Nu kan jagten på Årets Ø fortsætte
- Vi er glade for, at vi nu endelig kan besøge de tre nominerede øer og få et indblik i de spændende initiativer, som øerne har igangsat for bl.a. at øge tilgangen af beboere på øerne. De små lokalsamfund på øerne har nu – måske mere end nogensinde – brug for en hjælpende hånd, hvis turismen bliver truet over sommeren som følge af corona. Vi vil meget gerne støtte livet og udviklingen på øerne – også i krisetider, udtaler Jens Otto Størup, komitéformand i Årets Ø
Komitéens besøg på de tre nominerede øer finder sted:
- Fredag den 28. august: Endelave
- Lørdag den 29. august: Aarø
- Fredag den 4. september: Strynø
Besøgene skal give komitéen et indtryk af øerne, aktiviteterne og fællesskabet, så de lever op til temaet for Årets Ø 2020, der er ”Det gode samarbejder skaber bæredygtige og levedygtige øer”.
Efter besøgene vil komitéen votere og på baggrund heraf kåre Årets Ø, der bliver fejret med en kåringsfest på øen i starten af oktober 2020.
Årets finalister
Aarø: Fra en ø i afvikling til en ø i udvikling
For godt 10 år siden var antallet af beboere og turister på Aarø dalet kraftigt, og antallet af færgeafgange var truet. En stærk beboerforening tog derfor initiativ til en udviklingsplan, hvor stort set hele øens befolkning deltog. Med aktiviteter for både ældre og unge og til udvikling af turisme, erhverv og bosætning er det lykkedes at vende Aarø til en aktiv ø i udvikling med naturen.
Aarø i Lillebælt er 5,66 kvadratkilometer stor. Der er daglig færgeforbindelse til Aarøsund ved Haderslev, hvortil overfartstiden er på 7 min. Øen har campingplads, vingård og bryggeri samt flere spisesteder og overnatningsmuligheder. Aarø har 150 beboere (år 2019).
Endelave: En aktiv ø - hele året
Som mange andre småøer har Endelave haft store udfordringer med at opretholde befolkningsantallet. Da øens skole lukkede, gik en gruppe fastboende endelavitter sammen for at løfte øen på rette vej mod et levedygtigt – og aktivt – samfund. Under overskriften ”Aktiv Ø” har Endelaves idrætsforening formået at tilbyde et mangfoldigt udbud af sportsaktiviteter hele året, som er målrettet øens beboere, turister og fritidsgæster.
Endelave ligger i Kattegat ud for Horsens Fjord. Øen er 13 kvadratkilometer. Der er daglig færgeforbindelse til Snaptun ved Horsens. Overfartstid er 55 min. Endelave har dagligvarehandel, kro og egen læge. Endelave har 156 beboere (år 2019).
Strynø: Børnene vælger Strynø
På Strynø bor 41 børn under 18 år. Bæredygtighed og levedygtighed er drevet af beboernes stærke ønske om at Strynø er et attraktivt sted at blive født, vokse op, gå i skole, leve og arbejde samt blive ældre. Øens skole er rammen for aktiviteter som filmmaraton, fællesspisning og foredrag. Og en bedsteforældreordning, hvor ældre beboere tager sig af de yngste på tværs af familierne, er et blandt mange eksempler på øens sociale sammenhængskraft.
Strynø er en ø i det sydfynske, 4,94 kvadratkilometer stor. Der er daglig færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland, hvortil rejsetiden er 30 min. Strynø har dagligvarehandel, spisesteder, overnatningssteder og en skole, der kan tilbyde undervisning til og med 4. klassetrin. Strynø har 188 beboere (år 2019).
Fakta: Årets Ø
Prisen for Årets Ø uddeles af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer. Med prisen ønsker partnerskabet at sætte fokus på lokalsamfundene på de danske øer, så både beboere, gæster og andre interessenter får lyst til at gøre en ekstra indsats for øerne.
Prisen uddeles for første gang i 2020. Hovedprisen er 50.000 kroner til gavn for udviklingen på øen. 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kroner.
Alle danske øer uden fast broforbindelse har kunnet ansøge om at vinde titlen som Årets Ø 2020. Komitéen modtog 11 ansøgninger i alt. Ansøgningsfristen var den 3. februar 2020.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer5.7.2025 23:12:03 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Nye anbefalinger bør følges op med massive investeringer i den kollektive trafik og mobilitetsløsninger26.6.2025 12:16:02 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd roser ekspertudvalgets fokus på fleksible transportløsninger og et styrket hovednet, som er vigtige for at binde landet bedre sammen gennem den kollektive trafik. Men det kræver politisk opbakning og massive investeringer i et stærkt rutenet og fleksible transportløsninger.
Landdistrikter: 99% er ikke nok – alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet26.6.2025 10:42:07 CEST | Pressemeddelelse
Der er netop indgået en bred politisk teleforligsaftale, der sætter retningen for Danmarks digitale infrastruktur frem mod 2030. Men i Landdistrikternes Fællesråd er skuffelsen stor, for ambitionen om kun at dække 99 % af danskerne med lynhurtigt internet er både utilstrækkelig og uretfærdig.
Landdistrikter: Alle danskere skal have adgang til lynhurtigt internet – alt andet er uambitiøst25.6.2025 13:24:35 CEST | Pressemeddelelse
Over 30.000 adresser kæmper fortsat med dårlig internetforbindelse, og størstedelen ligger i landdistrikterne. En ny teleaftale er på trapperne, men Landdistrikternes Fællesråd forudser, at aftalen ikke sikrer, at alle boliger, sommerhuse og virksomheder får adgang til en lynhurtig 1 Gbit/s-forbindelse.
Årets Landsby 2025: Finalisterne er… Agerskov, Sennels og Holbøl!24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slutspurten er sat i gang for at finde Årets Landsby 2025, der kåres af Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. De tre landsbyer Agerskov, Sennels og Holbøl er videre i finalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum