De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst
6.3.2024 17:00:00 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.

Hvornår kom de første mennesker til Europa, og hvor kom de fra? Svarene på disse spørgsmål har længe stået hen i det dunkle.
Men nu har et nyt internationalt studie kastet lys over sagen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature, viser, at forhistoriske mennesker var til stede i det vestlige Ukraine allerede for 1,4 millioner år siden.
Her fandt arkæologer i 1974 i et stenbrud nær byen Korolevo nogle primitive stenredskaber, men først nu er teknologien på plads til at datere dem – eller rettere de jordlag, de blev fundet i.
Metoden går ud på at måle indholdet af isotoper af beryllium og aluminium, som dannes, når kosmisk stråling bombarderer geologiske materialer ved Jordens overflade. Og så hælde disse data i en computermodel, som er udviklet på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Meget primitive
Redskaberne minder meget om de første kendte stenredskaber fra Afrika, og i lidt mindre grad om redskaber fundet i Spanien og Frankrig, som vurderes at være 1,1 til 1,2 mio. år gamle.
De er for primitive til at være skabt af Homo sapiens eller neandertalere, så værktøjsmagerne var sandsynligvis en variant af Homo erectus. Det er en nu uddød menneskeart, som opstod i Afrika for ca. to mio. år siden og bredte sig til store dele af Asien og Europa – og menes at være en fjern forfader til såvel det moderne menneske som neanderthalerne.
Redskaberne fra Korolevo repræsenterer det nordligste spor af forhistoriske mennesker, der med sikkerhed er ældre end 1 million år.
Ikke via Gibraltar
”De hidtil ældste spor af mennesker i Europa fra Spanien og Sydfrankrig er dateret til cirka 1,1 millioner år, men denne alder er forbundet med stor usikkerhed. Sporene fra Spanien har også affødt den hypotese, at Europa blev koloniseret fra syd hen over Gibraltarstrædet, men mange regner det for usandsynligt, fordi det har været tæt på umuligt for disse forhistoriske mennesker at krydse strædet mellem Afrika og Spanien. Problemet er bare, at der har manglet spor efter forhistoriske mennesker andre steder i Europa, der er ældre end dem fra Spanien,” fortæller professor Mads Faurschou Knudsen, som har udviklet computermodellen sammen med en tidligere PhD-studerende.
...men østfra i en mellemistid
”Vi ved, at Homo erectus var til stede ved Dmanisi i det sydlige Kaukasus for 1,8 millioner år siden. Her har man også fundet primitive stenredskaber, der minder meget om dem, der er fundet ved Korolevo i Vestukraine. Vores nye datering af lagene med stenredskaber i Vestukraine bygger derfor en bro mellem fundene i Kaukasus og Spanien, som begraver hypotesen om, at disse forhistoriske mennesker skulle være kommet til Europa via Gibraltarstrædet. Det er langt mere sandsynligt, at Europa først blev koloniseret fra øst eller sydøst, enten via Tyrkiet og Donau-korridoren eller via Kaukasus og nord om Sortehavet. Dette første forsøg på at kolonisere det europæiske kontinent fandt sted under nogle meget korte mellemistider for 1.4 millioner år siden, hvor klimaet i Europa kortvarigt blev varmere og fugtigere,” skriver Mads Faurschou Knudsen i Aktuel Naturvidenskab.
Fakta:
Mads Faurschou Knudsen har skrevet en populærvidenskabelig artikel om studiet i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Du kan læse artiklen gratis her: https://aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/2-2024/da-europa-blev-koloniseret
Aktuel Naturvidenskab udgives af Faculty of Natural Sciences og Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet i samarbejde med Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet samt Roskilde Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Mads Faurschou KnudsenProfessorInstitut for Geoscience
Tlf:61307981mfk@geo.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Gekkoen kan hele sit hjerte uden arvæv4.9.2026 12:02:45 CEST | Pressemeddelelse
Et forskerhold fra Aarhus Universitet har kortlagt, hvordan gekkoer gendanner beskadiget hjertevæv. Det kan gøre gekkoen til et nyt vigtigt modeldyr i jagten på at forstå kroppens evne til at reparere sig selv.
Skibsvrag fra 1. og 2. verdenskrig forurener dansk del af Nordsøen27.8.2026 10:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Under begge verdenskrige var der heftige søslag i Nordsøen og mange skibe sank. Vragene ligger der endnu og lækker giftige kemikalier, som det lokale dyre- og planteliv optager, viser ny forskning.
Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed23.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 million euro fra European Research Council (ERC) til forskningsprojektet Program Analysis for Software Supply Chain Security (Prosec).
Indvandrede vildsvin kan gavne skoven - hjemmehørende hjorte gør det modsatte17.6.2026 13:19:27 CEST | Pressemeddelelse
Når vildsvin roder i jorden, får invasive planter svært ved at brede sig, og det gavner skovens økosystem. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet baseret på data fra mere end 60.000 skovparceller og et omfattende netværk af vildtkameraer i det østlige USA. Studiet peger samtidig på, at hjemmehørende hjorte er forbundet med flere invasive planter og færre naturlige træspirer.
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum