De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.

Hvornår kom de første mennesker til Europa, og hvor kom de fra? Svarene på disse spørgsmål har længe stået hen i det dunkle.
Men nu har et nyt internationalt studie kastet lys over sagen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature, viser, at forhistoriske mennesker var til stede i det vestlige Ukraine allerede for 1,4 millioner år siden.
Her fandt arkæologer i 1974 i et stenbrud nær byen Korolevo nogle primitive stenredskaber, men først nu er teknologien på plads til at datere dem – eller rettere de jordlag, de blev fundet i.
Metoden går ud på at måle indholdet af isotoper af beryllium og aluminium, som dannes, når kosmisk stråling bombarderer geologiske materialer ved Jordens overflade. Og så hælde disse data i en computermodel, som er udviklet på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Meget primitive
Redskaberne minder meget om de første kendte stenredskaber fra Afrika, og i lidt mindre grad om redskaber fundet i Spanien og Frankrig, som vurderes at være 1,1 til 1,2 mio. år gamle.
De er for primitive til at være skabt af Homo sapiens eller neandertalere, så værktøjsmagerne var sandsynligvis en variant af Homo erectus. Det er en nu uddød menneskeart, som opstod i Afrika for ca. to mio. år siden og bredte sig til store dele af Asien og Europa – og menes at være en fjern forfader til såvel det moderne menneske som neanderthalerne.
Redskaberne fra Korolevo repræsenterer det nordligste spor af forhistoriske mennesker, der med sikkerhed er ældre end 1 million år.
Ikke via Gibraltar
”De hidtil ældste spor af mennesker i Europa fra Spanien og Sydfrankrig er dateret til cirka 1,1 millioner år, men denne alder er forbundet med stor usikkerhed. Sporene fra Spanien har også affødt den hypotese, at Europa blev koloniseret fra syd hen over Gibraltarstrædet, men mange regner det for usandsynligt, fordi det har været tæt på umuligt for disse forhistoriske mennesker at krydse strædet mellem Afrika og Spanien. Problemet er bare, at der har manglet spor efter forhistoriske mennesker andre steder i Europa, der er ældre end dem fra Spanien,” fortæller professor Mads Faurschou Knudsen, som har udviklet computermodellen sammen med en tidligere PhD-studerende.
...men østfra i en mellemistid
”Vi ved, at Homo erectus var til stede ved Dmanisi i det sydlige Kaukasus for 1,8 millioner år siden. Her har man også fundet primitive stenredskaber, der minder meget om dem, der er fundet ved Korolevo i Vestukraine. Vores nye datering af lagene med stenredskaber i Vestukraine bygger derfor en bro mellem fundene i Kaukasus og Spanien, som begraver hypotesen om, at disse forhistoriske mennesker skulle være kommet til Europa via Gibraltarstrædet. Det er langt mere sandsynligt, at Europa først blev koloniseret fra øst eller sydøst, enten via Tyrkiet og Donau-korridoren eller via Kaukasus og nord om Sortehavet. Dette første forsøg på at kolonisere det europæiske kontinent fandt sted under nogle meget korte mellemistider for 1.4 millioner år siden, hvor klimaet i Europa kortvarigt blev varmere og fugtigere,” skriver Mads Faurschou Knudsen i Aktuel Naturvidenskab.
Fakta:
Mads Faurschou Knudsen har skrevet en populærvidenskabelig artikel om studiet i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Du kan læse artiklen gratis her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2024/da-europa-blev-koloniseret
Aktuel Naturvidenskab udgives af Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet i samarbejde med Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet samt Roskilde Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Faurschou KnudsenProfessorInstitut for Geoscience
Tlf:61307981mfk@geo.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum