Ny e-kogebog skal hjælpe personer med lugtetab til at genfinde madglæden

- Den nye e-kogebog er tænkt som en hjælp til de 20 procent af befolkningen, som i dag lider af nedsat eller manglende lugtesans, hvilket påvirker deres fundamentale glæde og nydelse ved mad, siger læge og lektor Alexander Wieck Fjældstad, der har taget initiativet til at få udviklet den særlige kogebog i samarbejde med kokkene Christian Bøjlund og Rasmus Bredahl med støtte fra VELUX-fonden.
E-kogebogen udspringer af Alexander Wieck Fjældstads forskning i lugtetab ved Flavour Institute, Aarhus Universitet, et projekt med kokkeskoler for personer med lugtetab og erfaringer fra patienter, som han møder som læge ved Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser på Regionshospitalet Gødstrup.
- Patienterne i klinikken fortæller, at de ofte har problemer med at nyde maden, at de føler sig usikre på, hvordan de skal tilberede den, og at det kan være svært for pårørende at forstå, hvad lugtetabet giver af udfordringer, siger Alexander Wieck Fjældstad.
E-kogebogen indeholder værktøjer til at fremhæve de øvrige sanser ud over lugtesansen og at lave god mad trods et lugtetab. Der er fokus på grundsmagene salt, sødt, surt og umami, tekstur, for eksempel sprødhed og blødhed, og andre sensoriske virkemidler.
- Opskrifterne i bogen er opbygget efter enkle principper med råvarer, som er kendte og anvendte i hverdagen og nemt kan overføres til andre retter. Principperne og opskrifterne bruges og justeres fortsat løbende på vores kokkeskoler for patienter med lugtetab, siger Alexander Wieck Fjældstad.
Fakta om kokkeskolerne og e-kogebogen
Kokkeskolerne er det første tiltag både nationalt og internationalt der fokuserer på madglæde hos de mange personer med lugtetab (15-20% af befolkningen), og fem ud af 10 hold af patienter har nu gennemført kurset med støtte fra VELUX-fonden.
Kurset, som er gratis at deltage i, har fokus på undervisning, tests og evalueringer af principperne og opskrifterne i e-kogebogen "Lugtetab & mad".
Mens projektet med kokkeskolerne kører, er det kun muligt at hente e-kogebogen i App store til app'en Apple Books. Planen er, at e-bogen udgives på flere platforme, når projektet er gennemført.
Mere information om Regionshospitalet Gødstrup
Nøgleord
Kontakter
Alexander Wieck Fjældstad
Mail: Alexander.Fjaeldstad@rm.dk
Læge og lektor
Flavour Institute, Aarhus Universitet
Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser, Øre-Næse- og Halskirurgi, Regionshospitalet Gødstrup.
Merete Friis Jeppesen, tlf. 29 62 44 47
Mail: merete.friis@goedstrup.rm.dk
Kommunikationskonsulent, Regionshospitalet Gødstrup
Billeder
Information om Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Hospitalet åbnede i februar 2022 og samler aktiviteterne fra de tidligere sygehuse i Herning og Holstebro. Hospitalet varetager regionale specialer og hovedfunktioner for ca. 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Regionspsykiatrien og NIDO | center for forskning og uddannelse deler adresse med Regionshospitalet Gødstrup.
Regionshospitalet Gødstrup har godt 4000 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Forældre i sorg får hjælp via en rejse i lyd7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et banebrydende samarbejde mellem hospitaler, forskere og kunstnere har med støtte fra Region Midtjyllands Kultur og Sundhedspulje udviklet specialdesignede lydrejser, som støtter forældre i den ubærlige situation at miste et barn. 13. maj er der urpremiere på det nye auditive værktøj.
AmbuFlex flytter til Regionshospitalet Gødstrup: udsigt til flere digitale sundhedsløsninger28.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger (PRO) er den sidste afdeling med adresse ved det tidligere regionshospital i Herning. Den 29. april begynder medarbejdere og inventar at flytte til Regionshospitalet Gødstrup.
Yngre læger uddeler arbejdsmiljøpris til Operation og Intensiv på Regionshospitalet Gødstrup24.4.2025 12:57:04 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen af Yngre læger har for første gang uddelt en Arbejdsmiljøpris til en hospitalsafdeling i Danmark, der gør en særlig indsats for at styrke arbejdsmiljøet. Prisen blev den 23. april uddelt til Operation og Intensiv på Regionshospitalet Gødstrup.
Oplev forskning i øjenhøjde til Forskningens Døgn på Regionshospitalet Gødstrup10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Prøv, smag, lyt og lær med forskerne ved hospitalet torsdag den 24. april. Alle er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig.
Verdens første søvnakademi er i gang på Regionshospitalet Gødstrup8.4.2025 09:48:48 CEST | Pressemeddelelse
Kan et fællesskab, hvor man er sammen om hård fysisk træning, sund kost og undervisning i en sundere livsstil reducere graden af søvnapnø hos deltagerne? Det er forskere på Øre-Næse-Hals-afdelingen i Gødstrup i gang med at undersøge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum