DEAS

Nu åbner Lyngby Storcenters nye madunivers

Del

I morgen, den 8. april, kl. 10 slår Lyngby Storcenter dørene op til et nyt unikt stadekoncept med masser af smagsoplevelser i verdensklasse.

Efter tre måneders ombygningsarbejde er centrets store torv nu forvandlet til et moderne madunivers med seks stader og plads til cirka 250 spisende gæster.

Populært stadekoncept
”Vores nye indendørs stadekoncept imødekommer den moderne forbrugers forventning om at kunne få en kulinarisk oplevelse på sit besøg i shoppingcentret. Og så passer det ind i en tendens, som vi ser i branchen: Bespisningsområdet bliver af større og større betydning i alle shoppingcentre," siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i DEAS med ansvar for center management.

Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS driver og udvikler bl.a. Lyngby Storcenter på vegne af Danica Pension og har været bygherrerådgiver på ombygningen af Store Torv.

Frisk mad i høj kvalitet og med gode råvarer
De seks stader består af Tapa del Toro, Tommi’s Burger Joint, Parma & Pasta, Palæo, Brioche Dorée og Hallernes Smørrebrød, der har hver deres unikke koncept.

”Med det nye madtorv har Lyngby Storcenter fået et udbud af spisekoncepter på et meget højt kvalitetsniveau. De er nøje udvalgt og er hver især nogle af de bedste inden for deres felt. Vi håber, kunderne vil tage rigtigt godt imod dem,” siger Simon Hansen, DEAS’ center manager i Lyngby Storcenter.

God musik og gratis burgere
De sidste detaljer er nu ved at blive finpudset inden åbningsdagen, der byder på masser af spændende aktiviteter og konkurrencer. Til at skabe ekstra god stemning vil der blandt andet i løbet af weekenden være besøg af en DJ og værtinder, som sørger for at dele lækkerier ud til kunderne og balloner til de mindste.

På åbningsdagen skal kunderne også huske at lægge vejen forbi Tommi’s Burger Joint og Brioche Dorée, der vil dele gratis burgere og bagværk ud. Og hos Palæo er der juiceshots til de 1.000 første kunder.

For mere information:
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør, DEAS, mobil 27 90 10 28


Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Mæglervirksomhed – via DEAS Erhverv og DEAS Bolig – og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 18 shoppingcentre, primært ejet af Danica Pension. Vi tilbyder også administration af bolig- og erhvervsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme og boliger. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.

Billeder

Tapa del Toro er blandt stadeholderne i Lyngby Storcenters nye madunivers
Tapa del Toro er blandt stadeholderne i Lyngby Storcenters nye madunivers
Download
Brioche Dorée er et af de nøje udvalgte spisekoncepter
Brioche Dorée er et af de nøje udvalgte spisekoncepter
Download
Hallernes Smørrebrød bidrager også til de kulinariske oplevelser
Hallernes Smørrebrød bidrager også til de kulinariske oplevelser
Download
Illustration af det nye madunivers. Kreditering: Space Lab
Illustration af det nye madunivers. Kreditering: Space Lab
Download
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i DEAS med ansvar for center management
Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i DEAS med ansvar for center management
Download

Information om DEAS

DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg, Danmark

+45 70 30 20 20http://www.deasgroup.com

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye