Norlys indvier første ladepark - de næste 14 er allerede på vej
19.4.2024 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
22. april åbner Norlys den første af 15 planlagte ladeparker, og milepælen markeres med lynladning til 0 kroner.

Norlys åbner nu energi- og telekoncernens første ladepark med 10 stk. 300 kw-lynladere, hvor 20 elbilister kan lynlade samtidig.
Ladeparken, der bliver den første af i alt 15 allerede planlagte parker, er placeret på Drejebænken ved Odense.
- Elbilerne oplever et momentum i øjeblikket, men hvis vi skal have endnu flere til at vælge en grønnere bil og nå regeringens mål om en million elbiler på vejene, skal vi udbygge og udvikle infrastrukturen. Det skal være let at lade, når du er på farten og til en gennemsigtig pris. Drejebænken er et trafikalt knudepunkt, og derfor er det oplagt, at den første af en række Norlys-ladeparker opføres her, siger Ellen Trolle, der er direktør i Norlys’ ladestanderforretning.
Ikke bare et ladestop
Alle 15 Norlys-ladeparker vil blive etableret som et pusterum på farten, hvor bilister kan købe drikkevarer, mad og snacks eller strække ben i et grønt område, mens lynladerne gør bilisterne klar til det næste kørestræk. Samtidig skal Norlys-opladning være en oplevelse.
- Vores lynladere er hurtige, men det tager bare lidt længere tid at lade end at tanke en traditionel brændstofbil. Vi indretter derfor vores ladestationer sådan, at du ikke skal sidde og trille tommelfingre eller jonglere med børn, der keder sig på bagsædet. Vi håber med vores koncept at sætte en helt ny standard for, hvordan man skaber ”ladeglæde” og derved motiverer endnu flere danskere til at tage springet til elbil, siger Ellen Trolle.
Norlys har derfor indgået et samarbejde med Experimentarium, som udvikler en række aktiviteter tæt ved ladestanderen.
Fem af de 15 lokationer – herunder Drejebænken - vil blive udstyret med et helt særligt oplevelsesunivers under temaet ”Jagten på den gode Energi”. Her har Experimentarium udtænkt og designet et oplevelsesunivers med interaktive aktiviteter, der sætter fokus på en grøn fremtid.
- Vi håber selvfølgelig, at når børnene i fremtiden spotter det røde Norlys-logo fra bagsædet, så vil de tigge deres forældre om at tage ladepausen hos os, fordi vi gør det sjovt og inspirerende at holde pause. Vi håber, at vi kan sætte tanker i gang hos store som små og give inspiration til gode dialoger i bilen på vejen videre, siger Ellen Trolle.
Det er tegnestuen ADEPT, som i et tæt samarbejde med Norlys står bag formgivningen af Norlys’ ladeparker.
Ladning til 0 kroner
For at markere åbningen af Norlys’ første ladepark vil det fra klokken 12 på indvielsesdagen 22. april og et døgn frem være muligt at lade til 0 kroner på Drejebænken og for blot 1 krone per kWh på Norlys’ øvrige lynladere ved betaling med appen Norlys Opladning, med Norlys ladebrik eller med kreditkort ved standeren.
Her kommer de første 15 Norlys-ladeparker:
Vejle*
Vordingborg*
Aarup*
Brønderslev*
Odense*
Rønde
Engesvang
Fuglebjerg
Gørlev
Gørløse
Ikast
Køge
Næstved
Tønder
Aars
*Disse ladeparker bliver opført med et oplevelsesunivers udviklet af Experimentarium, mens de øvrige opføres med aktiviteter i mindre skala.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder




Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum