Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 2050
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Havvindanalysen er lavet med afsæt i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Analysen undersøger blandt andet potentialet for udbygning af dansk havvind i 2050, og hvordan potentialet kan realiseres med godt købmandskab for øje og i samspil med andre vigtige samfundshensyn som fx forsyningssikkerhed, tempo i udbygningen, beskyttelse af kritisk infrastruktur, sameksistens med natur og miljø samt erhvervsinteresser.
Analysen præsenterer fire modeller for konkurrenceudsættelse af de danske havarealer, der kan understøtte de danske klima- og energipolitiske ambitioner og indfri havvindpotentialet. Modellerne synliggør nogle af de valg, der kan træffes, men er ikke udtømmende for de mulige modeller, der findes. Fordele og ulemper ved fire forskellige grundmodeller bliver analyseret, men analysen indeholder ikke konkrete anbefalinger.
Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udarbejdet analysen med inddragelse af andre ministerier. En række brancheorganisationer, tænketanke samt natur- og miljøorganisationer har haft mulighed for at give input.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
Behov for øget fokus på sikkerhed: Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet i flere dele af energisektoren15.5.2025 11:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen beder olie- og fjernvarmesektorerne om at skærpe opmærksomheden på sikkerheden ved deres anlæg og hæver beredskabsniveauet til GUL. Det er samme niveau som i øvrige dele af energisektoren. Skærpelsen sker på baggrund af det generelle trusselsniveau for cyberangreb og fokus på risikoen for fysisk sabotage.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum