Ny forsknings- og analysechef i VIVE
Tidligere direktør i VIVE Mickael Bech vender tilbage og bliver ny forsknings- og analysechef i sundhedsafdelingen.
VIVE skal have ny chef for sundhedsafdelingen. Det bliver professor Mickael Bech, der som ny forsknings- og analysechef skal være med til at styrke VIVEs forankring i forskningen på sundhedsområdet.
Mickael Bech har en stærk faglig profil inden for sundhedsøkonomi og sundhedsledelse og besidder et indgående kendskab til hele sundhedssektoren.
”Jeg er glad for, at Mickael Bech vender tilbage i en ny rolle som forsknings- og analysechef i VIVE. Med Mickael får vi et fagligt fyrtårn, der med sin store forskningserfaring og sit store faglige og professionelle netværk kan være med til at styrke vores profil på sundhedsområdet og være med til at sikre den viden, der er behov for på sundhedsområdet i en brydningstid,” siger Lotte Jensen, direktør i VIVE.
Ansættelsen af Mickael Bech skal være med til at styrke sundhedsområdet i VIVEs samlede faglige profil.
”Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til VIVE i rollen som forsknings- og analysechef, hvor jeg kan kombinere mine ledelsesmæssige interesser med min interesse for at være med til at skabe og omsætte viden til gavn for det danske velfærdsamfund. VIVE har stærke faglige miljøer, som bidrager med relevant viden af høj faglig kvalitet. Jeg ser meget frem til at fortsætte udviklingen af området for sundhed samt at fastholde et godt arbejdsmiljø sammen med medarbejderne,” siger Mickael Bech.
Mickael Bech kommer fra en stilling som direktør ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole med ansvaret for de sundhedsfaglige uddannelser og forskningsaktiviteter på sundhedsområdet. Med sig har han tillige erfaring som professor i sundhedsledelse ved Aarhus Universitet. Han tiltræder som ny forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed 11. januar 2021.
Kontakter
For yderligere information:
Karen Tidemann, kommunikationschef, tlf. 27141528
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn14.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere tid sammen med udsatte børn og familier og mindre tid med dokumentation. Det var målet med et frikommuneforsøg, hvor tre kommuner blev undtaget for en række paragraffer på det børnesociale område og i stedet kunne skabe nye og lettere arbejdsgange. Og langt hen ad vejen ser målet ud til at være nået, viser VIVEs evaluering af forsøget.
Kønsskævt arbejdsmarked skaber lønforskelle mellem kvinder og mænd22.10.2020 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedet er kønsopdelt i mandefag og kvindefag. Jo flere af de ansatte i en stilling på arbejdspladsen, der er kvinder, jo lavere er lønnen.
Ny modtagelse af indsatte i fængslerne er endnu ikke i mål5.10.2020 08:37:41 CEST | Pressemeddelelse
En ny systematisk model for at modtage nye indsatte i de danske fængsler er blevet positivt modtaget af både indsatte og ansatte. Modellen har ensartet modtagelsen og målrettet planlægningen af afsoningen på tværs af fængslerne. Tre år efter indførelsen var der dog stadig væsentlige forhindringer for at nå målet med den nye modtagelse. Især fordi de indsatte ofte ikke kan få den indsats, de har brug for.
Tilfredsheden i sager om konflikter ved brud i samlivet er faldet7.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter det familieretlige område blev reformeret i 2019, er forældre blevet mindre tilfredse med myndighedernes behandling af sager om brud i samlivet. Problemer med lange ventetider forklarer formentlig en del af udviklingen.
En simpel indsats kan reducere studerendes forbrug af alkohol30.8.2020 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En simpel digital indsats målrettet universitetsstuderende har betydet, at de unge drikker alkohol 17 procent færre gange om måneden. Reduktionen er især sket blandt studerende på første år og blandt mænd. Indsatsen har også ført til en markant reduktion i andelen af unge, der har svært ved at sige nej til alkohol. Og det er ikke gået ud over de unges følelse af at være en del af fællesskabet.
Udsatte familier i Gladsaxe nyder godt af helhedsorienteret indsats25.8.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsatte familier i Gladsaxe Kommune har fået bedre trivsel og større tro på fremtiden. Kommunens helhedsorienterede tilgang har skabt en sammenhængende og gennemskuelig indsats, samtidig med at forældrene er kommet tættere på at komme i job. Det viser en evaluering af indsatsen, som VIVE har lavet i samarbejde med Oxford Research.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum