Uno-X

Ny aftale på plads: Uno-X og DCU vil bane vejen for mere succes til dansk cykelsport

Del
De seneste tre år har cykel-Danmark oplevet medvind med et nyt og ambitiøst samarbejde mellem Danmarks Cykle Union og energiselskabet Uno-X. Et tæt samarbejde, der nu forlænges til og med 2024. Ambitionen er, at løfte dansk ungdoms- og elitecykling yderligere og give de danske talenter endnu bedre forudsætninger for at udvikle sig sportsligt og menneskeligt – ligesom Uno-X i det nye samarbejde også sætter et øget fokus på U-19-ryttere, e-cykling og kvindecykling.

Danmarks Cykle Union og storsponsoren Uno-X har de seneste år haft et succesfuldt samarbejde og et fælles mål om at løfte dansk ungdoms- og elitecykling og bidrage til at Danmark fortsat har international succes.

”Hos Uno-X ved vi, at fortsat succes for dansk cykelsport kræver energi i form af langsigtet opbakning og de rette økonomiske ressourcer. Med udvidelsen af vores samarbejde med Danmarks Cykle Union ønsker vi at støtte de sportslige betingelser for Danmarks nuværende og kommende cykelstjerner”, siger Jørgen Lindemann, COO hos Uno-X Danmark.

Hos Danmarks Cykle Union glæder man sig også over det nye, udvidede samarbejde, der skal sikre endnu bedre rammer for cykelsporten - både for eliten, de unge talenter og e-cykling.

“Dansk cykelsport er inde i en fantastisk udvikling, og vi er utroligt glade for samarbejdet med Uno-X. At Uno-X viser tillid til vores arbejde og organisation er med at give os arbejdsro. Uno-X deler vores værdier og passion i forhold til cykelsporten, og sammen får vi mulighed for at styrke vores talentudvikling yderligere,” siger Danmarks Cykle Unions kommercielle chef, Lars Moss.

Nyt fokus – spotlight på kvindelige cykeltalenter og e-cykling
I den nye kontraktforlængelse har Uno-X et øget fokus på at styrke unge kvindelige cykeltalenter og træder for alvor ind for at støtte op om deres professionelle og personlige resultater – et fokus, der har stor betydning for de mange danske kvindelige talenter.

“Vi ønsker at give de unge ryttere de bedste forudsætninger for at udvikle sig sportsligt og menneskeligt. Og det gælder både drenge og piger. Derfor har vi også indgået en aftale med det danske juniorhold Team RYTGER p/b Cykeltøj-Online.dk og sigter efter, sammen med Uno-X i Norge, at have et WorldTour mandskab for kvinder klar i 2022 på samme niveau og vilkår som herrernes Uno-X Pro Team,” fortæller COO hos Uno-X Danmark, Jørgen Lindemann. 

Med den nye aftale sætter Uno-X et øget fokus på e-cykling og e-cyklings-landsholdet, der har haft en strålende udvikling over de seneste år. Dette sker blandt andet ved at afvikle 6-8 e-cykling-cups hen over vintermånederne.

MOT skal udvikle de unge talenter
Formanden for Danmarks Cykle Union, Henrik Jess Jensen er begejstret over den nye aftale:

”Som en del af det udvidede samarbejde, får det såkaldte MOT-projekt igen en yderst afgørende rolle, i det vigtige og værdiskabende arbejde frem til 2024”. Dette vil blandt andet ske via de såkaldte Uno-X Talent Camps, hvor nogle af de største talenter deltager.

Det stærke samarbejde glæder Henrik Jess Jensen:

"Hos Danmarks Cykle Union har vi et kontinuerligt langsigtet perspektiv, når vi arbejder med udvikling af de danske talenter. Med Uno-X’s og MOT’s støtte, sikrer vi de nødvendige sportslige, økonomiske og mentale betingelser for de nuværende og kommende cykelstjerner, hvilket er altafgørende for de kommende års arbejde med at sikre international succes indenfor cykelsporten. Et af vores store pejlemærker er OL i Paris i 2024, som vi ser meget frem til,” slutter Henrik Jess Jensen.

Energiselskabet Uno-X står også bag det norske prokontinentale cykelhold Uno-X Pro Cycling Team, der har flere danske og norske talenter på holdet. Det tæller blandt andet danske Niklas Larsen, der vandt Postnord Danmark Rundt i 2019, samt sprinteren Frederik Rodenberg og den nykårede U23 danmarksmester Julius Johansen, der begge var med på holdet, da de vandt VM i banecykling – og satte ny verdensrekord – i 2020. 

Læs mere på: www.unox.dk/da-dk/cykel.

Vedhæftede billede er til fri, redaktionel afbenyttelse.

For yderligere information, kontakt:
Danmarks Cykle Union, Lars Moss, Head of Commercial, tlf. +45 40 30 16 42
Uno-X Danmark A/S, Jørgen Lindemann, COO, tlf. +45 27 25 25 01

Nøgleord

Billeder

Information om Uno-X

Uno-X
Uno-X
Buddingevej 195
2860 Søborg

70125678https://www.unox.dk

Om Uno-X
Uno-X er en kæde af lavprisstationer i Danmark og Norge. Kæden ejes af Reitangruppen og tæller i Danmark over 136 ubemandede lavprisstationer. Uno-X arbejder for at gøre tankning så hurtig, enkel og tryg som muligt.
www.uno-x.dk

Om DCU
Danmarks Cykle Union er en medlems- og interesseorganisation for alle, der bruger cyklen - til konkurrence, træning eller motion. DCU har flere end 30.000 medlemmer og mere end 300 klubber over hele landet. Danmarks Cykle Union er medlem af Danmarks Idrætsforbund og er et Team Danmark Verdensklasseforbund, fordi de vinder medaljer til Danmark.
www.cyklingdanmark.dk

Om MOT
MOT er en holdningsbearbejdende og værdiskabende organisation, som bruger ung til ung-formidling, øvelser, gode fortællinger, dialog og rollespil for at gøre de unge bevidste om værdien i at træffe egne valg, tage vare på hinanden og vise mod. I løbet af de seneste år er MOT blevet implementeret på 103 danske folkeskoler, og 45.000 af eleverne har allerede været igennem et forløb med MOT. I Norge bruger 277 skoler MOT som værktøj. www.motdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Uno-X

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Uno-X

Aldrig har det været nemmere: Uno-X lynlader åbner ved populær dagligvarebutik i Veksø11.5.2023 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Elbilister i Veksø og omegn kan nu glæde sig til en topmoderne og lynhurtig opladning af bilen, mens indkøbene klares nemt og bekvemt i REMA 1000 lige ved siden af. Den nye Uno-X lynlader, som netop er åbnet, har plads til to biler ad gangen og leverer op til 300 kW pr. ladestander til en unik særpris resten af maj måned. Efter blot 30 minutter er bilen, afhængigt af bil og batteri, ladet fra 0 til 80 procent, og alle kan naturligvis lade, da der ikke kræves abonnement.

Helt ny Uno-X i Kliplev indbyder til åbningsfest med attraktive priser, energibarer og ekstra god stemning2.2.2023 13:42:26 CET | Pressemeddelelse

Den helt nye Uno-X station i Kliplev afholder en storslået åbningsfest onsdag d. 8/2 2023 i tidsrummet 15:00-18:00, hvor Uno-X lover attraktive brændstofpriser til alle bilister med tørstige tanke. Med den nye energistation kan bilister fra Kliplev og omegn se frem til en lynhurtig og topmoderne tankningsoplevelse samt en ren bil med svanemærket vaskehal.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye