øst eller sydøst, enten via Tyrkiet og Donau-korridoren eller via Kaukasus og nord om Sortehavet. Dette første forsøg på at kolonisere det europæiske kontinent fandt sted under nogle meget korte mellemistider for 1.4 millioner år siden, hvor klimaet i Europa kortvarigt blev varmere og fugtigere,” skriver Mads Faurschou Knudsen i Aktuel Naturvidenskab.
Fakta:
Mads Faurschou Knudsen har skrevet en populærvidenskabelig artikel om studiet i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Du kan læse artiklen gratis her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2024/da-europa-blev-koloniseret
Aktuel Naturvidenskab udgives af Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet i samarbejde med Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet samt Roskilde Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Faurschou KnudsenProfessorInstitut for Geoscience
Tlf:61307981mfk@geo.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
Kenyas store katte under pres – kvæg presser løverne væk26.1.2026 11:24:01 CET | Pressemeddelelse
Flokke af kvæg fordriver løver og andre vilde dyr fra deres levesteder i Kenya – også selv om hyrderne lukker kvæget inde om natten, når rovdyrene er aktive. Et nyt studie fra Aarhus Universitet peger på løsninger, der kan mindske konflikterne mellem husdyr og vilde dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum