Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Tænk på stressgranuler som sikre tilflugtssteder, som celler bygger, når tingene bliver svære. Mens forskerne kendte til disse tilflugtssteder, var de ikke klar over, hvordan specifikke genetiske instruktioner finder vej ind i disse stressgranuler. Undersøgelsen afslører, at ac4C spiller en nøglerolle ved at tagge specifikke genetiske instruktioner, så de kan opbevares sikkert i disse stressgranuler og fungere som et beskyttende skjold i stressede perioder.
Undersøgelsen udforskede også den bredere virkning af disse genetiske ændringer under stress. Det viste sig, at ac4C-modifikationen, der er kendt for sin rolle i at kontrollere genetiske instruktioner, var rigeligt til stede i stressgranuler, især når cellerne oplevede oxidativ stress. Denne opdagelse tyder på, at ac4C-modifikationen hjælper med at koordinere cellens stressrespons og sikrer, at de rigtige genetiske instruktioner beskyttes, når cellen er under pres.
Disse fund øger ikke kun vores forståelse af, hvordan celler håndterer stress, men åbner også op for nye muligheder for at forstå sygdomme. Stress og genetiske modifikationer er forbundet med forskellige sundhedstilstande, og denne undersøgelse kan bane vejen for udvikling af nye behandlinger, der er målrettet disse cellulære processer.
Projektet blev ledet af Ulf A.V. Øroms laboratorium ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, og undersøgelsen involverede samarbejde med forskere fra Tartu Universitet, Norges Tekniske Universitet og Max Planck Institute for Molecular Genetics i Berlin.
Nøgleord
Kontakter
Ulf Andersson Vang ØromLektorInstitut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Tlf:2228 8766ulf.orom@mbg.au.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stor millionbevilling går til at udvikle en metode til at spore tuberkulose via spyt26.4.2024 09:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra både Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Guinea-Bissau samarbejder med VPCIR Biosciences om udviklingen af en nyskabende metode til at diagnosticere tuberkulose via spyt. Dette banebrydende projekt har modtaget en bevilling på 24,8 mio. kr. fra Innovationsfonden.
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum