Nu skal Furesø for alvor finde cyklerne frem
22.4.2022 14:26:34 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Industri og Furesø Erhvervsforening lægger sig nu i sadlen for sammen med Furesø Kommune at få endnu flere til at cykle her i Furesø. Den lokale furesø-variant af den landsdækkende konkurrence 'Vi cykler til arbejde' er ét af flere initiativer, der skal hjælpe Furesøs virksomheder videre med den grønne omstilling, fortæller Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A).
"Hver dag bliver der tilbagelagt næsten 52.000 ture i Furesø Kommune med en gennemsnitlig turlængde på 2,4 km. 47 procent af dem foregår i bil, så der er et kæmpe potentiale for at skifte bilen ud på de korte ture," understreger han.
"Cykling skærper virksomhedernes grønne profil, og cyklende medarbejdere har færre sygedage. At sætte flere mål om at cykle mere er et godt samtaleemne på arbejdspladsen, og endelig har det her i Furesø den ekstra bonus, at flere får mulighed for at opleve vores skønne natur," siger Ole Bondo Christensen.
Det er Mogens Brusgaard, formand for Furesø Industri enig i.
"Du bliver i godt humør, når du cykler på arbejde. Vi har naturen lige uden for døren. Det oplever du ikke på samme måde, hvis du hver dag sætter dig ind bag rattet. Vi vil gerne have sunde medarbejdere, spare CO2 og nedsætte trængslen i kommunen. Derfor har vi valgt at bakke op, både som virksomhed og i erhvervsforeningerne," siger han.
Birgit Ritter, formand for Furesø Erhvervsforening håber, at både de små og store virksomheder griber opfordringen. Ikke mindst i år, der af Folketinget er udnævnt til Cyklens år.
"Virksomhederne i Furesø er klar til at sætte fuldt tryk på den grønne omstilling. Cykling er et godt sted at sætte handling bag ordene, og er man selvstændig eller en mindre virksomhed, kan man jo danne et hold med sine lokale konkurrenter, naboen, vennerne eller familien," siger hun og glæder sig over, at flere lokale cykelhandlere bakker op om kampagnen.
”Vi har gode cykelforretninger i Furesø. Det er nemt at handle lokalt, hvis man får brug for en ny el-cykel eller en almindelig cykel, og det er nemt at få den godt vedligeholdt. Så der er ingen undskyldning for, ikke at overveje at bruge cyklen til og fra arbejde, specielt da på de korte ture,” understreger hun.
Kør med og vind præmier – nationale og Furesø-lokale
”Vi cykler til arbejde” løber hele maj måned som Danmarks største motionskampagne. Der er 2-16 deltagere på et hold, der dyster om at cykle; ikke langt eller hurtigt, men så mange dage som muligt: Frem og/eller tilbage, til bus og tog eller i forbindelse med hjemmearbejde.
Der er fine nationale præmier som kvalitets-elcykler på spil og i Furesø også lokale præmier fra flere lokale cykelhandlere.
Læs mere og opret et hold på vcta.dk og se mere om de lokale præmier og sponsorer på www.furesoe.dk/cyklensår
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Vi fylder de sidste hold. Skal du være med til årets sommerferieaktiviteter?12.5.2026 13:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til årets sommerferieaktiviteter for børn og unge i Furesø åbnede i søndags, og der har været run på. Nu åbner vi også for restpladser.
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj29.4.2026 11:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.
Samarbejde om en styrket ældrepleje17.4.2026 16:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


