Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning
11.4.2025 10:40:10 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Lagring af CO2 er en vigtig brik i arbejdet for, at Danmark kan nå sine klimamål frem mod 2050. Nu har selskabet Norne Thorning Storage Aps fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland er egnet til at lagre CO2.
”Danmark har vist sig at have gode geologiske forhold til at lagre CO2 i undergrunden, og det giver os et stærkt kort på hånden i arbejdet med at reducere vores udledninger og nå de danske klimamål. Jo bedre mulighed for lagring, jo mere attraktivt bliver det at gennemføre projekter, der fanger CO2, så den ikke udledes til atmosfæren,” siger vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen.
Fem danske områder på land er blevet identificeret som potentielt velegnede til sikker CO2-lagring langt nede under jordens overflade. Thorning er et af disse områder, og den aktuelle tilladelse er den seneste af i alt syv tilladelser, som er givet til at undersøge muligheden for lagring af CO2 i Danmark.
”Nu starter et grundigt arbejde for selskabet med at efterforske området nærmere. Det tager tid, og det må og skal det også. Energistyrelsen kommer kun til at tillade projekter, hvor det er sikkert og miljømæssigt forsvarligt at lagre CO2 i undergrunden”, siger vicedirektør i Energistyrelsen, Peter Christian Baggesgaard Hansen.
I første omgang er der givet tilladelse til efterforskning i op til seks år med mulighed for forlængelse til i alt ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav og bliver konstateret egnet, har Norne Thorning Storage Aps fortrinsret til at ansøge om en tilladelse til at lagre CO2.
Norne Thorning Storage Aps har fået tilladelsen sammen med det statsejede selskab Nordsøfonden, der i alle CO2-lagringslicenser får en andel på 20 pct. af tilladelsen.
FAKTA: Lagring af CO2 på land
- Tilladelsen gælder et område ved Thorning. Området er et blandt flere, der er udpeget af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), da de geologiske forhold i netop de områder er særligt velegnede til lagring af CO2 i undergrunden.
- Der er allerede nu gennemført en strategisk miljøvurdering af området med henblik på at sikre, at lagring foregår miljømæssigt forsvarligt. Konkrete projekter og aktiviteter i forbindelse med efterforskning og lagring af CO2, herunder f.eks. boringer, skal desuden miljøvurderes særskilt efter gældende regler.
- Ifølge Aftale om styrkede rammevilkår for CCS i Danmark af 20. september 2023 deltager staten gennem Nordsøfonden med et ejerskab på 20 procent i alle undersøgelses- og lagringstilladelser.
- Der er allerede tildelt tre tilladelser til undersøgelser med henblik på CO2-lagring i den danske del af Nordsøen samt tre tilladelser på land. Se information herom i pressemeddelelser fra 6. februar 2023 samt 20. juni 2024
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum