Ny analyse: Byggevirksomheder ser sort på fremtiden
28.9.2022 06:30:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Voldsomme energiprisstigninger, dyre materialer, en kraftigt stigende rente og generel usikkerhed præger dansk økonomi. Det er en cocktail, der er giftig for byggeriet, og det mærker branchen. Næsten hver 3. mindre byggevirksomhed forventer, at 2022 ender med at give et ringere overskud end i 2021, og forventningen til at der bliver nok at lave resten af året, er den laveste i ti år.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark, mener byggeriet med rette ser ind i en mørk vinter.
”De mange fastpriskontrakter, der især i første halvdel af året fastlåste virksomheder i underskudsgivende opgaver, fordi materialepriserne gik amok, har drænet kassen. De mindre virksomheder er typisk mindre velpolstrede og har ikke den samme likviditet til at stå imod, når der kommer pres på forretningen,” siger han.
Ifølge Lasse Lundqvist er det nu også de private byggeopgaver, som udebliver hos de mindre byggefirmaer. Inflation og energikrise giver slunkne husholdningsbudgetter, og så udsætter man byggeopgaver som fx nye gulve eller carport. Aktiviteten i byggeriet ligger allerede langt under normalen, og hver 6. byggevirksomhed forventer, at antallet af medarbejdere falder over de næste tre måneder.
Tallene er ildevarslende og tegner et billede af, at vi kommer til at se flere konkurser i bygge- og anlægsbranchen i den kommende tid, siger Lasse Lundqvist.
”Byggeriet er en god temperaturmåler på økonomien, fordi den er så konjunkturfølsom. Når konjunkturerne er dårlige, bremser byggeriet op. Vi har tidligere set, at en nedgang i byggeriet spreder sig til resten af økonomien med konkurser og faldende beskæftigelse,” siger han.
Et lyspunkt i en mørk tid
Mens det totale antal byggetilbud er faldet markant over de sene tre kvartaler, ligesom den samlede byggeaktivitet er faldende, er der til gengæld vækst inden for energieffektiviserende byggeopgaver. Det er positivt og kan hjælpe med at holde hånden under mange af de pressede virksomheder, mener Lasse Lundqvist.
”Både virksomheder og private har i lyset af energikrisen kastet sig over energieffektiviserende initiativer for at minimere deres energiforbrug. Det er initiativer, som f.eks. varmepumper, solceller, jordvarme og isolering som er meget efterspurgt i øjeblikket. Den interesse bør vi tilskynde ved at indføre et grønt investeringsfradrag, der giver de meget energiintensive virksomheder mulighed for at trække de ressourcer, de bruger på energieffektivisering, fra.”
Læs analysen her
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkLasse LundqvistKonsulent
Tlf:+45 41 29 20 09lundqvist@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser skatteaftale: 310.000 virksomheder slipper for kortere momsfrister12.11.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og Dansk Folkeparti dropper forslaget om at forkorte momsbetalingsfristerne for 310.000 små og mellemstore virksomheder. Det vækker stor glæde hos SMVdanmark, der har advaret kraftigt mod, at forslaget ville lægge et hårdt pres på virksomhedernes likviditet. SMVdanmark roser også flere af aftalens øvrige elementer.
Billigere fitness og dans: Næsten fire millioner danskere får et nyt fradrag i dag12.11.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget et nyt fradrag, som giver alle danskere på 30 år og ældre mulighed for at trække udgifter til motion fra i skat. I en rundspørge svarer godt en tredjedel, at de vil bruge fradraget til at motionere mere. SMVdanmark roser, at det nu bliver billigere at være fysisk aktiv.
Ny undersøgelse: Hver ottende virksomhed frygter for sin overlevelse ved kortere momsfrist11.11.2026 16:23:42 CET | Pressemeddelelse
13 pct. af virksomhederne vurderer, at regeringens forslag om at forkorte momsfristen fra 60 til 20 dage vil true deres overlevelse. Samtidig er hele 77 pct. bekymrede for ændringen, viser en ny undersøgelse fra SMVdanmark, der offentliggøres, netop som regeringen er ved at lægge sidste hånd på en skatteaftale.
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

