Fortinet

Ny cybertrusselsrapport for 2022 peger på en ødelæggende og dyr udvikling af IT-kriminaliteten

Del
Genbrug, wiper-angreb og økonomisk genvist stod øverst på IT-kriminelles to-do liste i andet halvår af 2022, viser ny cyberrapport fra Fortinet.
Billede af Elchinator fra Pixabay
Billede af Elchinator fra Pixabay

Fortinet har gennem deres FortiGuard Labs undersøgt alle IT-trusler og -angreb for andet halvår af 2022 og samlet det i deres nye Treat Report. Tallene viser, at IT-angreb er stødt stigende, de blivere mere ødelæggende i sin natur, og mere effektive – især når det kommer til økonomisk gevinst. En IT-kriminel gruppe siger fx, at de har tjent flere end to milliarder dollars. Dykker Fortinet ned i data tegner der sig også et billede af, hvad der er IT-kriminelles foretrukne angrebsmetode. ’Drive-by-compromise’ er den mest anvendte taktik, og dækker over at ramme intetanende brugere med malware, når de browser nettet eller downloader filer, åbner mailvedhæftninger, eller selv klikker for at lukke irriterende pop-up vinduer.

Hovedkonklusionerne i Fortinets trusselsrapport for andet halvår af 2022:

  • Stigningen af wiper malware angreb viser en destruktiv udvikling af cyberangreb.
  • Ransomware truslen er fortsat høj på globalt plan og viser ingen tegn på at falde.
  • De mest dominerende malwares i 2022 var mere end et år gammel, hvilket understreger it-kriminelles fokus på at optimere eksisterende koder for at sikre effektivitet og profit.
  • Log4j fortsætter med at påvirke organisationer i alle regioner og brancher, især inden for teknologi, centraladministration og uddannelse.

”Det er en bekymrende udvikling, at vi ser mere destruktiv adfær fra især de statsstøttede operationer, da det også er disse aktører som typisk ligger inde med uendelige resourcer til udvikling af disse malwaretyper”, siger Christian Rutrecht, der er cyberkriminalitetsekspert ved Fortinet Danmark.

”Wipers kan i mange tilfælde også være et røgslør som forklædes som en ransomware, men at angrebet i virkeligheden har helt andre motiver – et godt eksempel var notpetya som netop var dette. Hovedforskellen på ransomware og en wiper er intentionen og hvorledes den symmetriske nøglehåndering finder sted korrekt. Det kan være svært uden den rigtige ekspertise at vide om man er ramt af ransomware eller en wiper og det er kostbar tid at antage forkert når man forsøger at genetablere driften igen.

Wiper malware angreb efterlader et spor af ødelæggelse gennem 2022

I starten af 2022 kunne Fortinet rapportere flere nye wiper-angreb som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine. Senere på året spredte wiper malwares sig til andre lande, hvilket betød en stigning på 53 % i wiper-aktivitet alene fra Q3 til Q4 i 2022. Desværre er der ingen tegn på, at udviklingen stilner foreløbig.

To milliarder grunde til at ransomeware fortsat er en god forretning for it-kriminelle

Fortinet fandt, at økonomisk motiveret IT-kriminalitet var drivkraften bag størstedelen af hackerangrebene (73,9 %) med industrispionage på andenpladsen (13 %). Ransomeware steg med 16 % i andet halvår af 2022 ift. første halvår. Den mest anvendte ransomeware var GandCrab, der først blev introduceret i 2018. De IT-kriminelle bag GrandCrab annoncerede, at de trak sig tilbage efter at have tjent mere end to milliarder USD på deres kampagne.

IT-kriminelle går også ind for genbrug

IT-kriminelle er opfindsomme af natur og leder altid efter nye måder at optimere eksisterende investeringer til at gøre deres angreb mere effektive og profitable. Kodegenbrug er en effektiv og lukrativ måde for it-kriminelle til at bygge videre på tidligere hacker-successer og fintune dem til at kunne prøve at overliste virksomhedernes forsvarssystemer. Ifølge Fortinets analyser, så var størstedelen af de mest anvendte malwares i H2 2022 mere end ét år gammel. Emotet malwaren havde blandt andet muteret ud i seks varinater. Når Fortinet kiggede på botnet-brug for perioden, så var billedet af genbrug det samme. Morto-botnettet, der først blev opdaget i 2011, var flittigt anvendt i 2022. Andre eksempler var Mirai og Gh0st.Rat.

Log4j er én af de IT-kriminelles yndlingsvåben

I andet halvår af 2022 var Log4j stadig meget aktiv på tværs af alle regioner. Fortinet fandt, at hele 41 % af alle virksomheder havde opdaget Log4j-aktivitet. Log4j IPS-aktivitet var den mest almindelige inden for teknologi-, centraladministration- og uddannelsessektorerne.

Læs hele trusselsrapporten for H2 2022 fra Fortinet her.

Nøgleord

Kontakter

Mediekontakt:
Christian Storm
Grey Public, på vegne af Fortinet
christian.storm@grey.com

Billeder

Billede af Elchinator fra Pixabay
Billede af Elchinator fra Pixabay
Download

Information om Fortinet

Fortinet



Fortinet (NASDAQ: FTNT) skaber en digital verden, hvor de skaber tryghed igennem deres mission, om at beskytte folk, enheder og data overalt. Det er derfor, at verdens største virksomheder, tjenesteudbydere og statslige organisationer har valgt Fortinet til at trygt sætte skub i deres digitale udvikling. Fortinets Security Fabric platform giver en bred, integreret og automatiseret beskyttelse på tværs af hele den digitale angrebsoverflade, ved at sikre kritiske enheder, data, applikationer og forbindelser fra datacenteret til skyen, og til dit hjemmekontor. Fortinet rangerer nummer et blandt de fleste sikkerhedsapparater der sendes over hele verden, og mere end 565.000 kunder stoler på, at Fortinet beskytter deres virksomhed. Fortinets NSE Trænings Institut, som er et initiativ fra Fortinets Training Advanced Agenda (TAA), er en af de største og bredeste træningsprogrammer i industrien, målrettet mod at gøre cybertræning og nye karrieremuligheder tilgængelig for alle. Læs mere om det på https://www.fortinet.comFortinets blog, eller FortiGuard Labs.

Følg pressemeddelelser fra Fortinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fortinet

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye