Nu kan alle landets kommuner sikre renere luft med forbud mod ældre brændeovne

Hvert år dør alt for mange danskere for tidligt som følge af luftforurening. Særligt de gamle brændeovne er en stor udleder af sundhedsfarlige partikler. Partikler som er med til at forkorte borgernes levetid og forårsage alvorlige sygdomme.
Nu får kommunerne mulighed for helt at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatser produceret før juni 2008 i områder med fjernvarme og naturgas. Det vil sige der, hvor flest mennesker bor og færdes.
Forslaget, som er en del af den politiske aftale ’Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling’ mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, er netop stemt igennem efter tredjebehandling i Folketinget.
Ældre brændeovne skønnes at udlede op til fem gange så mange partikler som nye brændeovne, og derfor er det et vigtigt skridt i retning af grønnere og renere byer, siger miljøminister Lea Wermelin:
- Luftforurening er skyld i, at tusindvis af danskere dør for tidligt hvert år. Derfor skal vi have renere luft i byerne og på villavejene i hele landet. Nu får kommunerne et nyt værktøj til at sikre renere luft, når vi giver dem mulighed for at forbyde gamle brændeovne, uden at borgerne er nødt til at etablere en ny varmekilde, siger miljøminister Lea Wermelin.
Siden april 2021 har det været obligatorisk at skifte eller nedlægge en gammel brændeovn fra før 2003 i forbindelse med boligkøb. Den øgede udskiftning af gamle brændeovne er derfor allerede i gang over hele landet.
Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet stemte for forslaget. Efter planen kan kommunerne vælge at anvende forbuddet mod de ældste brændeovne fra 1. januar 2023.
Fakta:
- Der er i alt ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse i Danmark, heraf er ca. 400.000 med stor usikkerhed vurderet at være før 2008.
- Ca. 55 pct. af landets brændeovne er placeret i områder med fjernvarme eller naturgas. Det vurderes med stor usikkerhed, at der i 2020 var ca. 220.000 brændeovne fra før 2008 i områder med fjernvarme og naturgas.
- Ifølge DCE dør ca. 4.000 danskere for tidligt hvert år som følge af luftforurening, heraf tilskrives ca. 850 dødsfald udledning fra alle danske kilder.
- Den samlede miljøeffekt af den nye lov vil afhænge af, hvor mange kommuner der vælger at benytte sig af den nye mulighed om at forbyde ældre brændeovne og pejseindsatser i områder, hvor der er fjernvarme og naturgas.
- En gammel brændeovn udleder op til fem gange så meget partikelforurening som en moderne ovn. Det vil derfor have stor betydning for den samlede danske partikelforurening, at de ældste brændeovne udskiftes.
- Fyringsanlæg til brændefyring (inklusiv pillefyr, brændekedler mv.) er fortsat den største danske bidragsyder til partikelforureningen. Ifølge de seneste data fra DCE fra Aarhus Universitet er det med stor usikkerhed beregnet, at al brændefyring fylder ca. 40 pct.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen, Miljøministeriet, tlf.: 24 77 11 30, e-mail: miblb@mim.dk
Nøgleord
Kontakter
Michel Bloch Buch-LarsenPresserådgiver
Tlf:24 77 11 30miblb@mim.dkPressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901Billeder
Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og LigestillingsministerietFrederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
62,4 millioner kroner til at styrke indsatsen mod menneskehandel17.11.2025 06:46:33 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt politisk flertal afsætter 62,4 millioner til Center mod Menneskehandels indsats til ofre for menneskehandel og til juridisk rådgivning til sårbare udenlandske kvinder i prostitution hos Reden International.
Stigende vandstand truer Horsens: Stat og kommune i tæt samarbejde om kystsikring12.11.2025 13:27:15 CET | Pressemeddelelse
Store dele af Horsens Havn og midtby er truet af oversvømmelser og stigende vandstande. Derfor indleder miljøminister Magnus Heunicke og borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen, nu et tæt mellem staten og kommunen samarbejde om kystbeskyttelse af byen.
Globalt forbud mod kviksølv i tandfyldninger11.11.2025 11:04:43 CET | Pressemeddelelse
I årtier har tandlæger verden over brugt kviksølv i tandfyldninger. Nu er det slut. Under det danske formandskab er der forhandlet et globalt forbud mod kviksølv i tandfyldninger på plads. Det er et markant fremskridt for både sundhed og miljø.
Oversvømmelser truer Kerteminde: Nu går stat og kommune går sammen om at sikre kysten10.11.2025 15:09:54 CET | Pressemeddelelse
Kerteminde er blandt de mest oversvømmelsestruede områder i Danmark. Ny fælleserklæring mellem staten og Kerteminde Kommune er startskuddet på et tæt samarbejde om kystsikring af byen.
Nationale partnerskaber skal fjerne PFAS i industrien7.11.2025 08:19:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil give danske virksomheder adgang til ekspertviden og testmiljøer, der skal hjælpe med at udfase og fjerne PFAS i Danmark. Det skal ske i nye PFAS-partnerskaber, som skal drives af Teknologisk Institut i samarbejde med dansk erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
