AmbuFlex flytter til Regionshospitalet Gødstrup: udsigt til flere digitale sundhedsløsninger
AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger (PRO) er den sidste afdeling med adresse ved det tidligere regionshospital i Herning. Den 29. april begynder medarbejdere og inventar at flytte til Regionshospitalet Gødstrup.

Den 2. maj slår AmbuFlex, Center for PRO officielt dørene op i de nye lokaler på Regionshospitalet Gødstrup, hvor arbejdet med at udvikle digitale sundhedsløsninger fortsætter til gavn for patienter og klinikere i Region Midtjylland og landet over.
PRO gør det nemmere at vælge klogt
PRO-løsninger giver sundhedsprofessionelle mulighed for bl.a. at vurdere behovet for fysiske konsultationer, prioritere de mest sårbare patienter og styrke patienternes egen inddragelse og selvmonitorering.
PRO indberettes af patienten selv via et digitalt spørgeskema om bl.a. helbred, symptomer, livskvalitet og funktionsniveau. Mere end 35.000 patienter har besvaret et spørgeskema som en del af deres behandlings- eller opfølgningsforløb ved Regionshospitalet Gødstrup inden for sygdomme som f.eks. atrieflimren, diabetes, kræft, HIV, hjertesvigt, leddegigt, sklerose og stress.
Når afdelingernes klinikere får ideer til nye PRO-løsninger, kan de melde dem ind til teamet af specialister i AmbuFlex. Så hjælper de med at udvikle de rigtige skræddersyede løsninger tilpasset afdelingens specifikke patientforløb.
I dag tilbyder AmbuFlex omkring 70 løsninger, som benyttes af patienter og sundhedsprofessionelle landet over. Flere nye er på vej - også i Gødstrup, fortæller leder af AmbuFlex, Louise Pape Larsen:
"Vi har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på vores løsninger fra hele regionen. Alene i Gødstrup har vi i dag 34 forskellige PRO-løsninger i brug, og to nye er under udvikling. Vi glæder os til at blive en integreret del af det stærke faglige miljø, der er i Gødstrup, hvor vi sammen kan fremme udviklingen af digitale sundhedsløsninger.”
Tættere samarbejde med klinik og forskning
Med flytningen kommer AmbuFlex nærmere de kliniske afdelinger og forskningsmiljøerne. Ifølge lægefaglig direktør Jens Friis Bak vil dette styrke mulighederne for at samarbejde om flere nye løsninger:
"Det glæder mig, at vi får AmbuFlex tættere på, da AmbuFlex er forankret i Gødstrup og leverer løsninger til hele regionen og også til andre regioner. Det bliver godt at få AmbuFlex-ledere og medarbejdere i fysisk nærhed med henblik på det videre samarbejde om drift, udvikling og forskning – alt sammen til gavn for patienterne.”
Fakta om AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger
AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger i Region Midtjylland blev oprindeligt etableret i 2004 under navnet Vestkronik ved Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Herning.
Ud over at være Region Midtjyllands Center for PRO-løsninger, er AmbuFlex også fællesregionalt kompetencecenter for de øvrige regioner.
Læs mere om AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger på afdelingens hjemmeside:
https://www.fagperson.sundhed.rm.dk/til-ansatte-og-samarbejdspartnere/ambuflex/
Flere oplysninger
Leder af AmbuFlex Louise Pape Larsen
Tlf. +45 6138 8949
Mail: anllar@rm.dk
Lægefaglig direktør Jens Friis Bak
Tlf. +45 7843 8510
Mobil +45 4093 7985
Mail: JENBAK@rm.dk
Nøgleord
Billeder


Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Frisk luft og smukke planter skal give intensivpatienter energi til at kæmpe sig tilbage til livet.20.6.2025 11:08:15 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. juni blev to særligt designede terapiterrasser indviet på Intensivbehandlingsafsnittet i Gødstrup. De skal give selv de mest syge patienter mulighed for at få frisk luft og oplevelser i naturen.
Presseinvitation til indvielse af interaktiv skadestue i Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Gødstrup19.6.2025 08:28:58 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 26. juni er der officiel indvielse af en specialdesignet interaktiv skadestue, der skal medvirke til nedbringe uro, angst og smerter hos børn på Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Gødstrup.
Behandling af knogleskørhed rykker tættere på borgerne17.6.2025 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Regionshospitalet Gødstrup og Struer Kommune sparer skrøbelige borgere for lang transport til behandling, og giver øget tryghed.
Invitation til pressen12.6.2025 10:00:00 CEST | Presseinvitation
Torsdag d. 19. juni er der officiel indvielse af to særligt designede terapiterrasser på Intensivbehandlingsafsnittet, Regionshospitalet Gødstrup.
Forældre i sorg får hjælp via en rejse i lyd7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et banebrydende samarbejde mellem hospitaler, forskere og kunstnere har med støtte fra Region Midtjyllands Kultur og Sundhedspulje udviklet specialdesignede lydrejser, som støtter forældre i den ubærlige situation at miste et barn. 13. maj er der urpremiere på det nye auditive værktøj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum