Ny aftale om alternativ placering af Hesselø Havvindmøllepark

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne har med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 besluttet, at Hesselø Havvindmøllepark flyttes til et område syd for det oprindelige Hesselø-område.
Den politiske aftale om den nye placering sker på baggrund af en ny finscreening, som Energistyrelsen har fået udarbejdet af COWI. Finscreeningen, som blev offentliggjort den 11. maj 2022, viser bl.a., at området syd for det oprindelige Hesselø-område er et godt alternativ, da havbunden vurderes at være bedre egnet til opstilling af parken.
På den nye placering forventes Hesselø Havvindmøllepark at kunne begynde at levere strøm til danske husholdninger fra 2028 og stå helt færdig i 2029.
Mere information:
Læs Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
Læs Finscreening 2022 (Scrol ned).
Læs om Hesselø Havvindmøllepark.
Fakta
- Hesselø Havvindmøllepark er den anden havmøllepark, der blev aftalt med energiaftalen fra 2018. Med klimaaftalen fra 2020 blev det besluttet, at udbuddet og etableringen af parken skulle fremrykkes.
- Parken skal stå færdig ved udgangen af 2029.
- Hesselø Havvindmøllepark skal ligge i Kattegat nord for Sjælland og bliver på mellem 800-1.200 MW. Der må leveres max 1.000 MW til elnettet via tilslutningspunktet i Hovegård, der ligger ca. 50 km. fra kysten. De 200 MW ekstra kapacitet kan opstilleren udnytte som såkaldt ”overplanting” til optimering af designet af park og kabler.
Kontakt:
Pressechef Ture Falbe-Hansen, tfh@ens.dk, tlf. 25 13 78 46
Enhedschef Jonas Axelgaard, joax@ens.dk, tlf. 41 62 36 01
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder
Links
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum