Nrep A/S

NREP udbygger kontor-satsning – vælger CASA til renovering af Titan Hus

Del
NREP og CASA har indgået aftale om renovering af Titan Hus – en kontorejendom på Nørrebro i København. CASA løser opgaven i totalentreprise. Renoveringen forventes at være gennemført i andet halvår af 2023. De nye lokaler indrettes efter NREP’s kontorkoncept, Woods, og en aftale med den første lejer er indgået.
Titan Hus på Nørrebro i København indrettes efter NREP's kontor-koncept, Woods. Illustration: Arkitema
Titan Hus på Nørrebro i København indrettes efter NREP's kontor-koncept, Woods. Illustration: Arkitema

Da Titan Hus blev opført i 1962, var det en fabriksejendom. Siden har den været benyttet til flere formål, bl.a. som datacentral for det daværende Maersk Data, og bygningen har stadig de karakteristiske tonede vinduer med blå rammer. Inden for de seneste år har bygningen bl.a. fungeret som multibrugerkontorhus.

NREP købte ejendommen i 2019, og en større renovering af kontorområderne er netop påbegyndt i samarbejde med CASA. Dette indebærer at udnytte bygningens unikke egenskaber og skabe nye kontorfaciliteter, som skal huse en række virksomheder samt fremme innovation og samarbejde.

”Titan Hus er en fantastisk bygning, og vi vil gerne være tro imod den originale arkitektur. Derfor fører vi bygningen tilbage til det originale udtryk og udnytter styrkerne heri. Sådan en gammel fabriksbygning har ikke vægge, så vi har en nem og fleksibel indretning af arealerne, som i øvrigt kan klare en masse last. Man ville ikke bygge sådan et hus i dag, så vi skal selvfølgelig udnytte de muligheder, som er i det,” siger Morten Bøgedal Poulsen, Head of Development & Construction hos Woods, som er NREP’s kontorkoncept.

Et mere åbent udtryk
Han tilføjer, at den oprindelige arkitektur i facaderne genskabes, hvilket indebærer at vinduerne udskiftes og der igen opsættes markiser. Samtidig er det ambitionen af give bygningen et mere åbent og moderne udtryk og med tiden åbne en café mod gaden.

Den succesfulde danske startup Seaborg Technologies, der udvikler flydende atomkraftværker med reaktorer baseret på smeltet salt, har allerede indgået en aftale om at leje sig ind på en fjerdedel af det nye kontorhus med en option på yderligere plads:

”Konceptet passer perfekt til os. Vi er en vækstvirksomhed, og vi får mange nye kolleger. Aftalen giver os fleksibilitet og mulighed for at vokse i et dynamisk og inspirerende miljø, hvor vi groft sagt ikke selv skal bekymre os om det praktiske. Vi skal udelukkende have fokus på at udvikle teknologien og forretningen,” siger Troels Schönfeldt, medstifter og CEO, Seaborg Technologies.

Endnu et samarbejde med CASA
CASA er nu i gang med at renovere 11.400 kvm af Titan Hus. Dette omfatter, som nævnt, facaderne og også indendørsarealer, hvor NREP’s kontorkoncept Woods bliver implementeret. Den del af ejendommen, som pt. er udlejet, vil fortsat være i brug under den omfattende renovering.

”Vi er glade for endnu engang at indgå i et samarbejde med NREP. Vi har for nylig gennemført renoveringen af Herlev Bymidte – en del af det store renoverings- og nybygprojekt vi gennemfører for NREP. Renoveringen af Titan Hus er endnu en spændende opgave, som vi ser frem til at løse sammen,” siger Torben Modvig, CEO, CASA.

Det er arkitekter fra Arkitema, som tegner ombygningen af Titanhus til Woods-konceptet, som er målrettet små, mellemstore og større virksomheder. Woods-konceptet giver virksomhederne større fleksibilitet og understøtter en række arbejdssituationer. Endvidere tilstræber Woods, at arbejdspladsen har kvaliteter, der giver medarbejderne lyst til at møde ind. NREP åbnede i foråret det første Woods-kontorhus – Augusthus nær DR Byen. Andre Woods-kontorhuse under udvikling i københavnsområdet er beliggende i Valby, Nordhavn, Teglholmen og altså på Nørrebro.

Fakta om projektet:

  • Projektform: Totalentreprise
  • Bygherre: NREP
  • Totalentreprenør: CASA ApS
  • Byggeperiode: Q1 2022 – Q3 2023
  • Areal: 11.400 m2
  • Arkitekt: Arkitema
  • Ingeniør: NIRAS
  • Oprindeligt byggeår: 1962

Om CASA

CASA blev grundlagt i 2006 og er på få år vokset til at være en landsdækkende ejendomsudvikler og totalentreprenør med afdelinger i både Horsens og København. I 2021 blev virksomheden købt af en paneuropæisk ejendomsfond under ActivumSG.

CASAs mere end 250 medarbejdere arbejder hver dag dedikeret for at udvikle den virksomhed, de er en del af. Med en forventet 2021-omsætning omkring 3 milliarder DKK og landsdækkende aktiviteter indenfor udvikling, byggeri og renovering, er CASA blandt Danmarks førende ejendomsudviklere og entreprenører. Virksomheden har en grøn profil og en målsætning om, at minimum 95% af byggerierne skal være bæredygtighedscertificerede i 2023.

Se mere på: casa-as.dk

Billeder

Titan Hus på Nørrebro i København indrettes efter NREP's kontor-koncept, Woods. Illustration: Arkitema
Titan Hus på Nørrebro i København indrettes efter NREP's kontor-koncept, Woods. Illustration: Arkitema
Download

Information om Nrep A/S

Nrep A/S
Nrep A/S
Southamptongade 4
2150 Nordhavn

+45 3948 4900https://nrep.com/

NREP A/S er en nordisk ejendomsvirksomhed med base i København som udvikler, administrerer, investerer og innoverer for at forbedre det byggede miljø til fordel for alle stakeholdere. NREP har en langsigtet tilgang til værdiskabelse på tværs af sine primære segmenter: Boliger, logistik, plejehjem og kontorer. Virksomheden har flere end 500 ansatte, og ejendomsporteføljen på mere end 5,5 mio. kvadratmeter i Danmark, Finland, Sverige, Norge og Polen har en samlet værdi på over 90 mia. kr. NREP foretager i gennemsnit mere end en investering om ugen og er en anerkendt pioner inden for bæredygtighed, kundefokus og brug af ny teknologi. Se mere på www.nrep.com

Følg pressemeddelelser fra Nrep A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nrep A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye