Uno-X

Minister satte strøm til lynladere i Nyborg

Del
Transportminister Trine Bramsen åbnede fredag den første danske Uno-X lokation med fire 300 kW lynladere i Nyborg. Uno-X har en klar ambition om at være en del af den grønne omstilling og skabe Danmarks bedste kundeoplevelse med nem, hurtig og billig lynladning til elbilister over hele landet
Trafikminister Trine Bramsen satte sammen med Ole Robert Reitan strøm til lynladerne ved tankstationen i Nyborg
Trafikminister Trine Bramsen satte sammen med Ole Robert Reitan strøm til lynladerne ved tankstationen i Nyborg

 Det er helt afgørende for, at vi kommer godt ind i fremtiden, at der er aktører, der tager et samfundsansvar. Og hvis der er nogen, der har været gode til det, så er det Uno-X. 

Sådan lød det fra Transportminister Trine Bramsen da hun fredag den 22. april var med til at fejre åbningen af Uno-X's første lynladere til elbiler i Nyborg på Fyn. Ministeren trak i sin tale på tankstationens placering i målbyen for 2. etape af årets Tour de France  

- Den gule førertrøje, kunne man med rette sige, at Nyborg Uno-X har i dag.

Udover transportministeren var der også taler fra adm. direktør for Uno-X Danmark A/S Jørgen Lindemann og CEO for Reitan Retail og bestyrelsesformand for Uno-X Mobility Ole Robert Reitan. 

Den norske CEO Ole Robert Reitan, der gennem Reitan Retail også driver REMA 1000 og 7-Eleven i Danmark, fremhævede åbningen som starten på en ambitiøs satsning fra Uno-X inden for elektrisk mobilitet. Deltagelse i den grønne omstilling ligger ifølge Ole Robert Reitan ligefor for Uno-X. 

- Uno-X er verdens mest effektive mobilitetsselskab og skal selvfølgelig være med på rejsen, som vi alle skal på de næste årtier, sagde Ole Robert Reitan.  

Helt konkret åbnede de prominente gæster for lynladning med 300 kW med fire lynladere på Storebæltsvej 7 D i Nyborg – lige ved motorvejsafkørslen fra Storebæltsbroen. Laderne giver plads til, at op til otte elbiler med CCS-stik kan lade på samme tid.

Hos direktøren for Uno-X i Danmark var der også sat strøm til et stort smil.

- Hos Uno-X har vi en stor ambition om at bidrage til den grønne omstilling. Derfor er det fantastisk for os nu at kunne tilbyde el med lynladning til kunder med elbiler”, sagde Jørgen Lindemann, adm. direktør hos Uno-X Danmark A/S

Han løftede samtidig sløret for, at lynladere også kan dukke op ved REMA 1000 butikker.

- Som en del af Reitan Retail kommer vores ladekoncept ikke kun til at styrke vores danske netværk af Uno-X stationer – det bliver med tiden også udrullet på andre Reitan-lokationer, fx ved REMA 1000 butikkerne

Samme koncept – nu også med el

Fokus for Uno-X er at skabe den samme gode kundeoplevelse, som Uno-X-kunder allerede kender det fra tankning og bilvask: Det skal være nemt, hurtigt og billigt. Helt i tråd med Uno-X konceptet vil alle kunder med en elbil og et betalingskort, fx et VISA/Dankort, nemt og billigt kunne lade og hurtigt komme videre – hele døgnet.

Lynladningen hos Uno-X kræver ikke abonnement, oprettelse, ladebrik eller lignende. Der er konkurrencedygtig pris pr. kWh. Så alle elbilister på farten vil have mulighed for at benytte sig af de nye lynladere – bare de har et almindeligt betalingskort. Prisen pr. kWh er 1,00 kr. resten af april, og herefter 4,50 kr., hvilket er markedets billigste.

Billeder

Trafikminister Trine Bramsen satte sammen med Ole Robert Reitan strøm til lynladerne ved tankstationen i Nyborg
Trafikminister Trine Bramsen satte sammen med Ole Robert Reitan strøm til lynladerne ved tankstationen i Nyborg
Download
Download

Links

Information om Uno-X

Uno-X
Uno-X
Buddingevej 195
2860 Søborg

70125678https://www.unox.dk

Uno-X er en kæde af energistationer i Danmark og Norge. Kæden ejes af Reitan Retail og tæller i Danmark over 150 ubemandede tankstationer. Uno-X arbejder for at gøre kundeoplevelsen så nem og hurtig som muligt for at gøre kundernes hverdag lidt lettere. Læs mere om Uno-X her: www.unox.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Uno-X

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Uno-X

Aldrig har det været nemmere: Uno-X lynlader åbner ved populær dagligvarebutik i Veksø11.5.2023 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Elbilister i Veksø og omegn kan nu glæde sig til en topmoderne og lynhurtig opladning af bilen, mens indkøbene klares nemt og bekvemt i REMA 1000 lige ved siden af. Den nye Uno-X lynlader, som netop er åbnet, har plads til to biler ad gangen og leverer op til 300 kW pr. ladestander til en unik særpris resten af maj måned. Efter blot 30 minutter er bilen, afhængigt af bil og batteri, ladet fra 0 til 80 procent, og alle kan naturligvis lade, da der ikke kræves abonnement.

Helt ny Uno-X i Kliplev indbyder til åbningsfest med attraktive priser, energibarer og ekstra god stemning2.2.2023 13:42:26 CET | Pressemeddelelse

Den helt nye Uno-X station i Kliplev afholder en storslået åbningsfest onsdag d. 8/2 2023 i tidsrummet 15:00-18:00, hvor Uno-X lover attraktive brændstofpriser til alle bilister med tørstige tanke. Med den nye energistation kan bilister fra Kliplev og omegn se frem til en lynhurtig og topmoderne tankningsoplevelse samt en ren bil med svanemærket vaskehal.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye