Ny forskning: Tildeling af statsborgerskab har haft store positive effekter for indvandrere
Det har haft store positive langsigtede konsekvenser for indvandrere, at de fik statsborgerskab. Det viser en ny undersøgelse af, hvad statsborgerskab har betydet for udviklingen i indvandrernes uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bosætning. Undersøgelsen er gennemført ved instituttet BUILD på Aalborg Universitet.
Undersøgelsen har fulgt udviklingen frem til 2020 for en gruppe på 65.621 ikke-vestlige indvandrere, som befandt sig i Danmark i 1995. Det undersøges, om de, der fik statsborgerskab i perioden 1995-99 har opnået en bedre position i 2020 end de, der ikke har opnået statsborgerskab i løbet af hele perioden frem til 2020. Der var i 90’erne ikke nogen særlige begrænsninger på, hvem der kunne få statsborgerskab bortset fra opholdstid.
For hele gruppen af indvandrere i 1995 er der sket forbedringer i deres situation frem til 2020. Andelen, der har uddannelse, er steget fra 31 til 42 pct. og andelen i beskæftigelse er steget fra 39 til 52 pct.
Der er opbygget en række statistiske modeller, som viser, at der er en stærk statistisk sammenhæng mellem tildeling af statsborgerskab og udviklingen i indvandrernes beskæftigelse, indkomst og især uddannelse. De, der har fået statsborgerskab, bor desuden oftere i ejerbolig og bor sjældnere i sogne med en stor andel etniske minoriteter.
Der er i de statistiske analyser korrigeret for, at de, der søgte og fik statsborgerskab i 1995-99, havde en stærkere udgangsposition i 1995, end de der ikke fik det. For eksempel er der korrigeret for, hvor længe de havde boet i Danmark, og i hvor høj grad de i 1995 havde beskæftigelse og uddannelse eller boede i sogne med mange indvandrere. Der er desuden korrigeret for indkomst, køn, alder, familietype, etnisk baggrund, boligejerskab og geografisk lokalisering.
Men de, der ikke fik statsborgerskab, kan have haft sociale og sundhedsmæssige problemer, som det ikke har været muligt at inkorporere i analyserne. Hvis der var flere med problemer blandt dem, der ikke fik statsborgerskab, kan det være en årsag til, at de har klaret sig dårligere. De meget signifikante resultater tyder dog på, at det har haft markant positiv betydning for indvandrernes udvikling at få tildelt statsborgerskab. Det samme resultat er fundet i en række undersøgelser i andre lande.
Undersøgelsen viser også, at det har haft større effekt for kvinder at få statsborgerskab, end det har haft for mænd. Effekten var desuden størst for indvandrere fra muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika.
Man ved ikke konkret, hvorfor statsborgerskab har betydning for indvandrere. Nogle af de årsager, som der peges på i forskningslitteraturen, er, at statsborgerskab kan give indvandrerne større selvtillid og tro på, at de kan klare sig i det nye samfund. Det er også foreslået, at arbejdsgivere er mere trygge ved at ansætte statsborgere, og at det kan være forbundet med bureaukrati at ansætte ikke-statsborgere. Årsagerne til, at statsborgere oftere har ejerboliger og sjældnere bor i områder med mange indvandrere, kan være, at statsborgere har nemmere ved at få boliglån og i mindre grad diskrimineres på boligmarkedet. Men tidligere undersøgelser har også vist, at indvandrere, i takt med at de forbedrer deres situation, ofte forlader udsatte boligområder med mange etniske minoriteter.
De danske kriterier for statsborgerskab er blevet væsentligt strammet mellem 1995 og 2015. Det har betydet, at en væsentlig mindre andel fik statsborgerskab i 2015-20, end tilfældet var i 1995-99. I 1995-99 fik 21 % statsborgerskab, i 2015-20 var det kun 9 %.
Læs mere i den vedhæftede rapport.
Nøgleord
Kontakter
Hans Skifter Andersen, adjungeret professor ved instituttet BUILD
Telefon: 9940 2278, 2445 5432
E-mail: hsa@build.aau.dk
Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum