Vi fylder de sidste hold. Skal du være med til årets sommerferieaktiviteter?
12.5.2026 13:20:14 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til årets sommerferieaktiviteter for børn og unge i Furesø åbnede i søndags, og der har været run på. Nu åbner vi også for restpladser.

Hele 85 hold har været udbudt i årets program for sommerferieaktiviteter, og der er allerede booket over 1200 pladser. Men man kan stadig nå at være med, hvis man ikke har fået tilmeldt sig endnu. Onsdag 13. maj åbner vi desuden for restpladser, og her bliver det muligt at tilmelde sig flere hold end de to pr. barn, som var loftet de første dage.
Sjove, nye oplevelser
Sommerferieaktiviteterne er for børn og unge, der bor eller går i skole i Furesø Kommune, og som starter i 1.-9. klasse efter sommerferien. Og der er noget for alle i programmet, uanset om man er til sport, kreative aktiviteter eller bare hygge sammen med andre jævnaldrende.
Lige nu er der blandt andet ledige pladser indenfor ju-jutsu, orienteringsløb og male- og sy-værksteder. Men der er mange andre aktiviteter i årets program, man kan prøve kræfter med, helt uforpligtende. For fokus er at have det sjovt, knytte nye venskaber og måske finde en ny interesse.
Sidste år deltog Ida og Andrea på et taekwondo-hold, og for dem var det særligt sjovt at dele deres fritidsinteresse sammen med andre, som måske snusede til det for første gang. Marius gik på et film- og skuespilhold, fordi han gerne ville prøve noget nyt og stå foran et kamera. Det blev til en kort gyserfilm, som holdet lavede sammen. Og oplevelsen skabte smag for mere og et ønske om at fortsætte med interessen efter ferien.
Man kan næsten altid finde en aktivitet i nærheden af hvor man bor, for bag programmet står kommunens mange aktive foreninger, kulturinstitutioner, private aktører og UngFuresø. Sommerferieaktiviteterne kører løs fra 27. juni, og afvikles med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune.
Praktisk info
- Sommerferieaktiviteterne finder sted i skolernes sommerferie.
- Alle børn og unge, der skal begynde i 1.-9. klasse efter sommerferien, og som bor eller går på en skole i Furesø Kommune, kan deltage.
- Der åbnes for restpladser onsdag den 13. maj. Man kan tilmelde sig det antal hold, man har lyst til, så længe der er plads.
- Tilmeldingen foregår online via www.sommerferieaktiviteter.dk. Her finder du også information om holdene, ventelister, betaling og antal pladser. Aktiviteten bookes ved at gå ind på det hold, du er interesseret i.
- Egenbetaling for deltagelse pr. hold varierer fra 0-575 kr.
- Der tages forbehold for udsolgte pladser, men det er altid muligt at tilmelde sig ventelisten gratis.
Se det fulde program og tilmeldingsguide på sommerferieaktiviteter.dk
For mere information, kontakt Afdeling for Kultur og Fritid, Furesø Kommune, tlf.: +45 72 35 47 30, e-mail: sommerferieaktiviteter@furesoe.dk
Kontakter
Kultur og FritidFuresø Kommune
Tlf:72165329lcj2@furesoe.dkBilleder
Om Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse
http://www.furesoe.dk/
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
Furesø Kulturskole satser på litteratur i nyt fritidstilbud19.6.2026 09:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole har siden 2024 været samlingspunkt for fritidstilbud indenfor musik, billedkunst og drama. Nu udvider kulturskolen med forfatterskole og litteraturværksted.
Udsatte børn i foreningslivet - Kan vi ikke gøre det bedre?9.6.2026 11:49:08 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal blive bedre til at invitere børn og unge i mistrivsel ind i foreningslivets fællesskaber. Det budskab ligger bag arrangement for foreningslivet mandag 15. juni med oplæg af DGI.
Tryg start for nye hænder: Introforløb styrker kvalitet og tryghed i ældreplejen8.6.2026 09:32:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt fælles introduktionsforløb for ufaglærte medarbejdere er et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre høj kvalitet og trivsel i Furesøs ældrepleje. Hold 1 har allerede bestået de 8 dages introforløb, mens hold 2 netop har sat sig på skolebænken.
Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne3.6.2026 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


