Northern Horizon køber portefølje af friplejehjem af NREP
For Northern Horizon, der siden 2007 har været en dedikeret investor inden for friplejehjem i Norden, repræsenterer porteføljen med seks friplejehjem, to daginstitutioner og 23 seniorboliger en mulighed for at cementere sin position yderligere i Danmark.
Porteføljen vil indgå i Northern Horizons fjerde plejehjemsfond, der har en samlet investeringskapacitet på 4,8 mia. kr. Fondens fokus er på nye bygninger i Norden, der er optimeret til plejehjemsdrift og seniorboliger. Fonden omfatter i forvejen 17 aktiver i Norden.
”Vi er meget begejstrede for handlen, der er den største plejehjemstransaktion på det danske marked nogensinde. Aftalen er meget attraktiv for os, bl.a. fordi aktiverne passer godt til vores investeringsstrategi. De har en rigtig god beliggenhed i vækstbyer, de er enten nyopførte eller under etablering, og så har de en høj klima- og ESG-standard,” siger Kasper Wehner, der er Co-Fund Manager i Northern Horizon og ansvarlig for investeringer på det danske marked.
NREP har udviklet porteføljen, efter man i en årrække har opbygget viden om de enkelte kommuners behov og planer på området. Friplejehjem drives imidlertid af specialiserede operatører, og derfor er der mindre fordel for NREP i at opbygge større porteføljer på området.
Trods salget fastholder NREP interessen for at udvikle nye friplejehjem i fremtiden.
"Der er blevet taget godt imod vores produkt, og nu har vi fået et godt tilbud fra en investor, som både har segmentet som sit kerneområde og en langsigtet investeringshorisont. Det skaber gode, stabile rammer for operatørerne og de ældre, og derfor passer salget os godt," siger Mohamad Awad, Investment Director hos NREP, og uddyber:
”Vores interesse for nye projekter er uændret, og vi vil fortsat opsøge samarbejder med kommuner om nye friplejehjem – både som enkeltstående projekter og i særdeleshed som led i større udviklingsprojekter. Dermed forventer vi fortsat at ville levere de fysiske rammer for kvalitetspleje og -omsorg, ligesom vi vil gøre det med en fortsat skærpet miljø- og klimaprofil.”
Porteføljen, som Northern Horizon nu overtager, omfatter følgende friplejehjem og øvrige aktiver:
- Fribo Holte
- Plejehjemmet Ida Marie, Odense
- Plejehjemmet Magdalena Marie, Sorø (forventet overdragelse juni 2023)
- Fribo Greve + daginstitution (forventet overdragelse september 2023)
- Plejehjemmet Helene Marie, Helsinge + 23 seniorboliger, Hasselhøjen Helsinge (forventet overdragelse december 2023)
- Plejehjem, Kolding + daginstitution (forventet overdragelse maj 2025)
Der forventes fortsat et stigende behov for plejehjem og friplejehjem i Danmark. Befolkningsgruppen på 80+ vil vokse med ca. 160.000 i løbet af det kommende årti. Heraf forventes 10% at få brug for en plejehjemsplads, hvilket den aktuelle kapacitet langt fra kan imødekomme.
NREP er blevet rådgivet af Accura, mens Northern Horizon er blevet rådgivet af Bruun & Hjejle, EY, VITA Ingeniører og Nordicals.
Om Northern Horizon
Northern Horizon er en erfaren kapitalforvalter med strategisk fokus på investering i fast ejendom i Nordeuropa. Northern Horizon har været en pioner inden for plejehjemssektoren og har siden 2007 investeret i mere end 125 plejehjemsbygninger i Norden. www.nh-cap.com
Kontakter
Northern Horizon: Charlotte Zahll Larsen, pressekontakt, +45 3165 5710, charlotte.zahll.larsen@nh-cap.com
NREP: Anders Rosendahl, pressekontakt, +45 4048 3766, anro@nrep.com
Billeder
Information om Nrep A/S
NREP er en urban investor, der forbedrer det byggede miljø i byer til gavn for alle interessenter. NREP har en langsigtet tilgang til værdiskabelse på tværs af sine ejendomssegmenter: bolig, logistik, plejehjem og kontor. Aktiviteterne omfatter også grønne løsninger inden for ejendomskredit samt urban klimateknologi.
NREP har en ejendomsportefølje på 7 mio. kvm. på tværs af Danmark, Finland, Sverige, Norge, Polen og Tyskland. NREP har forpligtet sig til at skabe en CO2-neutral ejendomsportefølje i 2028. NREP er anerkendt som en pioner inden for bæredygtighed og har flere end 600 ansatte på tværs af Europa. Aktiver under forvaltning overstiger 140 mia. kr. Se mere på www.nrep.com.
Følg pressemeddelelser fra Nrep A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nrep A/S
Jernbanebyen lægger hus til årets Copenhagen Street Festival16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Street Festival hylder en gang årligt streetmiljø og mangfoldighed. I år afholdes festivalen den 27. maj i Spor10 i Jernbanebyen. Spor10 lægger hus til festivalen med en ambition om at sætte gang i aktiviteter og brugerinddragelse, som kan skabe et fundament for fremtidens nye grønne og levende bydel.
Fire parter går sammen om den samlede udvikling af Jernbanebyen6.2.2023 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
DSB, NREP, Industriens Pension og Novo Holdings har indgået en aftale om en samlet udvikling af Jernbanebyen i København i et fælles konsortium. Målet er at skabe en attraktiv og sund bydel med fokus på klima, fællesskab og det moderne liv.
Afgørelse om rådhusgrundens fremtid: NREP skal udvikle et nyt boligområde i Herlev26.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny begynder de fremtidige konturer at tegne sig for rådhusgrunden, som er et omdrejningspunkt for det centrale Herlev.
NREP køber kontorejendom i Valby – føjer endnu en adresse til Woods-koncept13.10.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NREP har indgået en aftale med Ny Valby Udvikling v/FB Gruppen om købet af kontorejendommen i Magnolia Hus på Grønttorvet i Valby. Kontorerne bliver en del af NREP’s Woods-koncept, som tilbyder virksomheder fleksibilitet samt attraktive og inspirerende rammer for deres medarbejdere.
Nyt Bycampus skyder i vejret på Frederiksberg22.9.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Murene står færdige og tagkonstruktionen er rejst i det nye Bycampus, der skal huse 677 nye studie- og forskerboliger centralt på Frederiksberg. Dermed kunne der i går fejres rejsegilde for håndværkerne med bl.a. besøg og tale fra Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt.