Oversvømmelser truer Kerteminde: Nu går stat og kommune går sammen om at sikre kysten
Kerteminde er blandt de mest oversvømmelsestruede områder i Danmark. Ny fælleserklæring mellem staten og Kerteminde Kommune er startskuddet på et tæt samarbejde om kystsikring af byen.

Miljøminister Magnus Heunicke og borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen, har i dag underskrevet en fælleserklæring om den statslige forundersøgelse af kystbeskyttelse ved Kerteminde By.
Forundersøgelsen er en del af den politiske aftale om en accelerationspakke for kystbeskyttelse, som regeringen og et bredt flertal indgik den 24. oktober 2025, hvor der er afsat ca. 900 mio. kr. til at sætte tempo på kystbeskyttelsen af Danmark.
Kerteminde by er et af de mest oversvømmelsestruede områder i Danmark, bl.a. fordi havvand fra Storebælt kan blive presset ind i den snævre fjord ved storm og skabe oversvømmelser. Det kan få store konsekvenser for både by- og industriområder.
Staten vil derfor gennemføre og medfinansiere en forundersøgelse af mulige kystsikringsløsninger for at accelerere beskyttelsen af byen mod stormfloder og stigende havvand. Forundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kerteminde Kommune, som også medfinansierer forundersøgelsen.
Miljøminister Magnus Heunicke udtaler
”Staten vil tage et større ansvar for at beskytte de mest udsatte kystbyer mod truslen fra oversvømmelser fra havet. Derfor går vi nu ind med statslig hjælp til at gennemføre og medfinansiere en konkret forundersøgelse af kystsikring af Kerteminde by. Med fælleserklæringen i dag er vi enige med kommunen om at påbegynde samarbejdet om at finde de rigtige kystsikringsløsninger til byen.”
Borgmester Kasper Ejsing Olesen udtaler
”Jeg er glad for, at regeringen og Folketinget har vedtaget at sætte gang i en statslig forundersøgelse af kystsikring af Kerteminde By. Nu glæder vi os til at få sat gang i samarbejdet om forundersøgelserne, så vi kan komme tættere på en realisering af kystsikringen med udgangspunkt i den viden og det forarbejde, vi allerede har gjort. I sidste ende er det afgørende, at forundersøgelserne bidrager til, at vi i sidste ende står med et anlægsprojekt, der er muligt at realisere.”
Fakta: Oversvømmelsesrisiko i Kerteminde
Kort 1: Oversvømmelsesfare ved en 200-års hændelse i 2075
Kort 2: Skader ved en oversvømmelse svarende til en 200-års hændelse i 2075
- Kerteminde er ofte truet af oversvømmelse, fordi vand fra Storebælt kan blive presset ind i den smalle fjord. Under stormfloden Ingolf i 2017 nåede vandstanden i havnen 1,36 meter, og Fjord & Bælt måtte evakuere dyr.
- Kort over oversvømmelsesfare viser, at både by- og industriområder risikerer at blive oversvømmet ved en såkaldt 200-års hændelse i 2075.
- De samlede forventede skadesomkostninger ved oversvømmelser i et 80-årigt perspektiv frem til 2105 estimeres til ca. 400 mio. kr.
Fakta: Forundersøgelse kystsikring af Kerteminde
- Forundersøgelsen for Kerteminde By igangsættes i 2026 som en af 11 statslige undersøgelser, der igangsættes i perioden 2026-2027.
- Forundersøgelsen vil danne grundlag for senere politiske beslutninger om et konkret kystbeskyttelsesprojekt.
- Forundersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem staten og Kerteminde Kommune, der hver finansierer halvdelen af udgifterne.
- Undersøgelsen skal belyse tekniske minimumsløsninger, miljø- og naturhensyn, økonomi og muligheder for naturbaseret kystbeskyttelse.
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Nationale partnerskaber skal fjerne PFAS i industrien7.11.2025 08:19:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil give danske virksomheder adgang til ekspertviden og testmiljøer, der skal hjælpe med at udfase og fjerne PFAS i Danmark. Det skal ske i nye PFAS-partnerskaber, som skal drives af Teknologisk Institut i samarbejde med dansk erhvervsliv.
De nordiske lande går sammen om at bekæmpe mikroplast fra kunstgræsbaner29.10.2025 16:02:29 CET | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke ser stort potentiale i et nyt nordisk samarbejde, der skal finde miljøvenlige alternativer til gummigranulat på kunstgræsbaner. De nordiske lande afsætter 15 mio. kroner til projektet.
Bredt flertal i Folketinget vil starte næste fase af stormflodssikring af hovedstaden24.10.2025 13:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal er i dag blevet enige om at afsætte 900 mio. kroner til kystsikring i hele Danmark. Pengene skal bl.a. gå til miljøundersøgelser af første fase af stormflodssikring af hovedstaden. Derudover igangsættes statslige undersøgelser af 14 konkrete steder i Danmark, hvoraf Køge Bugt er i blandt.
Bredt flertal i Folketinget vil kickstarte kystsikring i Kerteminde og Svendborg24.10.2025 13:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal er i dag blevet enige om at afsætte 900 mio. kroner til kystsikring i hele Danmark. Pengene skal bl.a. gå til statslige undersøgelser af 14 konkrete steder i Danmark, hvoraf to af dem ligger på Fyn.
Bredt flertal i Folketinget vil kickstarte kystsikring i fire steder i det sydlige Jylland24.10.2025 13:32:38 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal er i dag blevet enige om at afsætte 900 mio. kroner til kystsikring i hele Danmark. Pengene skal bl.a. gå til statslige undersøgelser af 14 konkrete steder i Danmark, hvoraf Vejle, Fredericia, Esbjerg og Aabenraa er blandt de udpegede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum