Ny institutleder vil bygge bro til erhvervslivet

Elektronik, it og softwareteknologi har haft stor indflydelse på den moderne verden, vi lever i. Og for 56-årige Mikael Bergholz Knudsen er der ingen tvivl om, at det også er et område, der kommer til at spile en afgørende rolle for løsningen af nogle af de helt store udfordringer, vi som samfund står overfor.

”Særligt på områder som den grønne omstilling og digitaliseringen har instituttet nogle særlige kompetencer, men også forpligtelser til at gøre en forskel. Vi skal være drivere på denne transition. Både i forhold til forskning, uddannelse, innovation, men i høj grad også i forhold til samarbejdet med det private erhvervsliv”, fortæller Mikael Bergholz.

Siden efteråret har han virket som konstitueret institutleder og var før det i syv år udviklingschef for elektronik og computerteknologi ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet, så han har allerede et stort kendskab til de medarbejdere og det fagområde, han nu skal være permanent leder for.

Med sig i bagagen har han også 20 års erfaring fra store virksomheder inden for mobilbranchen som Siemens Mobile, Maxon Telecom og Intel. Her har han stået i spidsen for flere store forskningsprojekter i samarbejde med især Aalborg Universitet. Bl.a. et stort forskningsprojekt med et budget på 90 mio. kr. om udvikling af ny 4G-teknologi med 60 forskere og PhD-studerende.

”Det var dengang, 4G var forskning”, siger Mikael Bergholz og smiler.

Det gode erhvervssamarbejde

Netop samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne er noget, Mikael Bergholz har beskæftiget sig indgående med. Både i 2012, hvor han tog en Executive MBA netop med fokus på, hvordan man får sådan et sammenspil til at fungere. Og i dag, hvor han bl.a. er projektleder på et Grand Solutions-projekt i samarbejde med CeramicSpeed og Arla Foods om intelligente sensorer, der kan bruges til overvågning af industrimaskiner.

”Jeg vil gerne have, at instituttet bliver kendt for det gode samarbejde. Både internt og eksternt. Vi vil gerne supportere de private virksomheder i deres innovation og hjælpe dem med at lave unikke produkter. Vi skal også sikre godt internt samarbejde med øvrige institutter – for at sikre tværfaglighed, relevans og kvalitet i det eksterne samarbejde”, lyder det fra Mikael Bergholz om hans visioner.

Det nye institut er en fusion af de afdelinger på Ingeniørhøjskolen og Institut for Ingeniørvidenskab, der beskæftigede sig med elektro- og computerteknologi. Dermed er det det også en sammenlægning af to medarbejdergrupper, der nok beskæftiger sig med det samme felt, men på hver deres måde. Og det ser Mikael Bergholz muligheder i:

”Der er et stort potentiale i, at vi bringer to faggrupper sammen med hver deres unikke kompetenceprofiler. Topforskere og medarbejdere med topkompetencer fra erhvervslivet. Ved at bringe de stærke kræfter sammen, kan vi blive endnu skarpere både inden for forskning, udvikling, innovation og entreprenørskab og uddannelse.”

De studerende skal lære at lære

Det nye Institut for Elektro- og Computerteknologi uddanner både diplomingeniører og civilingeniør og udbyder 11 forskellige uddannelser på professionsbachelor-, bachelor- og kandidatniveau.

”Vi har både professionsorienterede og en forskningsorienterede uddannelse. Og de har begge en vigtig rolle at spille i fremtidens erhvervsliv og samfundsudviklingen generelt,” siger Mikael Bergholz.

Ligegyldigt hvilken uddannelse de tager, er der én kompetence, som er helt central, at de studerende får med sig, når de forlader universitetet med afgangsbeviset i hånden: Evnen til selv at lære og tilegne sig viden:

”Jeg har selv været med i alle generationer af mobilteknologiens udvikling – fra 1G til 5G. Den proces kommer fremtidens studerende også til at opleve – bare inden for nogle andre områder. Der er ikke nogen, der for alvor kan gætte på, hvad der er brug for at udvikle om 10 år. Vi skal holde de studerende skarpe her og nu – og så give dem evnen til at følge med”, fortæller Mikael Bergholz.

Fascinationen af teknologi har den nye institutleder haft siden barndommen i Tranbjerg syd for Aarhus. Mikael Bergholz farfar var mekanikingeniør og udviklede lokomotiver på Frichs Maskinfabrik i Aarhus, så Mikael har ofte stået med farfaren og rodet med tandhjul eller loddet ting sammen nede i hans kælder. Og sparepengene da han var ung blev brugt på en Commodore 64-computer, som han kunne programmere på.

”Dengang tænkte jeg jo ikke så meget over, hvad jeg kunne bruge teknologien til. Det var bare spændende at sidde foran en computer og få den til at lave nogle helt simple ting. Men selvom det ikke var særlig avanceret, var det nærmest vanvittigt dengang”, siger Mikael og smiler.