Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj
29.4.2026 11:36:34 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.

Sommerferien nærmer sig, og igen i år byder Furesø Kommune på en masse spændende aktiviteter for børn og unge, der skal starte i 1.-9. klasse efter ferien. Og der er noget for alle i programmet, uanset om man er til sport, kreative udfoldelser eller sociale aktiviteter.
Tilmelding åbner søndag den 10. maj
Som noget nyt åbner tilmeldingen til sommerferieaktiviteterne i år på en søndag, nemlig den 10. maj kl. 16.00. Tilmeldingen foregår elektronisk via først-til-mølle-princippet, og med åbningsdag på en søndag håber vi, at det passer bedre ind i kalenderen. Man kan i første omgang booke sig ind på maksimalt to aktiviteter. Når tilmelding til restpladser åbner 13. maj, er der mulighed for at booke yderligere pladser. Det eneste krav for at deltage er, at man skal bo eller gå i skole i Furesø Kommune.
Foreningslivet står bag aktiviteterne
Bag aktiviteterne står Furesøs mange foreninger, private aktører, kommunens kulturinstitutioner og UngFuresø. I år er der hele 85 holdaktiviteter i programmet. Her kan man vælge alt fra parkour, springgymnastik og e-Sport til billedkunst, smykkeværksted, 3-D print, og live-rollespil. Der er således rig mulighed for at prøve kræfter med noget nyt eller måske bruge mere tid på sin favoritinteresse.
Aktiviteter i hele kommunen
Aktiviteterne foregår i hele kommunen, så der er altid noget i nærheden, man kan melde sig til. Det gør det nemt at få en aktiv og hyggelig ferie fyldt med oplevelser, anderledes aktiviteter og nye fællesskaber.
Praktisk info
- Sommerferieaktiviteterne finder sted i skolernes sommerferie.
- Alle børn og unge, der skal begynde i 1.-9. klasse efter sommerferien, og som bor eller går på en skole i Furesø Kommune, kan deltage.
- Det er i første omgang muligt at tilmelde sig maksimalt to aktiviteter. Der åbnes for restpladser onsdag den 13. maj, hvorefter man kan tilmelde sig ubegrænsede aktiviteter
- Tilmeldingen foregår online via www.sommerferieaktiviteter.dk. Her finder du også information om holdene, ventelister, betaling og antal pladser. Aktiviteten bookes ved at gå ind på det hold, du er interesseret i.
- Egenbetaling for deltagelse pr. hold varierer fra 0-575 kr.
- Der tages forbehold for udsolgte pladser, men det er altid muligt at tilmelde sig ventelisten gratis.
Se det fulde program og tilmeldingsguide på sommerferieaktiviteter.dk
Sommerferieaktiviteterne afvikles med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget i Furesø Kommune.
For mere information, kontakt Afdeling for Kultur og Fritid, Furesø Kommune, tlf.: +45 72 35 47 30, e-mail: sommerferieaktiviteter@furesoe.dk
Kontakter
Kultur og FritidFuresø Kommune
Tlf:72165329lcj2@furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne3.6.2026 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Kom og diskuter dilemmaer med politikere den 9. juni22.5.2026 13:06:45 CEST | Pressemeddelelse
Skal rabat til seniorer fjernes og kanaliseres til skoleområdet? Skal skolerne omlægge arbejdet, så flere børn kan blive en del af de almene fællesskaber? Skal Furesø have flere virksomheder og dermed flere indtægter til velfærd selvom, det kan betyde færre naturarealer? Furesø Byråd inviterer: Kom og diskuter dilemmaer den 9. juni. Det er første skridt i budgetprocessen.
Nyt initiativ skal gøre det lettere at finde vej ind i fællesskaber21.5.2026 11:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er blevet Fællesskabsby. Nu går lokalsamfundet sammen om at gøre det lettere for borgere at finde vej ind i byens mange fællesskaber og sociale netværk – med en Fællesskabsguide til at samle trådene.
Vi fylder de sidste hold. Skal du være med til årets sommerferieaktiviteter?12.5.2026 13:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til årets sommerferieaktiviteter for børn og unge i Furesø åbnede i søndags, og der har været run på. Nu åbner vi også for restpladser.
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum