62,4 millioner kroner til at styrke indsatsen mod menneskehandel
17.11.2025 06:46:33 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt politisk flertal afsætter 62,4 millioner til Center mod Menneskehandels indsats til ofre for menneskehandel og til juridisk rådgivning til sårbare udenlandske kvinder i prostitution hos Reden International.
Regeringen og SF, DD, LA, K, EL, RV og ALT har indgået aftale om initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet i 2026-2029 (SSA-reserven). I aftalen afsætter partierne 62,4 mio. kr. til en styrket indsats mod menneskehandel. Midlerne går til at videreføre og styrke Center mod Menneskehandel, så ofrene fortsat bliver identificeret og hurtigt kan få hjælp. Derudover afsættes der midler til en ny forsøgsordning hos Reden International, der skal tilbyde specialiseret juridisk rådgivning til sårbare udenlandske kvinder i prostitution.
Midlerne skal ses i sammenhæng med den aftale, der blev indgået den 24. oktober 2025 om en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet. Her er det bl.a. besluttet at forlænge støtten i 2026 og 2027 til Reden Internationals krisecenter til handlede kvinder samt opsøgende arbejde over for potentielle ofre for menneskehandel i Reden International, AmiAmi og HopeNow.
”Hovedparten af ofrene for menneskehandel er kvinder, og særligt udenlandske kvinder, der bliver truet og udnyttet til prostitution, og som står i en meget sårbar situation. Vi skal give dem den nødvendige hjælp, støtte og beskyttelse. Med bred politisk opbakning afsætter vi nu 62,4 millioner kroner til Center mod Menneskehandel, så de kan fortsætte deres helt centrale arbejde med at hjælpe ofrene. Vi etablerer også en juridisk rådgivning i Reden International, hvor sårbare udenlandske kvinder i prostitution kan få hjælp til at anmelde fx vold eller voldtægt begået af kunder og bagmænd”, siger ligestillingsminister, Magnus Heunicke.
Fakta:
- I SSA-aftalen afsættes 62,4 mio. kr. i perioden 2026-2029 til indsatsen mod menneskehandel.
- Midlerne går til:
- Center mod Menneskehandel, som bl.a. står for identifikation af ofre for menneskehandel, hjælp og støtte til ofrene samt koordinering af indsatsen mod menneskehandel med andre myndigheder og aktører.
- En forsøgsordning med juridisk rådgivning til sårbare udenlandske kvinder i prostitution, herunder handlede kvinder, i regi af Reden International.
- Der udarbejdes ultimo 2025 en ny national strategi- og handlingsplan for indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel for 2026-2029
- Læs pressemeddelelsen for den samlede aftale om udmøntning af SSA-reserven her.
- SSA-aftalen om finansiering af bl.a. Center mod Menneskehandel skal ses i sammenhæng med den aftale, der blev indgået den 24. oktober 2025 om en ny model for grundfinansiering, hvor det bl.a. er besluttet at forlænge støtten til civilsamfundsindsatsen på menneskehandelsområdet i 2026 og 2027. Det drejer sig om Reden Internationals krisecenter til handlede kvinder samt opsøgende arbejde i Reden International, AmiAmi og HopeNow særligt på prostitutionsområdet.
- Læs pressemeddelelsen om aftalen om en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet her.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum