Meyers

Nu leveres firmafrokosten i elbiler: Aarhus lægger asfalt til første skridt på vejen mod CO2-neutral drift hos Meyers

Del

I marts præsenterede Meyers en ambitiøs klimastrategi med et delmål om at gøre al drift CO2-neutral allerede inden 2025. Nu har man sat nøglen i tændingen på planerne med udrulning af elbiler til levering af firmafrokoster i og omkring Aarhus. Et valg, der flugter med virksomhedskundernes efterspørgsel på mad med grøn omtanke, fortæller direktør, Jesper Wacherhausen.

Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler. Foto: PR
Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler. Foto: PR

Et lille tiltag med stor betydning:

Det er blot lidt over en måned siden, at mad- og måltidsvirksomheden Meyers lancerede en ny klimastrategi, som sætter ambitiøse mål for at halvere virksomhedens udledning af drivhusgasser frem mod 2030. Men allerede i 2025 skal driften af egne kontorer og køkkener være klimaneutral, og derfor er Meyers allerede nu klar med første skridt på vejen: Elbiler til levering af firmafrokostordninger og festcatering fra køkkenet i Aarhus. 

”I Meyers stammer op mod 95% af vores klimapåvirkning fra de råvarer, vi vælger at komme i gryderne og på tallerkenerne, mens kun 5% kan henføres til vores daglige drift,” fortæller direktør for Meyers Køkken, Jesper Wacherhausen, og uddyber: 

”Men lidt har også ret, og vi ved, at fysiske symboler og visuelle tiltag tæller meget i måden, hvorpå den grønne omstilling kommunikeres og konkretiseres. De første elbiler knyttet til vores produktion af firmafrokoster og festmad i Tranbjerg syd for Aarhus er måske en mindre brik i en større strategi omkring CO2-neutral drift, men viser vores fulde commitment til at gøre en forskel.”

Hamonerer med grønt fokus hos både kunder og kommune:

At Meyers påbegynder sin udrulning af el-drevet måltidslevering i Aarhus og omegn harmonerer godt med kommunens fokus på at gøre Danmarks andenstørste by lettere tilgængelig for netop el-billister. I marts meldte man ud, at parkering for elbiler bliver gratis på alle kommunale parkeringspladser fra efteråret og på eksisterende elbils-pladser allerede nu.

At den grønne omstilling er i fokus netop i Aarhus mærker Jesper Wacherhausen og hans team fra Meyers Køkken i Tranbjerg tydeligt: 

”At det bliver nemmere at komme rundt i byen som elbillist er selvfølgelig dejligt for os rent lavpraktisk, nu hvor vi har investeret i at udvide vores leveringsflåde med varevogne, der kører på strøm. Men i et større perspektiv flugter tiltaget også med den interesse for grøn omtanke, vi møder ude hos vores østjyske virksomhedskunder,” fortæller han og slutter: 

”Vi oplever stor efterspørgsel på frokostordninger, der tager højde for klimaudfordringerne. Det gælder både i forhold til den mad, vi serverer, men også i forhold til hvordan vi emballerer og leverer maden. Her har vi med vores nye klimastrategi - og målet om at reducere CO2-aftrykket fra både råvarer og drift – et unikt afsæt for at synliggøre og bygge videre på den rejse, vi som virksomhed har været på gennem mange år”. 

Fakta: 

  • Meyers offentliggjorde ultimo marts 2021 beregninger af sit klimaaftryk, og satte samtidig ambitiøse mål for at reducere virksomhedens udledning af drivhusgasser. 

  • Meyers vil mindske CO2-aftrykket fra råvareforbruget med 30% pr. kg. mad allerede i 2025, og med 50% pr. kg. mad inden 2030.

  • Beregningsmetoden er lavet i samarbejde med livcscyklus-eksperterne fra 2.-0 LCA Consultants og bygger oven på tal fra den grønne tænketank Concitos ’Store Klimadatabase’. Med de nye indsigter kan Meyers anskueliggøre klimaaftrykket helt ned på måltids- og råvareniveau: Fra den store firmajulefrokost til den mindste ært. 

  • Herudover skal driften i Meyers egne køkkener, restauranter, bagerier og andre faciliteter være CO2-neutral i 2025. Det skal ske ved at optimere på drift, transport og energiforbrug, så CO2-aftrykket reduceres mest muligt. Det sidste stykke, hvor man ikke kan komme helt i mål – fordi der altid vil være et aftryk – vil Meyers nå ved at støtte veldokumenterede projekter, der fører til en reel og langsigtet CO2-lagring.

  • Første skridt på vejen mod CO2-neutral drift er skifte 40% af den kørende flåde af varevogne hos Meyers Køkken i Tranbjerg syd for Aarhus til elbiler. På sigt er målet, at hele flåden skal køre på el. 

  • Derudover vil al strøm, Meyers bruger, allerede fra 2021 komme fra vedvarende kilder.

  • De nye el-varevogne er af mærket Citroën e-Jumpy og kommer fra Uggerhøj Biler i Tranbjerg.  

Kontakter

Billeder

Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler. Foto: PR
Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler. Foto: PR
Download
Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler. Foto: PR
Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler. Foto: PR
Download

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Kattegatvej 53
2150 Nordhavn

https://meyers.dk/

Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i mere end 25 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Stort klimagennembrud: Topforskere fra Danmark og Vietnam udvikler kødproducerende plante1.4.2021 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse

En anerkendt dansk-vietnamesisk forskergruppe indenfor genetik og ernæring anført af Eske Willerslev, Arne Astrup og Nguyen Trung Vo løfter i dag sløret for en teknologisk landvinding, der vil give ekko langt ud over landets grænser. Fødevare- og måltidsvirksomheden Meyers, anført af grundlægger Claus Meyer, skal nu stå for at så, kultivere og udbrede kendskabet til verdens første kødproducerende afgrøde.

Meyers sætter ambitiøse klimamål og lancerer B2B-vendt klimamålingsværktøj26.3.2021 14:18:59 CET | Pressemeddelelse

Meyers har gennemført en omfattende og detaljeret kortlægning af klimaftrykket for alle virksomhedens aktiviteter inkl. råvareforbrug. Med den nye viden har Meyers sat ambitiøse klimamål, der på afgørende områder kommer til at forme den måde, virksomheden vil tænke måltider, produktion og samarbejder omkring dyrkning og husdyrhold i fremtiden. Det skal også komme virksomhedskunder til gode.