20.000 klima-underskrifter afleveres på Folketingets åbningsdag

Del

Den 3. oktober kl. 9:00 vil aktivister demonstrere i forbindelse med Folketingets åbning. Aktivisterne vil kræve, at Folketinget overholder klimaloven, og vil aflevere en kopi af underskrifterne til hvert folketingsmedlem. Klimabevægelsen vil bruge dagen som et startskud på en ny kampagne til forsvar af klimaloven.

Klimaaktivister samles ved Slotskirken den 3. oktober

Til den traditionsrige åbningsdag af Folketinget den 3. oktober vil klimaaktivister fra hele landet råbe politikere op. Fra klokken 9:00 mødes aktivisterne på Christiansborg Slotsplads og arrangørerne forventer et par hundrede deltagere.

Udover Klimabevægelsen i Danmark vil medlemmer fra grupperne Bedsteforældrenes Klimaaktion, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Fossilfri Fremtid og Folkets Klimamarch også deltage.

Underskrifter afleveres til hvert folketingsmedlem

Klimabevægelsen i Danmark har indsamlet 20.000 underskrifter, der skal forsvare klimaloven mod manipulation af klimatal. Underskriftsindsamlingen blev startet efter at netmediet Zetland i april i år kunne afsløre, at medarbejdere i Energistyrelsen systematisk blev bedt om at regne på en måde, så regeringens indsats så bedre ud.

Underskriftsindsamlingen bliver trykt i 179 eksemplarer, og bliver afleveret til hvert af Folketingets medlemmer op til Folketingets åbningsdag. 

Klimabevægelsen ønsker at forsvare klimaloven

Klimabevægelsen i Danmark kræver af Folketinget, at klimaloven overholdes. Regeringen mangler stadig klimainitiativer for at opnå 2025-målet, der er en del af klimaloven. Samtidigt er der stor usikkerhed omkring de klimaindsatser, regeringen indtil videre har valgt:

- Klimabevægelsen kæmpede hårdt for at få klimaloven indført, og nu ser vi hvordan regeringen vil manipulere med tal, så det ser ud som om de når vores klimamål. Vi afleverer 20.000 underskrifter til Folketinget, for at vise, at vi ikke vil finde os i det. Det markerer starten på en proces med vores advokater og Folketinget, der skal sikre at klimaloven overholdes, siger Frederik Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen.

For mere information kontakt kampagneleder Ariel Storm Lokzinsky på 27 36 82 36 eller ariel@klimabev.dk.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye