Verdens første søvnakademi er i gang på Regionshospitalet Gødstrup
8.4.2025 09:48:48 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Kan et fællesskab, hvor man er sammen om hård fysisk træning, sund kost og undervisning i en sundere livsstil reducere graden af søvnapnø hos deltagerne? Det er forskere på Øre-Næse-Hals-afdelingen i Gødstrup i gang med at undersøge.

Hver onsdag eftermiddag mødes 11 mænd og kvinder med søvnapnø til fællestræning i en træningssal på Regionshospitalet Gødstrup. De har frivilligt meldt sig til det første hold af Søvnakademiet, som er en afprøvning af et helt nyt behandlingskoncept til mennesker med søvnapnø.
I Søvnakademiet Gødstrup bliver der i en tremåneders periode sat intensivt fokus at hjælpe deltagerne med at ændre livsstil, så de opnår enten vægttab eller øget træningsmængde. Det er nemlig veldokumenteret, at overvægt ofte er en årsag til søvnapnø, og at en sundere livsstil derfor kan hjælpe på den potentielt farlige sygdom.
Men kan mere fysisk træning og fokus på sund kost virkelig mindske søvnapnø?
Ja, mener Benjamin Senqu Mulvad, der er læge på afdelingen for Øre-Næse-Hals-kirurgi og står for søvnakademiet.
- Søvnakademiet er en ny tilgang til søvnbehandling. Vi går efter en vægt neutral sundhed. Det er ikke et mål for os, at deltagerne skal tabe sig, men vi håber at mindske deres søvnapnø og dermed øge deres livskvalitet. Men vi ved også, at hvis de taber sig, kan deres søvnapnø måske kureres, dvs. at komme ned på normalen på under 5 vejrtrækningspauser i timen, siger Benjamin Senqu Mulvad og uddyber:
- Det er veldokumenteret at vægttab kan reducere søvnapnø, og det er veldokumenteret at træning i stort set alle former kan reducere søvnapnø. Behandlingen af søvnapnø vil ofte indeholde råd om vægttab og motion, men der er stærk begrundet mistanke til, at dette ikke kommer til at ske på trods af råd og formaninger. Vi har fundet, at der mangler et behandlingskoncept, hvor man kan tilbyde patienten den samlede pakke med kostvejledning, træning samt have mere tid til at øge deres viden om deres sygdom, for at de også selv ved, hvordan deres livsstil påvirker deres sygdom, og de konsekvenser det har for dem selv og deres familier. Det er netop dette manglende behandlingstilbud Søvnakademiet Gødstrup imødekommer.
Følges tæt af forskere
Det er ikke helt ufarligt at lide af søvnapnø. Ud over risikoen for at falde i søvn bag rattet i en bil eller lignende, er det også på langt sigt øget risiko for at få diabetes type 2, forhøjet blodtryk, hjerte-kar sygdomme og slagtilfælde.
Derfor bliver deltagerne i søvnakademiet undersøgt grundigt af forskerne, både før og efter det intensive forløb, og igen 9 måneder efter den intensive del af søvnakademiet er slut.
Og forskerne går grundigt til værks. Ud over at følge deltagernes vægt, måler forskerne også på sukkerniveauet i deres blod, insulintolerans, blodtryk, hjerterytme etc..
- Deltagerne undersøges og følges for at dokumentere, om der er langvarigt gode effekter ved deres livsstilsændringer. Vi ser først og fremmest på om deres søvnapnø er bedret, men også øvrige relaterede sygdomme som diabetes type 2, prædiabetes, for højt blodtryk mm. Patienter med søvnapnø er nemlig i risiko for mange andre sygdomme, der formentligt også bedres, enten af bedring i deres søvnapnø eller deres generelle bedrede livsstil, forklarer Benjamin Senqu Mulvad.
Læs mere om Søvnakademiet Gødstrup i artiklen her: https://www.fagperson.regionshospitalet-goedstrup.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/verdens-forste-sovnakademi-i-gang-pa-regionshospitalet-godstrup/
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationskonsulent Dorthe Gærup Olesen
Tel. +45 6137 9386
Mail: dogani@rm.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
150 borgere til borgermøde i Herning gav Sundhedsråd Vestjylland lektier for23.9.2026 11:10:08 CEST | Pressemeddelelse
150 borgere gav mandag aften deres perspektiv på fremtidens sundhedstilbud. Forebyggelse, større lighed i sundhed og hjælp, der passer bedre ind i hverdagen, var centrale temaer, da Sundhedsråd Vestjylland inviterede til borgermøde i Herning.
Sammen om diagnosen vinder initiativprisen18.9.2026 09:34:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny form for diagnosesamtaler giver øget tryghed og bedre sammenhæng mellem hospital og kommune for patienter med alzheimersdemens. Nu har tiltaget vundet Region Midtjyllands Initiativpris.
Gødstrup skal stå i spidsen for ny regional ernæringsklinik16.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2027 får Regionshospitalet Gødstrup ansvaret for en ny klinik for ernæring i Region Midtjylland. Målgruppen er omkring 14.000 patienter med behov for sondeernæring eller ernæringspræparater i eget hjem.
Hospital og kommuner tester ny løsning til borgere med blæreproblemer10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Akutfunktionerne i Ikast-Brande Kommune og Holstebro Kommune undersøger sammen med Regionshospitalet Gødstrup, om en ny type blærekateter kan mindske komplikationer, der opstår ved langvarigt brug.
130 til borgermøde i Ringkøbing: Gang i dialogen om fremtidens sundhedstilbud9.9.2026 13:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan sundhedsvæsnet komme tættere på vestjyderne? Det var aftenens store spørgsmål til borgermødet i ROFI-Centret i Ringkøbing. Her var 130 borgere mødt op for at dele deres ønsker til fremtidens nære sundhedstilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum