Ny analyse: Knap hver fjerde rekruttering er forgæves
En ny analyse med data indsamlet i løbet af efteråret slår nu fast, at 23 procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg var forgæves. Det svarer til 66.700 forgæves rekrutteringer på landsplan. I halvdelen af de forgæves forsøg endte virksomheden med slet ikke at ansætte nogen og resten blev besat med en anden profil, end virksomheden oprindeligt ønskede, fx med medarbejdere med færre kvalifikationer eller mindre erfaring end ønsket.
Problemet varierer på tværs af stillingstyper og regioner. Når det fx gælder VVS-montører kunne 53 procent af stillingerne ikke besættes eller er blevet besat af en person uden den ønskede profil. Ser man overordnet på brancher er landbruget, byggeriet, transport samt hotel-og restaurationsbranchen blandt de, der har sværest ved at finde folk. Fx må bygge- og anlægsbranchen i det fynske spejde forgæves efter de helt rigtige hænder i 50 procent af deres rekrutteringsforsøg.
Antallet af forgæves rekrutteringer er det højeste siden efteråret 2008. På grund af ny metode og databrud kan man dog ikke direkte sammenligne udviklingen over tid. Den nye analyse erstatter nemlig den hidtidige halvårlige rekrutteringsanalyse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har gennemført siden 2007. Den nye metode tager udgangspunkt i elektroniske jobopslag, hvor der tre måneder senere tages stikprøvevis kontakt til virksomheder, der har søgt for at afdække, om den søgte stilling er blevet besat. I den gamle undersøgelse blev mange virksomheder, der ikke havde søgt efter medarbejdere, også kontaktet. Med udgangspunkt i elektroniske jobopslag kan antallet af stillinger nu opgøres mere præcist, ligesom kun virksomheder, der har haft et rekrutteringsbehov, er blevet kontaktet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Jeg er glad for, at vi nu meget præcist kan se, hvordan rekrutteringssituationen ser ud for virksomhederne. Og det bekræfter desværre dét, vi har sagt mange gange tidligere, nemlig at det er vanskeligt for virksomhederne at få de rigtige hænder til en lang række jobtyper. Når det i flere brancher er over halvdelen af de virksomheder, der oplever rekrutteringsudfordringer, som også har produktionsbegrænsninger som følge heraf – og fx må sige nej til ordrer – så har det jo stor betydning for vores vækst og velfærd.
- Det er også derfor, at det er mig så uforståeligt, at Folketingets største partier ikke vil være med til at gøre det lettere at få dygtige udlændinge hertil. Vi taler jo ikke om ufaglært indvandring, men om fx dygtige faglærte, der kan gå ind og tage nogle af de her job, som virksomhederne ikke kan besætte. Man bliver jo ikke VVS’er på 14 dage. De får det til at lyde som om, at vi intet gør for at hjælpe danske ledige ind og tage dem, men det passer jo ikke.
- Tværtimod gør vi meget for også at opkvalificere danskere, både dem i arbejde og de ledige. Vi har lavet to store trepartsaftaler med fokus på tilstrækkelig arbejdskraft, hvor vi bl.a. har styrket voksen – og efteruddannelsessystemet, og senest har vi afsat 100 mio. kr. til opkvalificering her og nu.
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed, 5123 2830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Forsøg giver a-kasser større ansvar for at hjælpe dagpengemodtagere i job3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
To nye forsøg skal vise, om nye dagpengemodtagere kan have større gavn af, at der enten gives et større ansvar til a-kasserne eller skabes et mere frit valg mellem a-kasserne, kommunerne eller en anden aktør.
Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU1.12.2025 14:40:43 CET | Pressemeddelelse
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed26.11.2025 13:46:51 CET | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet11.11.2025 10:27:13 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet5.11.2025 14:05:33 CET | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
