7.000 husstande får ny fiberleverandør
Norlys og GEV har indgået en aftale, der betyder, at Norlys overtager GEV’s fibernet, der når ud til knap 7.000 husstande i og omkring Grindsted.
Danmarks største fibernet vokser nu yderligere, efter Norlys er blevet enige med multiforsyningsselskabet GEV om at købe fibernettet i og omkring Grindsted.
Historien bag GEV’s fibernet strækker sig tilbage til 2004, og siden 2010 har knap 7.000 husstande haft adgang til lynhurtigt bredbånd.
- Vi er stolte af, at vi har bidraget til den digitale omstilling for borgerne i Grindsted, hvor vi er lykkedes med at dække stort set alle adresser med fiber. Nu er vi nået til et punkt, hvor vi skal koncentrere vores fokus på kerneforretningen i GEV. Samtidig har det været vigtigt for os at finde en ny ejer, der vil tage hånd om kunderne og nettet og drive det godt videre, og det har vi fundet i Norlys, der ligesom GEV har været et andelsselskab i mere end 100 år, siger René Heiselberg Gier, administrerende direktør i GEV.
Udsigt til flere valgmuligheder
GEV’s fiberkunder kommer i første omgang ikke til at mærke den store forskel ved Norlys’ overtagelse af fibernettet.
De fortsætter som andelshavere i GEV som hidtil, ligesom de også fortsætter med at være kunder hos den ene udbyder, der i dag er på GEV’s fibernet.
Norlys vil, så hurtigt som det er muligt, åbne fibernettet op, så kunderne i og omkring Grindsted også får mulighed for at vælge mellem de 10 udbydere af internet og tv, der er aktive på Norlys’ fibernet.
- Vi glæder os over denne aftale, som vi ser som en naturlig udvidelse af Norlys’ fibernet i Jylland. Vi har gennem de seneste knap 20 år gennemført en meget omfattende fiberudrulning i det syd-, midt- og vestjyske, og som den største fiberaktør i Danmark vil vores ejerskab af fibernettet i Grindsted-området sikre synergier og en fortsat styrkelse af driften og udviklingen af fibernettet. Derfor ser vi meget frem til at byde kunderne velkommen på Norlys’ fibernet og give dem flere valgmuligheder, end de har i dag, siger Carsten Bryder Thejls, direktør for Norlys’ fiberforretning.
Aftalen mellem Norlys og GEV skal godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden den er endelig.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkRené Heiselberg GierCEOGEV AmbA
Tlf:+45 3031 1190rhg@gev.dkJørgen KristensenFormandGEV AmbA
Tlf:+45 2682 1941jorgen.kristensen@gev.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Om GEV
Som et lokalt multiforsyningsselskab med dybe rødder i Grindsted og flere andre byer i Billund Kommune, forsyner GEV dagligt vand, elektricitet, fibernet og varme til over 7.000 hjem, hvor mange modtager alle disse tjenester. GEV blev etableret i 1912 som andelsselskab og er den dag i dag et forbrugerejet selskab. Medarbejderne arbejder hver dag for at forbrugerne får leveret kvalitetsforsyning med go’ energi og har blikket rettet mod en bæredygtig udvikling af virksomheden. Derudover tilbyder GEV kommercielle tjenester til andre forsyningsselskaber, herunder support til administration og drift.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys ændrer ledelsen i kundeforretningen24.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at styrke integrationen af Telia Danmark og vende en negativ udvikling i Norlys’ internet- og tv-forretning ændrer Norlys ledelsen af selskabets kundeforretning, Norlys A/S, hvor Ulf Lund tager over som midlertidig direktør. Fokus bliver at skabe et fremtidssikret teleområde, mens energiforretningen fastholdes som et selvstændigt selskab.
30 millioner til bæredygtige projekter: Deadline for ansøgninger til Norlys Vækstpulje nærmer sig23.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har Norlys Vækstpulje støttet innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til det lokale fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling, med mere end 200 mio. kr.
Norlys accepterer bødeforlæg for upræcis markedsføring5.9.2024 08:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og telekoncernen Norlys har valgt at afslutte en sag hos Forbrugerombudsmanden ved at acceptere et bødeforlæg. Forbrugerombudsmanden mener, at Norlys i en periode har haft et vildledende budskab på selskabets hjemmeside, hvor der stod, at man som kunde i Norlys’ energiforretning kunne opnå en rabat på forsikringer på op til 15 procent, hvis man samlede dem hos en af Norlys’ samarbejdspartnere. Forbrugerombudsmanden lægger vægt på, at man også kunne opnå en mindre samlerabat uden at være kunde hos Norlys, hvilket Norlys ifølge Forbrugerombudsmanden også burde have nævnt på hjemmesiden. - I bagklogskabens klare lys ville vi gerne have formuleret os mere præcist, men det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke har haft nogen intention om at vildlede, og jeg kan kun beklage, hvis det har kunnet opfattes sådan. Så snart vi blev opmærksomme på synspunktet, tilrettede vi budskabet, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning. Der er 290 kunder, der har benyttet til
Norlys byder svenske Bahnhof velkommen på fibernettet3.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunder med en fiberadgang fra Norlys kan nu også vælge bredbånd fra svenske Bahnhof.
Norlys: Opgaverne står i kø for den nye beredskabsminister28.8.2024 12:42:22 CEST | Pressemeddelelse
Det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab skal have magten til at træffe de nødvendige beslutninger på tværs af sektorer og brancher, hvis ministeriet for alvor skal gøre en positiv forskel for Danmarks modstandsdygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum