De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Hvornår kom de første mennesker til Europa, og hvor kom de fra? Svarene på disse spørgsmål har længe stået hen i det dunkle.
Men nu har et nyt internationalt studie kastet lys over sagen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature, viser, at forhistoriske mennesker var til stede i det vestlige Ukraine allerede for 1,4 millioner år siden.
Her fandt arkæologer i 1974 i et stenbrud nær byen Korolevo nogle primitive stenredskaber, men først nu er teknologien på plads til at datere dem – eller rettere de jordlag, de blev fundet i.
Metoden går ud på at måle indholdet af isotoper af beryllium og aluminium, som dannes, når kosmisk stråling bombarderer geologiske materialer ved Jordens overflade. Og så hælde disse data i en computermodel, som er udviklet på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Meget primitive
Redskaberne minder meget om de første kendte stenredskaber fra Afrika, og i lidt mindre grad om redskaber fundet i Spanien og Frankrig, som vurderes at være 1,1 til 1,2 mio. år gamle.
De er for primitive til at være skabt af Homo sapiens eller neandertalere, så værktøjsmagerne var sandsynligvis en variant af Homo erectus. Det er en nu uddød menneskeart, som opstod i Afrika for ca. to mio. år siden og bredte sig til store dele af Asien og Europa – og menes at være en fjern forfader til såvel det moderne menneske som neanderthalerne.
Redskaberne fra Korolevo repræsenterer det nordligste spor af forhistoriske mennesker, der med sikkerhed er ældre end 1 million år.
Ikke via Gibraltar
”De hidtil ældste spor af mennesker i Europa fra Spanien og Sydfrankrig er dateret til cirka 1,1 millioner år, men denne alder er forbundet med stor usikkerhed. Sporene fra Spanien har også affødt den hypotese, at Europa blev koloniseret fra syd hen over Gibraltarstrædet, men mange regner det for usandsynligt, fordi det har været tæt på umuligt for disse forhistoriske mennesker at krydse strædet mellem Afrika og Spanien. Problemet er bare, at der har manglet spor efter forhistoriske mennesker andre steder i Europa, der er ældre end dem fra Spanien,” fortæller professor Mads Faurschou Knudsen, som har udviklet computermodellen sammen med en tidligere PhD-studerende.
...men østfra i en mellemistid
”Vi ved, at Homo erectus var til stede ved Dmanisi i det sydlige Kaukasus for 1,8 millioner år siden. Her har man også fundet primitive stenredskaber, der minder meget om dem, der er fundet ved Korolevo i Vestukraine. Vores nye datering af lagene med stenredskaber i Vestukraine bygger derfor en bro mellem fundene i Kaukasus og Spanien, som begraver hypotesen om, at disse forhistoriske mennesker skulle være kommet til Europa via Gibraltarstrædet. Det er langt mere sandsynligt, at Europa først blev koloniseret fra øst eller sydøst, enten via Tyrkiet og Donau-korridoren eller via Kaukasus og nord om Sortehavet. Dette første forsøg på at kolonisere det europæiske kontinent fandt sted under nogle meget korte mellemistider for 1.4 millioner år siden, hvor klimaet i Europa kortvarigt blev varmere og fugtigere,” skriver Mads Faurschou Knudsen i Aktuel Naturvidenskab.
Fakta:
Mads Faurschou Knudsen har skrevet en populærvidenskabelig artikel om studiet i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Du kan læse artiklen gratis her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2024/da-europa-blev-koloniseret
Aktuel Naturvidenskab udgives af Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet i samarbejde med Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet samt Roskilde Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Faurschou KnudsenProfessorInstitut for Geoscience
Tlf:61307981mfk@geo.au.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stor millionbevilling går til at udvikle en metode til at spore tuberkulose via spyt26.4.2024 09:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra både Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Guinea-Bissau samarbejder med VPCIR Biosciences om udviklingen af en nyskabende metode til at diagnosticere tuberkulose via spyt. Dette banebrydende projekt har modtaget en bevilling på 24,8 mio. kr. fra Innovationsfonden.
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum