Ishøj Kommune

Nu skal alle bestille tid for at komme i Borgerservice

Del
For at minimere risiko for smitte med coronavirus, indfører Borgerservice i Ishøj tidsbestilling for alle besøg med virkning fra torsdag den 12. marts og resten af måneden
Borgerservice i Ishøj By Center.
Borgerservice i Ishøj By Center.

Borgerservice i Ishøj følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at grupper af borgere ikke skal stå tæt sammen i længere tid ad gangen for minimere risikoen for, at nogen bliver smittet med corona-virus.

Derfor indfører Borgerservice midlertidigt tidsbestilling for alle besøg fra torsdag den 12. marts og resten af måneden.

”Der er pt. ikke nogen Ishøj-borgere, som er smittet med corona-virus. Så dette er et forebyggende tiltag, som vi gør af hensyn til borgerne. Det har også hidtil været muligt at bestille tid, men mange har stået i kø, ofte i mere end en halv time, i det forholdsvis lille venteområde i Borgerservice. Vi har ofte oplevet, at der står 20-25 personer tæt sammen i Borgerservice, hvilket naturligvis øger risikoen for smitte i den nuværende situation. Vi opfordrer samtidig borgere, der kommer før den bestilte tid, til at gå en lille tur rundt i Ishøj By Center indtil den bestilte mødetid, så de ikke venter sammen med andre i venteområdet,” siger Claes Jakobsen, som er afdelingsleder i Borgerservice.

Sådan bestiller du tid

Du kan bestille tid til dit besøg i Borgerservice på Ishøj Kommunes hjemmeside via linket ishoj.dk/bestiltid

Hvis du har brug for hjælp til tidsbestilling, kan du ringe til tlf. 43577575 og taste 3. Så får du hjælp af en medarbejder fra Borgerservice. Hvis du har god tid, kan du også møde op i Borgerservice, hvor en medarbejder vil hjælpe dig med at finde næste ledige tid, men i spidsbelastningsperioder kan der godt gå en time, før du kan få hjælp.

Sidste tid er 15 minutter før officiel lukketid.

Åbningstid i Borgerservice:

  • Mandag – onsdag kl. 10-14
  • Torsdag kl. 10 -14 og 15-17.30
  • Fredag kl. 10-13

Kontakter

Claes Jakobsen, afdelingsleder i Borgerservice, tlf. 43 57 72 30 eller clsja@ishoj.dk

Billeder

Borgerservice i Ishøj By Center.
Borgerservice i Ishøj By Center.
Download

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye