Billund Kommune

Nu kan borgerne booke taletid i de politiske udvalg

Del
Nu er der åbnet op for, at man som borger i Billund Kommune kan komme til orde i de politiske udvalg. Formålet er at skabe de bedste løsninger ved at inddrage borgerne endnu mere.

Billund Kommune åbner nu dørene til de politiske udvalg, så det fremover er muligt for borgere at komme på besøg og tale deres sag direkte på udvalgsmøder.

Formålet med at invitere borgerne indenfor er at øge åbenheden om kommunens arbejde - og skabe mere dialog mellem politikere og borgere. Håbet er, at borgerne lettere kan bringe deres idéer og forslag på banen og derigennem nuancere de beslutninger, som de politiske udvalg tager.

”Jeg håber, at borgerne vil tage godt imod den nye mulighed for at komme til orde. I Billund Kommune er vi optaget af at inddrage og samskabe med borgere, frivillige og virksomheder, så vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger for vores lokalsamfund, og derfor glæder vi os til at lytte til borgernes perspektiver,” siger Stephanie Storbank, borgmester.

Sådan får man taletid i de politiske udvalg

Konkret er det muligt at få taletid i de politiske udvalg på to måder:

Man kan booke taletid for at komme med input til en sag, som politikerne skal drøfte på den specifikke dagsorden samme dag. Dette er muligt på hvert udvalgsmøde, og første gang er på udvalgenes møder 16. og 17. august. Dagsordenerne bliver offentliggjort i dag, torsdag, på Billund Kommunes hjemmeside.

Man kan også booke taletid for at skabe opmærksomhed om et selvvalgt emne eller en generel sag inden for udvalgets område. Dette er muligt én gang i kvartalet, og første gang er på udvalgenes møder i november. Man kan dog allerede booke taletid om et selvvalgt emne på Økonomiudvalgets møde 23. august.

Taletiden skal bookes på billund.dk/taletid, hvor man også kan finde flere informationer om, hvordan taletiden foregår, og hvad hvert udvalg har ansvar for.

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Elever fra 8. klasse afprøver SOSU-faget på plejehjem19.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Billund Kommunes 8. klasses elever får under et brobygningsforløb mulighed for at afprøve en ungdomsuddannelse, som de gerne vil vide lidt mere om. I alt 46 elever valgte i år at stifte bekendtskab med Social- og Sundhedsuddannelsen, hvor de foruden et besøg på skolen også var i praktik på en af kommunens institutioner. Og ifølge lederen af Fynsgade Plejehjem var det en fornøjelse, da de fik besøg af to nysgerrige elever.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye