Ny befolkningsundersøgelse: 18-39-årige: Virksomheder har større ansvar end politikerne

Del
Ifølge en ny befolkningsundersøgelse, Advice Bæredygtighedsbarometer 2019, placerer danskerne under 40 år større ansvar hos virksomhederne end politikerne, når det gælder den bæredygtige omstilling af samfundet. Det kan give virksomhederne en ny og større rolle i valgkampen, vurderer ekspert. De mest bæredygtige danske virksomheder er ifølge danskerne Vestas, Ørsted og COOP.

I de kommende ugers valgkamp vil politikerne diskutere løsninger af store samfundsudfordringer som klima og energi. Men ifølge en ny undersøgelse, Advice Bæredygtighedsbarometer 2019, ser de yngre danskere i højere grad i virksomhedernes retning end politikernes, når det handler om at sikre en bæredygtig udvikling.

De 18-39-årige: Virksomhederne har det største ansvar

En tredjedel af danskerne mener, at politikerne har det største ansvar for en bæredygtig udvikling, mens en fjerdedel mener, at virksomhederne har det største ansvar. Og danskerne under 40 år lægger faktisk et større ansvar på virksomhedernes skuldre end politikernes. Hele 84,9 procent af danskerne mener, at virksomhederne skal være med til at sikre en bæredygtig udvikling. 

”Tidligere forventede vi, at politikerne løste samfundsproblemerne, men nu placerer vi et meget større ansvar hos virksomhederne. Det hænger sammen med en generel, politisk tillidskrise, men det kan også forklares med, at virksomhederne de senere år har vist en langt større handlekraft på eksempelvis det grønne område,” forklarer Martin Vith Ankerstjerne, direktør i kommunikationsbureauet Advice.

Ifølge Martin Vith Ankerstjerne kan vi derfor i de kommende uger komme til at se virksomhederne spille en mere synlig rolle i valgkampen end tidligere.

”Vi forventer at se flere virksomheder markere sig i valgkampen med budskaber inden for temaer som klima og bæredygtighed, og vi har da også allerede nu i de indledende partilederrunder set politikerne gå ind på denne dagsorden.”

Top 3-virksomheder ifølge danskerne

Generelt mener danskerne, at de danske virksomheder står stærkt på det bæredygtige område, og peger på Vestas, Ørsted og COOP, som dem, der gør allermest.

”Vestas, som indtager førstepladsen, er så at sige født bæredygtig, og står stadig som fyrtårnet for det grønne Danmark. Mere overraskende er det, at Ørsted, der for nylig har været igennem en massiv transformation fra sort til grøn energi, allerede nu er lykkedes med at etablere en ny position så stærkt. COOP markerer sig med stærke holdninger til eksempelvis kemi, økologi og et borgerforslag om tobak under disken – og det kvitterer forbrugerne også for,” udtaler Martin Vith Ankerstjerne. 

Forskellene på de tre virksomheder afspejler ifølge Martin Vith Ankerstjerne, at der er flere veje til at arbejde med bæredygtighed – fra den mere aktivistiske, agendasættende tilgang til den grønne omkalfatring af selve kerneforretningen.

 

Advice Bæredygtighedsbarometer kan downloades her: http://adviceas.dk/advice-baeredygtighedsbarometer-2019/ 

  

FAKTA, BAGGRUND OG CITATER FRA VESTAS, ØRSTED OG COOP

 

Udvalgte nøgletal

 

Virksomhederne skal bidrage til en bæredygtig udvikling: 84,9 procent af danskerne mener, at man bør sætte krav til, at virksomheder bidrager aktiv til en bæredygtig udvikling. 

Danskerne vil gerne betale mere for bæredygtige varer: Hele 72,8 procent af danskerne angiver, at de er villige til at betale mere for et produkt eller en ydelse, hvis virksomheden bidrager til en bæredygtig udvikling. Det er især kvinderne og borgerne i hovedstaden, der er villige til at betale mere.

Næsten hver anden har betalt mere for bæredygtighed: Knap 47 procent angiver, at de faktisk har betalt mere for et produkt eller ydelse, fordi virksomheden bag bidrog bæredygtigt.

 

Det er i orden at tjene penge på bæredygtighed: Syv ud af ti mener, at virksomhederne godt må tjene penge på bæredygtighed, mens blot hver femte dansker ikke synes, at det er i orden. Især mændene synes, at virksomheder må tjene penge på bæredygtighed.

 

Danskerne ser danske virksomheder som førende inden for bæredygtighed: Hele tre ud af fire mener, at danske virksomheder er blandt de bedste i verden, når det handler om at bidrage til en bæredygtig udvikling.

Kun hver fjerde synes virksomheder er gode til at fortælle om deres bæredygtighedsindsats:Selvom befolkningen ser danske virksomheder som førende, er de ikke så gode til at kommunikere om det. Det er kun hver fjerde dansker, der mener, at virksomhederne er gode til at fortælle om deres arbejde med bæredygtighed.

Politikerne har det største ansvar for en bæredygtig udvikling: En tredjedel af danskerne svarer entydigt, at politikerne har det største ansvar for en bæredygtig udvikling. Politikerne er dog tæt efterfulgt af virksomhederne, som cirka hver fjerde dansker anser som den vigtigste aktør. Danskere under 40 år placerer størst ansvar hos virksomhederne. Modsat er billedet hos de 60-70-årige, som giver det største ansvar til politikerne.

 

Klima er øverst på vælgernes dagsorden: Klima og energi anses som det vigtigste politiske emne lige nu. Også på tværs af politisk tilhørsforhold. Udlændinge og integration kommer ind som nummer to, mens sundhedsdagsordenen tager tredjepladsen. Der er stor variation om øvrige prioriteringer på tværs af partierne. 

 

Om Bæredygtighedsbaromeret

Advice Bæredygtighedsbarometer er en årlig tilbagevendende, uafhængig spørgeskemaundersøgelse, som kigger på danskernes holdning til en bred vifte af bæredygtighedsspørgsmål i forhold til politik, virksomhedernes samfundsrolle og forbrug. Bæredygtighedsbarometeret er baseret på et nationalt repræsentativt udvalg bestående af 1061 respondenter i den arbejdsdygtige alder, 18 til 70 år. Dette er første udgave af Bæredygtighedsbarometeret, som kan downloades på adviceas.dk

 

CITATER FRA TOP 3-VIRKSOMHEDER

 


VESTAS

”Vi er meget stolte af, at danskerne i Advices undersøgelse, vurderer Vestas som det danske firma, der gør mest for at bidrage til en bæredygtig fremtid. Vestas har været pionerer inden for vindenergi og for os viser vurderingen, at Vestas’ og vindenergis bidrag til at overdrage en sund planet til fremtidige generationer bliver bredt anerkendt. I Vestas er vi så heldige at have et produkt, som folk kan relatere til, og som i sig selv er godt for planeten, men for at skabe en bæredygtig fremtid må vi alle gøre mere, end vi gør i dag. For Vestas betyder det, at vi skal gå længere end at tilbyde bæredygtige løsninger. Det betyder, at vi skal tage fuldt ansvar for vores firmas aftryk på planeten, såvel som at integrere et bæredygtigt mindset i alt hvad vi gør. Det er for eksempel grunden til, at Vestas for nyligt har forpligtet sig til at forbedre sin bæredygtige performance ved at udvikle videnskabeligt funderede reduktionsmål, og det er grunden til, at vi nu internt har fokus på at koordinere vores indsats for at blive en endnu mere bæredygtig virksomhed,” siger Lisa Malmquist Ekstrand, Head of Sustainability i Vestas

Lisa Malmquist Ekstrand
Senior Director, Head of Sustainability

Group Marketing, Communications & Public Affairs
Vestas Wind Systems A/S 
M: +46 767 677 180    
lieks@vestas.com
http://www.vestas.com

ØRSTED

Citat fra Filip Engel, chef for bæredygtighed og branding i Ørsted:

”Virksomhederne må også tage ansvar for, at vores samfund bevæger sig i en mere bæredygtig retning. I Ørsted har vi truffet et valg om at gå fra sort til grøn energi, og vi har bevæget os fra at være et meget dansk fokuseret selskab til at være en global virksomhed inden for vedvarende energi. Vi glade for at se, at danskerne anerkender vores arbejde for en verden, der udelukkende kører på grøn energi.”

FAKTA

  • Ørsted har stået for halvdelen af reduktionen af Danmarks CO2-udledning
  • I dag har Ørsted bygget nok havvindmølleparker til at dække flere end 12 millioner menneskers strømforbrug
  • I 2030 er det Ørsteds mål at have skabt grønne energiløsninger, der kan dække flere end 50 millioner menneskers strømforbrug

 

Filip Engel FIENG@orsted.dk

 

 

COOP

”Vi er rigtig glade for at vi igen bliver placeret som en af de mest bæredygtige virksomheder i Danmark. Ansvarlighed ligger i hele Coops DNA, derfor er det naturligt for os at være med til bidrage til et mere bæredygtig forbrug både i supermarkederne, men også i samfundet som helhed.  Vi har i Coop mange varekrav og tiltag, der ligger langt ud over lovgivningen, og derfor har mange vores kampagner fokus på, hvordan vi kan ændre- ikke bare vores egne varer, men også samfundet som helhed i en mere bæredygtig retning.  Vi har bl.a. kæmpet for strammere kemi-lovgivning, arbejdet for at børn og unge ikke begynder at  ryge, samt netop vedtaget ekstra skrappe krav til pesticidrester på vores frugt og grønt. Ansvarlighed er en del af den måde, vi driver forretning på, og det vil det også være i fremtiden, hvor vi også vil fortsætte med at påvirke vores leverandører, forbrugerne og politikerne til at træffe mere bæredygtige valg og beslutninger. Men vi venter ikke på politikerne. Alle virksomheder er en del af samfundet, og derfor skal virksomheder også være en del af løsningen på de samfundsudfordringer, vi står overfor” . 

Signe D. Frese

CSR-direktør Coop

Hovednummer: 43 86 43 86

Mobil: 30 91 92 46

E-mail: signe.frese@coop.dk  

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information – kontakt


Martin Vith Ankerstjerne
Director
+45 25 57 21 18 / martin.a@adviceas.dk


Grethe Linder Vinther
Senior Advisor
+45 42 32 11 95 / grethe.v@adviceas.dk

Information om Advice Agency

Advice Agency



Følg pressemeddelelser fra Advice Agency

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Advice Agency

Norsk tech-gazelle tager markant ryk ind på det danske marked i et nyt, fælles selskab med konsulenthuset Advice14.9.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Norske Forte Digital har på blot fem år markeret sig som én af de mest succesrige og hurtigstvoksende tech-spillere i Norden. Virksomheden går nu ind i Danmark og etablerer nyt selskab med reklame- og kommunikationsbureauet Advice. Målet er at skabe et attraktivt tech- og udviklermiljø i Danmark og blive en dominerende spiller inden for teknologi, design og strategisk rådgivning.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye