Ny CO2-afgift skaffer betydelige reduktioner, men burde være højere

Fredag middag offentliggjorde regeringen en bred aftale om en grøn skattereform. Aftalen er det længe ventede produkt af flere års rådgivning og forhandling. 

Sammen med Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre er man nået til enighed om “at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift”. Det betyder konkret at flere eksisterende elafgifter og skatter skal omlægges, så det i stedet er forurening som beskattes.

I Klimabevægelsen er man positiv over, at der endelig er kommet en aftale på plads.

- Det her er kulminationen på mange års arbejde og pres fra Klimabevægelsen, eksperter og virksomheder. Med dagens aftale, er vi kommet ét skridt tættere på at skabe en høj ensartet afgift på drivhusgasser, som kan være hovedmotor i at bremse klimaforandringerne. Det er godt gået, siger Frederik Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.

Kamp mellem afgifter og tilskud

Under hele den 2-årige forhandlingsperiode har man arbejdet med forskellige bud på, hvordan afgiften skulle sammensættes.

Et af de omstridte punkter har været om man skulle bruge høje afgifter eller kombinere afgifter med tilskudsordninger til virksomheder som Aalborg Portland.

I 2020 gav regeringens uafhængige råd Klimarådet sit bud. Klimarådet mente at man burde gå afgiftsvejen ved at sætte en “afgiftssats i omegnen af 1.500 kr. pr. ton i 2030” - efter det såkaldte forureneren betaler-princip. 

I 2021 nedsatte Folketinget så en ekspertkommission, der skulle undersøge flere modeller for beskatning. Denne kommission præsenterede sine bud i starten af 2022 hvor der var større fokus på tilskudvejen - og dermed en afvigelse fra forureneren betaler-princippet. 

Fredagens aftale viser at der har været en bredt politisk ønske om at satse på tilskud. Det mener Klimabevægelsen gør aftalen mere dyr og usikker:

- Vi har arbejdet for, at aftalen skulle indeholde en større afgiftssats, der er mere på linje med Klimarådets oprindelige anbefaling, sådan at Danmark er mere sikre på, at virksomheder omstiller. Partierne har dog valgt et mere midtersøgende scenarie, hvor der gives store tilskud til de mest forurenende virksomheder. Det resulterer i en dyrere og mere usikker omstilling, siger Frederik Sandby.

Nu venter landbruget

Klimabevægelsen udtrykker glæde ved, at der nu som noget nyt er en bundpris for afgiften, der skal modvirke usikkerheder i den europæiske CO2-afgift:

- Aftalen fastsætter en bundpris for afgiften, hvilket skaber en sikkerhed for, at uanset om den europæiske CO2-afgift falder eller stiger, så ved de danske virksomheder, at prisen er fast. Det har vi prøvet at råbe op om da det skaber en større sikkerhed for den danske omstillingsevne, siger Frederik Sandby. 

Aftalen omfatter ikke landbrugets udledninger. Det skal først sættes på plads i en senere aftale, der forventes at komme på plads i efteråret.

Klimabevægelsen om afgiftens niveau

- En høj afgift på CO2-forurening skal være en hovedmotor i omstillingen. Jo højere afgiften er, jo større er sikkerheden for at vi når klimamålene. Derfor er det forventeligt, at afgiftssatsen skal forøges yderligere, når aftalen genbesøges, siger Frederik Sandby.

Klimabevægelsen kritik af støtte til biogas

- Der lægges op til yderligere forhandling om at virksomheder kan undvige CO2-afgiften ved at købe statsstøttet biogas. Hvis det bliver en del af aftalen, så vil klimaeffekten, og dermed skattereformen, blive udhulet, siger Frederik Sandby.