Norlys

Norlys udvider direktionen med ny kommerciel direktør

Del
Norlys ansætter Claus Flyger Pejstrup som ny CCO med ansvar for kunderettede aktiviteter.

Claus Flyger Pejstrup tiltræder 1. august som ny CCO i Norlys. Han får det overordnede ansvar for energi- og telekoncernens kunderettede aktiviteter, der fortsat vil være opdelt i en energidivision under ledelse af Mads Brøgger og en teledivision under ledelse af Sune Nabe Frederiksen.

- Jeg er begejstret over, at vi kan tiltrække en så stærk profil som Claus. Hans hovedfokus bliver at styrke koblingen mellem vores to kommercielle ben og fortsætte opbygningen af ét samlet Norlys-brand. Samtidig skal der sættes endnu mere kraft bag Norlys’ ambitioner på ladestander- og mobilområdet, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.

Claus Flyger Pejstrup kommer fra en stilling som administrerende direktør for ECCO i Europa. Tidligere var han i en årrække centralt placeret i Lego Group, hvor han senest var medlem af koncerndirektionen med ansvar for det digitale salg og Legos mange fysiske butikker over hele verden.     

- Norlys er en fantastisk spændende virksomhed i rivende udvikling. Men det er virksomhedens stærke værdier og langsigtede vækststrategi, der har tiltrukket mig allermest. Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af Norlys-fællesskabet, siger Claus Flyger Pejstrup.

Med ansættelsen af den nye kommercielle direktør får administrerende direktør Niels Duedahl mulighed for at fokusere mere entydigt på Norlys’ overordnede strategiske udvikling og samspillet med virksomhedens mange stakeholdere, herunder i regi af Green Power Denmark, hvor han sidder i forretningsudvalget og Dansk Erhverv, hvor han er næstformand.

- Norlys har fået en størrelse og betydning, der gør det endnu mere oplagt, at vi tager aktivt del i at understøtte en samfundsudvikling, hvor grøn omstilling og digitalisering er helt afgørende drivere. Jeg glæder mig til at bruge endnu mere energi på at være med til at løfte disse dagsordener, siger Niels Duedahl.        

Kontakter

Billeder

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye