Ishøj Kommune

Nu kan hjemsendte ansatte i Ishøj blive kaldt tilbage på job

Del
Hvis der ikke er risiko for smittespredning, har Ishøj Kommune nu mulighed for at kalde medarbejdere tilbage på job for at løse kritiske opgaver

I den kommende tid vil du se flere ansatte fra Ishøj Kommune i gadebilledet, fx teknisk service-medarbejdere, der laver reparationer på skolerne eller park og vej-folk, som tømmer skraldespande på offentlige områder.

Det er dog fortsat sådan, at hovedparten af de offentlige ansatte er hjemsendt pga. coronavirus-epidemien i Danmark, men behovet for at få løst kritiske opgaver er stigende. Derfor giver staten nu mulighed for, at flere kommunale medarbejdere kan vende tilbage til arbejdspladsen. Det kan ske, hvis deres opgaver er kritiske, og der ikke er risiko for smittespredning, fx ved, at de arbejder alene eller deres arbejde foregår udendørs og ikke indebærer nævneværdig menneskelig kontakt.

Ændringen kommer på baggrund af den seneste forlængelse af corona-tiltagene fra regeringens side til og med 13. april 2020.

”Som tiden går, vil der som en naturlig konsekvens blive flere og flere opgaver, som bliver kritiske at få løst på arbejdspladsen. Det kan fx være opgaver indenfor teknisk service eller anlæg. Vores nødberedskab har dog førsteprioritet, og her forventer vi et stigende pres pga. sygemeldte medarbejdere, hvor vi kan få behov for, at hjemsendte medarbejdere tager en tørn. Det gælder særligt på velfærdsområdet, hvor der kan komme til at mangle folk til fx rengøring, omsorgsbesøg og lettere pleje. Derfor er vi glade og taknemmelige for, at flere medarbejdere allerede selv har ytret ønske om, at de gerne vil møde på arbejde, og at nogle både kan og vil hjælpe til på andre områder end det, de er ansat til,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.

Skal fortsat tage hensyn til smitterisiko

Smitterisikoen vil indgå i den samlede vurdering af, om en medarbejder kan kaldes tilbage på job, fortæller kommunaldirektøren i Ishøj Kommune.

”Vi skal fortsat overholde det overordnede formål med at sætte Danmark på nødblus, nemlig at vi skal undgå, at coronavirus spreder sig for meget og for hurtigt. Så udgangspunktet er også fremadrettet, at medarbejderne skal løse opgaverne hjemmefra, når de kan. Hvis vi overvejer at kalde en medarbejder ind, vil vi også se på, hvordan vi så vidt muligt undgår smitterisiko i arbejdstiden, og når medarbejderen transporterer sig til eller fra arbejde, ” siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.

Fx vil de park og vej-folk fra Ishøj Kommune, som skal tømme skraldespande ved busstoppesteder, på byens pladser og i de grønne områder være udstyret med de nødvendige værnemidler og køre alene i hver sin bil for at forebygge eventuel smitte.

Kontakter

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye