** Rettelse til tidligere version ** Ny analyse: Hver tredje virksomhed bliver påtvunget nyt regnskabssystem
2.5.2022 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

RETTELSE: SMVdanmark er blevet bekendt med, at implementeringsfasen af loven er længere end beskrevet i tidligere pressemeddelelse. Analysen bag er uændret, men konsekvenserne af lovforslaget har ændret sig, da virksomhederne har længere tid til at forberede sig. Derfor er dele af teksten omskrevet. SMVdanmark beklager fejlen.
Uanset om du er selvstændig gartner, IT-specialist eller har et murerfirma, skal alle dine bilag digitaliseres fra 1. januar 2024, hvis blot du omsætter for over 300.000 kr. årligt, og virksomheden er organiseret som et anpartsselskab eller aktieselskab. Hvis virksomheden er personligt ejet, er det dog først fra 2026. Til den tid vil det være slut med papirkvitteringer og notaer, der bliver sat ind i ringbind, hvis bogføringsloven vedtages i den form, der aktuelt ligger på bordet.
Det vil betyde en omstilling for op mod hver tredje af Danmarks virksomheder. Over 100.000 af dem har ikke et digitalt regnskabssystem, der kan klare opgaven. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark opfordrer til, at man ikke overser den omstilling, som man gerne vil have virksomhederne igennem.
”Der kan være mange fordele ved digitalisering, men for særligt de mindste virksomheder vil det også opleves som en ret stor omvæltning. Særligt ovenpå coronakrisen, hvor mange virksomheder – og deres bogholdere og revisorer – har været under stort pres, og hvor der stadig kæmpes med dokumentation og indberetning til slutafregning. Derfor er det meget positivt, at man fra Erhvervsministeriets side har imødekommet nogle af vores bekymringer og lagt ekstra tid ind i processen. Det er vigtigt, at der også i lovens endelige form vil være god tid til, at virksomhederne kan omstille sig,” siger han.
Ifølge lovforslaget vil de nye regler medføre en meget stor lettelse af de administrative byrder for virksomhederne, blandt andet fordi det kun vil blive enkelte regnskabssystemer, der kan godkendes af myndighederne. Helt så entydigt ser Kasper Munk Rasmussen ikke på det.
”Der er ingen tvivl om, at for mange virksomheder er der et potentiale i digitalisering. Vi er bekymrede for, om det stadig vil være muligt for virksomhederne at bruge nogle af de gratis bogføringssystemer, der findes i dag, og om man fortsat vil kunne bruge de eksisterende specialløsninger, der er tilpasset de enkelte brancher. Det ser vi frem til at få en tæt dialog med Erhvervsministeriet om, når loven skal implementeres,” siger han.
SMVdanmark opfordrer til fleksibilitet i implementeringen. Skulle erfaringerne fra implementeringen af loven for de større virksomheder i løbet af 2024 vise, at det er mere kompliceret og dyrere for virksomhederne end forventet, så er det afgørende at politikerne inden 2026 forholder sig til, om fritagelsesgrænsen på 300.000 kr. bør hæves.
”Målet skal jo være, at alle oplever ændringen som en administrativ lettelse og ikke en ekstraomkostning,” siger Kasper Munk Rasmussen. Han foreslår desuden, at også de mindste virksomheder fremover kan få hjælp til digitalisering gennem de offentlige programmer, der findes på området, eksempelvis puljen SMV:Digital.
Læs analysen her.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkKasper Munk RasmussenChefkonsulent
Tlf:+45 61 96 39 80rasmussen@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Danmark har mistet 1.170 butikker på fem år6.7.2026 07:27:39 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har mistet omkring 1.170 detailforretninger siden 2020, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Samtidig viser tallene, at tilbagegangen tog yderligere fart fra 2023 til 2024, som bød på det største årlige fald i perioden.
Erhvervstilliden falder bredt, men SMV’erne er fortsat mest optimistiske23.6.2026 11:08:10 CEST | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra SMVdanmark viser et udbredt fald i erhvervstilliden i juni hos både SMV’er og store virksomheder. Faldet går på tværs af brancher, men SMV’erne er fortsat mere optimistiske end de store virksomheder. Industrien står for det største fald.
SMVdanmark roser regeringen: Skaber sikkerhed om motionsfradrag og styrker danske softwarevirksomheder19.6.2026 15:40:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen genfremsætter nu lovforslagene om motionsfradrag og bedre skattemæssige vilkår for softwareudvikling. SMVdanmark glæder sig over, at der nu skabes sikkerhed for både danskernes mulighed for at få fradrag for motion og for danske IT-virksomheders konkurrenceevne. Også afskaffelse af bogmoms og kaffeafgift bliver nu effektueret.
Foreningen Danske Revisorer og Cereda fusionerer i ny stærk brancheforening: Regnskab & Revision15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Danske Revisorer og Cereda er fusioneret og fortsætter som Brancheforeningen Regnskab & Revision, som bliver Danmarks største brancheorganisation på området målt på antal medlemsvirksomheder. Sammen med SMVdanmark vil den nye brancheforening styrke det politiske arbejde for færre, enklere og mere smidige regler på regnskabsområdet.
Ny analyse sætter tal på byrderne: Bureaukrati koster SMV’erne 53 mia. kr. årligt og kræver 83.500 fuldtidsstillinger13.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder bruger i gennemsnit 7,4 timer om ugen på bureaukrati. Det svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og en samlet regning til SMV’erne på 53 mia. kr. om året. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der håber på handlekraft fra den ny regering, som har høje ambitioner om at nedbringe byrderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

